En tur i galleriet….

Præsentationer af emnet: "En tur i galleriet…."— Præsentationens transcript:

1 En tur i galleriet…

2 En tur i galleriet

3 På din tur rundt i galleriet, kan du stille din makker følgende spørgsmål:
Hvad har du brugt fra programmet siden sidst? Hvad har været udfordrende? Hvad vil du gerne vide mere om inden vi slutter i dag?

4 Øvelse

5 Storyboard Individuelt i 15 min:
Tænk tilbage på den tid der er gået siden sidste kursusgang og forestil dig, at du har haft en kamerahold med, som har fulgt dig. Kameraholdet har efterfølgende lavet en dokumentarfilm om dig i situationer, hvor du anvender robusthed Du skal nu tegne dit storyboard til filmen Vælg fire situationer/seancer som du ønsker at fremhæve. Det skal være højdepunkter eller scener, hvor der sker noget afgørende for dig i relation til robusthed. Tænk gerne din handleplan fra sidste gang ind i dit storyboard Fokus er på DIG og robusthedsprogrammet Giv dit storyboard en titel.

6 STORYBOARD

7 STORYBOARD Gå sammen i grupper på 3 eller 4
Opgaven er at LYTTE og bevidne hinandens fortællinger. En fremlægger mens de andre lytter. Fortælleren bruger max. 5 minutter om de udvalgte scener fra dokumentarfilmen + titel Derefter bevidner én af lytterne fokuspersonens historie i max. 5 min. Bevidneren skal: Fortælle hvad hun har hørt uden at tolke. Hvad har hun i særlig grad hæftet sig ved i fokuspersonens fortælling om oplevelser med robusthed? Hvad fortæller det dig om, hvad der er vigtigt for fokuspersonen? Herefter grupperefleksion i 10 min. Hvordan klinger det ind i temaer eller erfaringer, du/I selv har? Hvad bliver mere vigtigt i dit eget arbejde med robusthed, efter at du har lyttet til fokuspersonen?

8 At have sind på sinde Mentalisering…..
At kunne opfatte adfærd forbundet med mentale tilstande Man gør sig løbende forestillinger om egne og andres mentale tilstande Man er bevidst om at der ikke findes ét facit. At have sind på sinde

9 Mentalisering Terapi eller kommunikation
Hviler især på tilknytningsteori

10 Mentalisering Kræver fantasi Kræver forestillingsevne Fordomsfri
Kræver forstand, ydmyghed og fleksibilitet

11 Mentalisering Virker ikke når vi er …… Vrede Bange Kede af det
Forelskede Bedst i forhold til mennesker der ligner os selv

12 Mentalisering Er en muskel Er kontekstafhængig Er fuld af emotioner
Udtrykkes gennem kommunikation Kan bruges overfor kollegaer, familien, venner, fremmede….

13 Mentalisering Skaber forståelse Øger samarbejdet
Styrker fælles beslutningstagen Skaber robusthed

14 Øvelse Gå sammen 3 og 3 A fortæller en historie fra sin sommerferie eller noget andet rart B er først lyttende, medfølende, har øjenkontakt m.m. Når klokken ringer bliver B med et uinteresseret, fraværende, ingen øjenkontakt. C lægger mærke til reaktioner og kropssprog hos A

15 Følelses Memory

16 Øvelse – Alarmhjernen Et hjælpeark til at sætte fokus på barnets mentale tilstand
Beskriv et reaktionsmønster hos et barn/ung du arbejder med, ud fra skemaet (15 minutter) - Gå sammen 2 og 2 fortæl din makker (kort) om barnet og dets adfærd Interview hinanden så i sætter fokus på barnets bagved liggende mentale tilstand Brug elementer fra programmet til at sætte fokus på sindet Opsummering i plenum, Hvad kan dette bruges til? 3 gode spørgsmål! Hvorfor reagerer barnet som han gør? Hvad har han/hun brug for at lære? Hvordan kan jeg hjælpe ham med at lære dette?

17 Øvelse med tankebobler

18 Øvelse

19 Spørgsmål, der gør en forskel
Behag 5 5 5 Mentaliseringseffekt Følelsesintensitet 1 1 Ubehag 1

20 Spørgsmål der gør en forskel:
Får modtageren til se situationen i et nyt perspektiv Skaber ny indsigt Er åbne spørgsmål Er korte – formuleret tydeligt og præcist Er mulighedsorienterede – fremadrettede Er nysgerrige – spørg for at forstå, ikke for at svare Har timing – kan fungere i en kontekst, og ikke i en anden Stilles fra nuet – er ikke udtænkt og forberedt

21 Case Casen drejer sig om en elev (hunkøn), som er år gammel og i gang med en ungdomsuddannelse for 3. eller 4. gang. Hun går nu i 2. hf, og vi tror og håber, at det lykkes denne gang. Det samme mønster har gentaget sig ved hvert forsøg: Eleven får meget hurtigt et stort fravær, afleverer ikke opgaver og ender med at droppe ud efter 2-3 måneder. Denne gang er det ved et ihærdigt mentor-arbejde lykkedes at fastholde eleven. Hendes tilgang til livet er at fokusere på (i andres øjne) små detaljer, som blokerer hende, så det bliver umuligt at møde til timerne/aflevere mm. Eks.: Hun ser i det elektroniske skema en besked, som måske kunne indebære, at eleverne skal holde oplæg i timen. Det vil/kan hun ikke, så hun bliver væk. Drejer det sig om 1. modul, sker der altid et eller andet, som gør, at hun nok kommer for sent til 2. modul, Derfor bliver hun også væk fra dette. Og så er det jo blevet frokost, og det ville være mærkeligt, hvis hun dukkede op så sent. Altså kommer hun ikke i skole den dag! Ting, som ikke er meget gennemskuelige, og hvor hun ikke kender hele planen og slutproduktet, får hende til at lade være med at forsøge. Mentor har forsøgt at vise hende, at man kan spørge for at opklare tvivlstilfælde, bede om at blive fri for oplæg mm, men det har ikke haft nogen nævneværdig effekt. Hun mener selv, at hendes problem er, at hun tænker for meget over tingene. Mentor mener, at hun tænker for mange negative tanker om sig selv og egne evner. Eleven er godt begavet. Det er uklart, om hun går i panik (alarmhjerne), men hun formår i hvert fald at tænke sig frem til, at opgaven er umulig. Adspurgt om, hvordan hun føler det, når hun opdager et muligt problem, svarer hun, at det er ligesom, når hun skal svare på noget i timerne, altså stor usikkerhed.

22 Case 2 1 1 1 Gode spørgsmål: Fortæl lidt mere om…!
Hvorfor tænker du sådan om det? Hvad kan ellers være årsag til…? Hvordan tror du andre oplever det? Kan det opleves på andre måder? Case 1 1