Demens hos udviklingshæmmede

Præsentationer af emnet: "Demens hos udviklingshæmmede"— Præsentationens transcript:

1 Demens hos udviklingshæmmede
Erfaring med den pædagogiske opgave v/ Kirsten Agerskov, Leder for kvalitet og udvikling, Handicapcenter Nordøstfyn, Region Syddanmark September 2018

2 Opmærksomhedspunkter ved indsatsen i forhold til udviklingshæmmede med demens?
Demens er et handicap på områder – være obs. på at udviklingshæmmede får et handicap oven i det de har. Udviklingshæmmede mister færdigheder på forskellige niveauer, derfor vær opmærksom på det. (Demensskema kan registrere ressourcer og hvor der skal kompenseres) Personer med demens er følelsesmæssige intakte, derfor være bevidst om, hvilke følelser der stimuleres – anerkende og påvirke i positiv retning.

3 Faglige indsatser: At udgangspunktet er personens ønsker og behov
At personens ressourcer involveres Sikre personen sanselige oplevelser Give mulighed for afslapning hver dag, som giver personen mulighed for at opleve, når de ”lyse øjeblikke” er til stede. At personens følelser anerkendes og mødes på et følelsesmæssigt plan. Give personen mulighed for selvbestemmelse, hvor det er muligt

4 Når borgeren er urolig, vær opmærksom på:
Smerte Utryghed Angst Sult og tørst

5 Kommunikation Tal langsomt og med enkle ord Stil ikke spørgsmål
Suppler det talte ord med konkreter / dufte / billeder IPad / Fotoalbum Benyt forskellige kommunikationsformer Benyt sang og musik

6 For en person med demens er alt rigtigt og intet forkert
Vi skal derfor huske etikken, f.eks. hvis personen mener det er lige meget, hvordan tøjet sidder. Hvornår hjælper vi med at rette på tøjet, hvornår gør vi ikke ? (Balancen mellem omsorg og omsorgssvigt) Udviklingshæmmede der ikke kan give udtryk - hvordan tager vi hånd om det, når personen mister færdigheder.

7 BASAL STIMULATION – et pædagogisk koncept:
Basal stimulation formidler en sansestimulerende emotionel nærhed Basal stimulation kræver, at der tages udgangspunkt i personens samlede og individuelle tilstand (Holistisk behandling ). Basal stimulationer mødes via berøring Berøring er den mest umiddelbare kontakt til et menneske forbundet med den størst mulige nærhed. Man kan ikke ikke-kommunikere

8 Centrale spørgsmål: Hvordan føles det at ligge i en bestemt position i sengen / sidde i kørestolen? Hvilke signaler modtager borgeren fra omverdenen? Hvilke signaler sender han / hun? Hvad er af betydning for ham / hende? Vi kan spørge hinanden: Hvad er vigtigt for dig?

9 Erfaringen fortæller os om basal stimulation:
Alle opfatter omverdenen på en eller anden måde Fokus på de mindste detaljer i samspillet Tager udgangspunkt i sansernes brug og udvikling Erfaringen fortæller os om basal stimulation: skaber større tryghed for borgerne udvikler en bedre kommunikation større selvstændighed og indflydelse på eget liv borgeren bliver opmærksom og nærværende, både på sig selv og sine omgivelserne

10 Tips og tricks: Pædagogikken til udviklingshæmmede med demens
Etablér og oprethold genkendelige rutiner – vejledningen skal øges. Når hverdagen er genkendelig og overskuelig er der større overskud til spontan aktivitet Dagstruktur, et værktøj, der kan benyttes. Skab tryghed til natten – benyt dyne der er ”tungere”, kædedyne eller kugledyne. Er borgeren mæt ved sengetid? Skab tryghed ved bad, lad borgeren sidde ned, start med at vaske ”nede fra” – undgå bruseren. .

11 Dagsstruktur Struktur er en forudsætning
Der skabes forudsigelighed for borgeren Vi arbejder genkendeligt Vi arbejder i forlængelse af hinanden At sikre vi ikke fratager borgeren færdigheder, som vedkommende mestrer.

