Sundhedspædagogik og kommunikation. Mestring

Fag mål 3 sundhedspædagogik og kommunikation.  Eleven kan forklare hvordan borgere/patienter og pårørende kan inddrages i egen sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende forløb - ved hjælp af rådgivning, vejledning og instruktion, der bygger på viden om motivationsfaktorer, mestringsstrategier og den enkeltes psykosociale forudsætninger og udviklingsmuligheder.

Mestring  Mestring er en oversættelse af ”coping” som betyder at have med vanskelige eller stressende situationer at gøre, som stiller større krav til én end man umiddelbart har ressourcer til at klare. Den amerikanske psykolog Richard Lazarus har forsket i stress og arbejdet med begrebet coping fra g frem. Lazarus forstod mestring som: ”menneskers håndtering af de krav man oplever i en stressende situation- med de ressourcer som de oplever at have.”  Indenfor sundhedsområdet bruges mestring´s -begrebet til at analyserer og forstå hvordan mennesker håndterer sygdom og funktionsnedsættelser.

Problemfokuseret mestring  Her forsøger vi på forskellig vis at gøre noget ved selve problemet.  Vi bruger problemfokuseret mestring, når vi oplever, at vi har ressourcerne til det, eller at vi kan op nå støtte nok til at gøre noget ved selve problemet.  Øvelse 2&2: Kom med egne eksempler på, hvornår du har håndteret en belastning ved at gøre noget ved selve problemet.

Følelsesfokuseret mestring  Ved følelsesfokuseret mestring, forsøger vi at gøre noget ved den måde vi oplever problemet på.  Vi kan forsøge at ændre vores tanker og/eller følelser omkring det der belaster os.  Vi bruger som regel følelsesfokuseret mestring, når vi ikke kan ændre selve belastningen (f.eks. ved alvorlig sygdom et dødsfald i familien) eller når vi oplever, at vi ikke har ressourcerne til at ændre belastningen.  Der er 2 typer af følelsesorienterede mestringsstrategier: kognitive ændringsstrategier og følelsesmæssige ændringsstrategier.

Kognitive ændringsstrategier  Vi kan forsøge at ændre den måde, vi tænker om belastningen eller problemet på.  Kognitive strategier kan bruges til at ændre uhensigtsmæssige måder at tænke på, f.eks. Ved at ændre tendenser til at opfatte belastninger på en meget pessimistisk måde eller hvis man stiller for store krav til sig selv ”om at skulle klare det hele selv,” og undgå at søge hjælp når det er nødvendigt.  Læs mere om kognitiv terapi i bogen ”Psykiatrisk sygdomslære”

Følelsesmæssige ændringsstrategier.  Her er der tale om at forsøge at ændre vores følelsesmæssige reaktioner på belastningen.  Dette kan ske på mange måder f.eks. gennem at søge støtte, trøst hos andre.  Det kan ske ved at gøre noget som dæmper de følelser vi har f.eks. Ved at gøre noget sjovt, hyggeligt eller spændende for at aflede tankerne fra problemet.  Vi kan rumme følelserne ved at meditere.  Vi kan dulme følelserne ved at løbe en lang tur, spise noget godt eller ved at drikke og tage stoffer.

Mestring  Tænk over om du har gjort brug af kognitive eller følelsesmæssige ændringsstartegier for at mestre et problem eller en ændring i dit liv.  Prøv at komme med eksempler på forskellige mestringsstrategier- kognitive og/eller følelsesmæssige ændringsstrategier f.eks. hvis man mister en sans eller bliver bevægelseshandicappet.

