Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af den tværfaglige undervisning.

Præsentationer af emnet: "Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af den tværfaglige undervisning."— Præsentationens transcript:

1

2 Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af den tværfaglige undervisning

3 Niels Grønbæk Nielsen Juridisk: § 5. Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen i den 9-årige grundskole gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever: 1) Humanistiske fag: 2) Praktiske/musiske fag: 3) Naturfag:

4 Niels Grønbæk Nielsen Juridisk: § 13. Stk. 5. På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave, der i væsentligt omfang inddrager emner fra fagene historie og samfundsfag. Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om projektopgaven. Stk. 6. På 9. klassetrin kan eleverne tillige udføre en fri selvvalgt opgave. Denne opgave kan efter elevens valg bedømmes med en skriftlig udtalelse og/eller en karakter.

5 Niels Grønbæk Nielsen En årsplan: Overordnede pædagogiske og faglige planlægning, der udstikker linjerne for et skoleår: hvad skal der arbejdes med, hvornår, hvorfor og hvordan? Udarbejdes før et skoleårs begyndelse Detailplanlægning Konkrete undervisningsplanlægning

6 Niels Grønbæk Nielsen 1994: Uddrag af Forord til skolens læseplan: Skolefagene dækker ikke alle sider af vores tilværelse; der skal også være plads til de sider af livet, som ikke kan og bør udsættes for denne form for systematisering. Vi skal også kunne fantasere, håbe, drømme og udtrykke følelser i fuld tillid til os selv og vores eget værd. Denne side af tilværelsen står ikke i modsætning til den faglige systematik. Tværtimod kan den vise sig at være afgørende for vores muligheder for virkelig at forstå, hvad det enkelte fag rummer og kan byde på. Med fagene ordner vi vore kundskaber om os selv, vore omgivelser og livsbetingelser i tid og rum. Når vi øger eller reviderer vores viden, indarbejdes den i allerede eksisterende fag, eller den giver anledning til, at nye discipliner eller fag opstår. Fag er således ikke uforanderlige størrelser, der upåvirket af tid og sted fortæller det samme igen og igen. De er derimod levende og ændrer sig til stadighed. Skolefagene udvikler sig i takt med den viden, de tilføres, og den formidling, de udsættes for i samarbejdet mellem skole og hjem og det lokale miljø. Undervisningen i de enkelte fag må til stadighed åbne sig mod skolens øvrige fag. Skolens fag må favne videre og give flere og mere nuancerede bud på, hvordan indholdet i undervisningen kan udvælges og organiseres. Derved opnås det dobbelte mål, at skabe et solidt videns- og færdighedsgrundlag og udvikle elevernes selvstændighed og handledygtighed. Undervisningsminister: Ole Vig Jensen i forordet til ”Formål & centrale kundskabs- og færdighedsområder – folkeskolens fag, 1994.

7 Niels Grønbæk Nielsen 2002 Uddrag af: Forord til skolens læseplan: Med fornyelsen af folkeskoleloven i 2002 har regeringen først og fremmest ønsket at styrke fagligheden. Eleverne skal – uanset hvor i landet de går i skole – have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber og færdigheder, og enhver må kunne danne sig et overblik over, hvilke mål der arbejdes hen mod. Det er en forudsætning for at sikre kvaliteten i folkeskolen. …… Fælles Mål har til hensigt at gøre det muligt at følge udviklingen i elevernes kundskabstilegnelse – fra de starter i børnehaveklassen, til de forlader folkeskolen. I en rummelig folkeskole skal der være udfordringer for alle børn. Skolens undervisning skal tage udgangspunkt i det enkelte barns stærke og svage sider, så barnet når så langt som muligt i den retning, der angives i de fælles mål. Derfor er det afgørende, at lærerne og børnehaveklasselederne har frihed til - og dermed også ansvar for - at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elev. ……….. Folkeskolens formålsparagraf angiver den overordnede indholdsramme for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling. Det handler om at lære noget, og det handler om at udvikle sig som menneske. Jeg håber, at de nye Fælles Mål hæfter bliver et godt værktøj i dagligdagen på skolerne. Jeg håber, de kan medvirke til at afhjælpe det problem, at nogle børn ikke lærer, hvad de skal, og at andre ikke får tilstrækkelige udfordringer. Bertel Haarder Undervisningsminister

8 Niels Grønbæk Nielsen Indledning til: Elevens alsidige personlige udvikling Med fornyelsen af folkeskoleloven er fagligheden blevet styrket. Undervisningsministeren fastsætter som hidtil regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner. Som noget nyt fastsætter undervisningsministeren desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. De bindende mål – trinmål og slutmål – skal bl.a. henlede opmærksomheden på den enkelte elevs faglige progression. Men det betyder ikke, at der fremover skal lægges mindre vægt på elevernes alsidige personlige udvikling. Valget står ikke mellem – på den ene side - en faglig stærk skole og – på den anden side - en faglig svag skole, hvor der satses på personlig udvikling og almene kompetencer.