12 Intro for nyansatte og studerende 8. juni 2016
Overskrift Borger gør Personalet gør Bemærk-ninger 12 8. marts 2018 Handicapcenter Nordøstfyn

13 Dagsstruktur – et eksempel:

14 Dagsstruktur – et eksempel

15 Dagsstruktur - eksempel

16 Ressourceblomsten: Der udfyldes en ressourceblomst for borgeren
vedrørende fem områder KAN Medbringes f.eks. Til Individuel plan møder. Brugbar når vi skal finde en fælles opfattelse af borgeren og Ressourceblomsten er et redskab der underbygger rehabiliteringstanken, f.eks. kan der her findes ressourcer i forhold til hvilket niveau, der kan samarbejdes på. Der kan f.eks. også findes motivationsfaktorer som har betydning for at ”være herre i eget liv” – motivation til udvikling.. Handicapcenter Nordøstfyn

17 Handicapcenter Nordøstfyn
Handicapcenter Nordøstfyn

18 Validering Anerkendelse i mødet med personer med demens er forbundet med validering, som er vigtigt når en person mister færdigheder i et demensforløb: Nemlig accepten af det, vi ikke kan ændre og blive forstået i det perspektiv, for derefter at have fokus på det der giver livskvalitet for personen Validering er derfor det skridt ekstra, der gør forandring muligt. (Det giver en ressourcebaseret omvej end en direkte problemfokuseret hovedvej)

19 Validering At validere handler i høj grad om accept.
Vi skal tage personens perspektiv, søge at forstå og anerkende den måde verden ser ud - ud fra personens perspektiv.

20 Mestring: Den handling som vælges i svære situationer
Adfærd giver mening for den der har den… Selvskade, råb, trækken sig ind i sig selv, gå baglæns, rokke, slag, spark, Hvad hvis såkaldt negativ adfærd er borgerens forsøg på mestring

21 Mestring: Når noget overstiger det vi tænker vi kan i:
Ukendte situationer Belastende situationer Kravsituationer Sociale situationer Høj-risiko situationer Mestring er ”bedste bud” i situationen Hvordan mestrer vi det? Hvilke strategier tager vi i anvendelse? Hvis en borger har en adfærd vi ikke forstår, kan vi gå ud fra, at det er et forsøg på at håndtere en social situation = Mestring

22 Mestring – nye strategier
Vi kan hjælpe borgeren med at finde strategier som er mere hensigtsmæssige ”Når jeg bliver vred kan jeg slå… … men jeg kan også gå min vej… … eller kalde på en, der kan hjælpe mig.”

23 Mestring – nye strategier:
Find mestringsstrategier hos en borger, der har udviklet demens Hvilke er hensigtsmæssige? Hvilke er uhensigtsmæssige?

24

25 Personer med demens kan have lang latenstid
Gå ikke i gang med at hjælpe, hvis der ikke er tid! Vi skal være 100% indstillet på at bruge lang tid til at hjælpe. Det kan også tage lang tid for vedkommende selv at løse opgaven, hvis personalet skal være til stede for at skabe tryghed, er det en god ide at foretage sig noget, så den demente ikke føler sig overvåget. Når udviklingshæmmede med demens bor sammen med andre udviklingshæmmede, er det vigtigt at komme ned i tempo, hvis man lige har hjulpet én der har et højt aktivitetsniveau.

26 ”Have noget kendt i hænderne” – stimuli.
Ting borgeren er glad for, oftest noget som han/hun har beskæftiget sig med tidligere i tilværelsen (ugeblad, spillekort, garn, dukke etc.) Det kan være med til at skabe tryghed i en uoverskuelig situation f.eks. i badet, ved måltidet eller i det hele taget i utrygge situationer.

27 Fysiske indretning Opmærksomhed på boligens beliggenhed i huset
Genkendelige pejlemærker Afskærmning Opmærksomhed på overgange / lysindfald / mørke kroge Visitation generelt

28 Erfaring med aktivitets- og samværstilbud
Hvilke mulige tilbud? Uden for boligen / i boligen Opmærksomhedspunkter.

29 Styrk den dementes netværk
Oplyse de pårørende om demens så tidligt som muligt – anerkendelsen af at de pårørende har følelser i spil er rigtig vigtig. Kendskab til livshistorien, der beskriver fortiden, som er enkel og overskuelig med et stort billede på hver side og med lidt tekst. (i en mappe / på iPad) Få tilpasset gensidige forventninger i samarbejdet med de pårørende. Tage hånd om de pårørende i situationen, og være ”på forkant”.