Projektarbejde En praksishistorie.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor skal folkeskolen evalueres hen?
Advertisements

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
SRP på Faaborg Gymnasium 2013
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Hierarki for styringsredskaber
De 5 knapper DriftEventTværfagligtEnkelt fag Kort tidLang tidGruppeIndividuelInduktivDeduktiv.
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Skolepolitiske visioner og mål
Lærerprofessionen.
Studieretningsprojektet Styringsgruppen september 2007.
Evaluering.
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Klassiske indvendinger angående temauger og lignende: -Eleverne syntes det er en form for friuger -Lærerne syntes de får for lille timeandel i forløbet.
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Trinmålene henvender sig til elevernes kunnen efter 6. klassetrin
Fremtidens skole Gruppe 5.
Oplæg om problemorienteret projektarbejde
- fortsat midt i en flekstid?
Evalueringskulturen på
Fagets formål, fokus og fagmål
Hvad er et produkt i faget teknologi - og hvorfor?
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Den lille Skoles vision 6. Skolens medarbejdere. 6. Skolens medarbejdere (bestyrelsens formulering) ”Medarbejderne agerer i overensstemmelse med skolens.
Skolebestyrelsens kompetencer og tilsynspligt
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen
Blogging i projektarbejde? E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” Blogging inddrager.
AT9 - 2g April-maj 2007 Formalia 16 moduler 4 timers elevtid Der arbejdes individuelt, i par eller i grupper (max 4 medlemmer) Individuel fremlæggelse.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Anbefaling til afklaring af arbejdet i LUU Forretningsorden og organisering af udvalgsarbejdet. Forventninger til samarbejde mellem udvalget og skole samt.
9. klasse Ranum Efterskole Formål med opgaven Du skal arbejde med et tværgående emne med en problemstilling. I får et overordnet emne. Herunder.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Fagkonsulent.
En komparativ undersøgelse af samfundsfag i Norden
Introduktion til opgaveskrivning
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af den tværfaglige undervisning.
Tidsplan for eksamen 40s umd
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
A dfærd K ontakt T rivsel på Katrinebjergskolen. AKT Lovgivning Visitation på Katrinebjergskolen AKT- hvad er det -Konkrete eksempler Spørgsmål.
Lærerprofessionen.
 1. lektion › Oplæg om synopsis › Oplæg om den individuelle fremlæggelse, vejledning og godkendelse af problemformulering i uge 6  2. lektion › Oplæg.
Velkommen til forældremøde
Sociale kompetencer Og Undervisning i fag
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
-Akademiet NTS repræsentantskabsmøde den
Ny Fælles Naturfagsprøve
- Et forsøgsprogram for folkeskolen
Obligatorisk selvvalgt opgave
2. sem. Valgkursus Formidling af faglig viden – om at forstå og formidle faglige tekster v./ Bo Gerner Nielsen & Martin Thellefsen.
6. sem. valgkursus Informationsvidenskabens teorier og metoder v./ Martin Thellefsen.
Velkommen til forældremøde
Formål Struktur/organisering Fysiske rammer Indhold/pædagogik/læringssyn Samarbejdspartnere Handleplan.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Direktørgruppen SAMlær Odense. Hvad er der gang i? Arbejdstidsaftaler Undervisningsdifferentiering og IKT IKT Blended Learning God undervisning.
Evaluering.
Projektopgaven.
Bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen
Skriveperiode (synopsis)
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Almen Didaktik Indhold og form
Fagdidaktisk kursus i biologi
Naturfag.
Det handler om eleverne
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger
Velkommen til fagligt samspil
Didaktiske planlægningsmodeller
Præsentationens transcript:

projektarbejde En praksishistorie

Indhold Folkeskoleloven Projektopgaven i 9. klasse Principper for projektarbejdet Læringssyn og dannelsesperspektiver Tværfaglighed og projektarbejde Praksisfortælling fra Taarup skole Diskussion

Lov om folkeskole § 5. Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.