Forskellige strategier på forskellige tidspunkter.  Vores måder at mestre belastninger på har bl.a. at gøre med:  Hvilke belastninger vi tidligere har oplevet  Hvilke erfaringer vi har med at mestre forskellige belastninger  Hvad vi ved og kan  Hvordan vi forstår og oplever belastningerne  Hvor meget støtte vi kan opnå fra andre  Hvilke livsværdier vi har

Når du som SSA skal støtte borgeren i en belastende situation. Undgå en kritisk eller bebrejdelser og anvend en anerkendende og respektfuld tilgang. Undersøg i dialog med borgeren, hvad han/hun gerne vil opnå, og hvordan han/hun gerne vil opnå dette. Vær nysgerrig og fordomsfri ift. borgerens mestringsstrategier:  Hvad er det for en belastning borgeren søger at mestre?  Hvilke mestringsstrategier bruger han/hun?  Hvordan forstår han/hun belastningen?  Hvordan forstår han/hun sine ressourcer?  Hvor hensigtsmæssig er mestringsstrategien for ham/hende selv - for andre?  Hvordan kan han/hun evt. støttes i at finde en anden strategi?

Frustration hvis det ikke lykkes…  Det er borgerens forudsætninger, der afgør, hvordan borgeren mestrer en belastende situation.  Din støtte kan måske/måske ikke hjælpe borgeren til at ændre en uhensigtsmæssig strategi til noget bedre.  Selvom du står parat med støtte, er din støtte som SSA kun et element blandt mange faktorer, som betyder noget for borgerens valg. Måske kan den gøre udslaget - måske ikke.  Hvordan kan du rumme evt. frustration over ikke at lykkes i dit arbejde som SSA?

Læring  Patientuddannelse  Fra indlæring til læring  Hvor er forskellen?  Ansvar

Læring Den indholdsmæssige dimension  Drejer sig om det, der skal læres.  Via indholdet kan du opnå viden, forståelse, kunnen og mening.  Hvis indholdet har den rette kvalitet øger det muligheden for at borgeren kan mestre de udfordringer, som livet, sygdommen eller arbejdet fører med sig.

Socialkonstruktivisme Jean Piaget  Hjernen sorterer fortolkninger i forskellige ”kasser” eller kognitive skemaer.  På den måde konstruerer/opbygger det enkelte menneske sin erkendelse, og i samspil med andre mennesker prøver de at tilpasse sig hinanden.  Assimilation:  Her passer den nye viden, til noget af den viden, meninger og færdigheder han har i forvejen.  Akkommodation:  Her passer den nye viden ikke ind i allerede eksisterende skemaer. Den nye viden ligger altså langt fra den viden, meninger og færdigheder som findes i forvejen.

Refleksion Donald Schön Refleksionsprocessen:  Viden i handling  Refleksion i praksis  Refleksion over praksis

Et tredimensionelt læringsbegreb

Den indholdsmæssige dimension  Denne handler om det, der skal læres.  Der kan opnås viden, forståelse, kunnen og mening. Hvis indholdet har kvalitet, kan det øge muligheden for, at borgeren kan mestrede de udfordringer, som livet, sygdommen eller arbejdet fører med sig.

Et tredimensionelt læringsbegreb Drivkraftdimensionen  Den mentale energi/vilje til at drive læreprocessen fremad.  Hvis den er tilstede stiger engagementet og lysten og øger muligheden for, at det lærte kan bruges. Motivation til at lære kan også være afhængig af den alder borgeren har.

Et tredimensionelt læringsbegreb Samspilsdimensionen: Mellem den lærende og omverdenen.  Dig/borgeren eller mellem patienter i sammen patientuddannelse. Samspillet har betydning for hvor meget der læres, og om det giver mening. Kommunikation og samarbejde  færdigheder der kan bruges i andre situationer. Diskussion giver mulighed for at finde ud af om og hvordan han/hun har forstået et bestem indhold.

Et tredimensionelt læringsbegreb Al læring involverer både indhold, drivkraft og samspil og alle dimensionerne påvirker hinanden indbyrdes

Hvad tager jeg med hjem fra i dag? Stille refleksion for dig selv. Skriv det senere ind i din logbog