9 Niels Grønbæk Nielsen Indledning til: Elevens alsidige personlige udvikling – fortsat: De faglige kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer og de almene kompetencer udvikles bedst i en vekselvirkning i undervisningen. Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling må ses som summen af det, der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt – i frikvarteret, i svømmehallen, på skolebiblioteket, i kantinen og på naturskolen. Derfor må beskrivelserne kædes sammen med de fælles nationale mål for folkeskolens fag. Undervisningen i fag og tværgående emner og problemstillinger skal understøttes af aktiviteter og arbejdsformer, som fremmer elevens alsidige personlige udvikling og trivsel.

10 Niels Grønbæk Nielsen Elevens alsidige personlige udvikling: Mange måder at lære på: Udvikling af evnen til aktivt at opsøge og udnytte faglig viden fra relevante medier i forhold til personligt og socialt meningsfulde projekter Udvikling af evnen til at håndtere følelser Udvikling af evnen til aktivt at vedligeholde, udvikle og bruge kroppen hensigtsmæssigt Udvikling af evnen til aktivt at opsøge, nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk Lyst til at lære: Udvikling af nysgerrighed og lyst til at lære Udvikling af evnen til at tænke og handle kreativt Udvikling af evnen til aktivt at formulere personlige og sociale meningsfulde projekter, mål og strategier for at virkeliggøre og evaluere disse At lære sammen med andre: Udvikling af evnen til aktivt at indgå i fællesskaber Udvikling af evnen til at lede og samarbejde ansvarligt Udvikling af evnen til aktivt at indgå i demokratiske processer Udvikling af personlig frihed

11 Niels Grønbæk Nielsen Projektforståelser: Dewey:  problembegrebet  mål – handling / erfaring – refleksion Fastlæggelse af mål er således en temmelig kompleks intellektuel operation. Den involverer (1) iagttagelsen af de omgivende vilkår; (2) viden om hvad der er sket i lignende situationer i fortiden, en viden der melder sig dels ved erindring og dels ved oplysninger, råd og advarsler fra dem, der har haft en større erfaring; og (3) en bedømmelse som sammenholder det, som iagttages, med det, der erindres, for at se, hvad de står for. Et mål adskiller sig fra oprindelige impulser og ønsker ved at være omsat til en plan og en metode for handling, der bygger på, at man forudser konsekvenserne af at handle på en bestemt måde under bestemte iagttagne vilkår. Dewey: Erfaring og opdragelse, 1938

12 Niels Grønbæk Nielsen Projektforståelser: Freire:  generative temaer  dialog, aktivisme modsat verbalisme, navngivning af verden, kærlighed til verden og mennesker, ydmyghed (mødet mellem mennesker bryder sammen hvis en part i mødet mangler ydmyghed), tro, håb, kritisk tænkning. Generative temaer: Udgangspunktet for organiseringen af et undervisnings programindhold eller en politisk handling må være den øjeblikkelige, eksistentielle, konkrete situation der afspejler folkets stræben. Ved at udnytte visse fundamentale modsigelser kan vi formulere denne eksistentielle, konkrete, øjeblikkelige situation for folket som et problem, der udfordrer dem og kræver svar – ikke kun på det intellektuelle niveau men også på handlings-niveauet. s. 67 En epoke karakteriseres af et kompleks af ideer, begreber, håb, tvivl, værdier og udfordringer i dialektisk interaktion med deres modpoler, idet epoken stræber mod fuldbyrdelse. Den konkrete repræsentation af mange af disse ideer, værdier, begreber og håb, såvel som de hindringer der besværliggør menneskets fuldstændige humanisering, udgør denne epokes temaer. Paulo Freire, De undertryktes pædagogik, 1968 s. 77

13 Niels Grønbæk Nielsen Projektforståelser: Klafki:  epokale nøgleproblemer Fred Nationalitet – internattonalitet Hurtigt voksende verdensbefolkning Samfundsproduceret ulighed (klasser, køn, handicappede, udenlandske / indenlandske borgere, i job – ikke i job) Udviklede – ikke-udviklede lande Farer / muligheder i nye tekniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier Forhold mellem køn Værdipluralisme

14 Niels Grønbæk Nielsen Projektforståelser:

15 Niels Grønbæk Nielsen Antikken 600 f.Kr. Oplysnings- tiden 1600 - 1700 Rationalisme Tænkning – ”inde fra” Sokrates - Rousseau Spørger Lader eleven slutte Fødselshjælper Empirisme Sansning – ”ude fra” Aristoteles Forbillede Miljøet i bred betydning Stilladsbygning Instruktør Pragma- tisme 1800 Pragmatisme Erfaring – tænkning / metode Dewey Aktivitet Erfaringer – refleksion vejledning Vaner – metoder Konstrukti- visme 1900 Konstruktivisme Konstruere og reorganisere Bygningsværk hos den lærende Adgang gennem kommunikation Bygningsværk Det lærende menneske – idehistorisk set. Jesper E. Larsen i: Holm-Larsen mf: Undervisning og læring

16 Niels Grønbæk Nielsen Forskellige arbejdsmønstre: - Emnearbejde - værsktedsundervisning - storyline - porteføljeundervisning - projektarbejde