Projektopgaven i 9. klasse § 13 Stk. 7. På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave. Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om projektopgaven.3)

Blooms taksonomi

En problemorienteret tilgang 5 principper som projektarbejdet bygger på ifgl. Hans jørgen kristensen En problemorienteret tilgang Lærerens og elevernes fælles styring af forløbet Faglighed anvendt i et tværfaglig sammenhæng Udarbejdelse af produkter, som anvendes i en fremlægningssituation Eksemplarisk indholdsvalg og indholdsbehandling En problemorienteret tilgang ”Problem setting” i stedet for ”problem solving” der skaber undren og nysgerrighed. Lærerens og elevernes fælles styring af forløbet – deltagerstyring og medbestemmelse. Elevernes egen erfaringsverden inddrages. Faglighed anvendt i et tværfaglig sammenhæng - at se sammenhænge imellem fagene og drage paralleller til virkeligheden udenfor skolen Udarbejdelse af produkter, som anvendes i en fremlægningssituation - Eksemplarisk indholdsvalg og indholdsbehandling – fx eksistentielt, etisk og æstetisk indhold der kan anvendes eksemplarisk på mange af livets spørgsmål

Arbejdsprocessen ved projektarbejde Indkredsning af problem Foreløbige problemstillinger Planlægning af undersøgelsen Selve undersøgelsen Bearbejdning Fremlæggelse Evaluering Indkredsning af problem der vækker undren og nysgerrighed. Foreløbige problemstillinger, der indeholder dataspørgsmål, forståelsesspørgsmål, vurderingsspørgsmål og handlingsorienterede spørgsmål Planlægning af undersøgelsen. Hvem undersøger hvad i hvilke fag/områder Selve undersøgelsen – efterhånden som man bliver klogere på indholdsområdet, kan problemstillingerne ændres Bearbejdning – resultaterne af de forskellige undersøgelser vurderes og diskuteres og handlingsmuligheder opstilles Fremlæggelse – eleverne fremlægger, diskuterer og sammenligner deres resultater med klassen Evaluering – Refleksion over, hvad man har lært og hvad man må prøve at blive bedre til i efterfølgende forløb

Læringssyn og dannelsesperspektiv Socialkonstruktivistisk læringssyn Mulighed for fordybelse Mulighed for at se og forstå sammenhænge mellem fagene Mulighed for at drage paralleller fra skoleverdenen til verdenen udenfor skolen Mulighed for at samarbejde og få en gruppeproces til at fungerer og lære at trække på andres ressourcer Deltagerstyring og medbestemmelse - demokratisk dannelse

Tværfaglighed og projektarbejde -Vagn Oluf Nielsen Hvorfor projekt- og tværfagligt arbejde Fordybelse og ægte undren Overblik og sammenhængsforståelse Hvad er Tværfaglighed Centrale kundskabs- og færdighedsområder. God Tværfaglighed/projektarbejde Formel tværfaglighed Funktionel tværfaglighed = projektarbejde Problemstillingen bestemmer fagene

Taarup skole

Tværfagligt projektarbejde i dansk og billedkunst i 3. klasse Emne: Arbejde med lys og skygge i egen filmproduktion Problemstilling: Hvordan bruges lys og skygge i film? Hvilken stemning giver bestemt brug af lys og skygge? Opgave Filmklip – hvordan arbejder professionelle med lyset Filmproduktion (2 min.) 4 grupper med levende lys og 4 grupper med kunstigt lys Storyboard med 4 billeder Optagelse (indenfor/udenfor) Redigering med Movie Maker Filmfremvisning Vurdering

Storyboard To børn finder et mystisk rum eller en hule, de går ind – hvad sker der?

Diskussion Hvordan oplever I denne situation? Er der tale om projektarbejde? Hvilke dele af projektarbejdsformen er i spil? 5. min summen

Andre eksempler på praksishistorier med projektarbejde ”Min interesse” Projekt med 6. klasse Avisprojekt i 3. klasse ”Vikingelandsby” praktikforløb med 4. klasse Projektopgave - eksempel fra en 9. klasse

Avisprojekt