Arbejdsseminar: Grundlæggende sygepleje i fremtidens sundhedsvæsen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sygepleje i korttidsafsnit
Advertisements

Den 16.august 2010 Regionsgården
Kandidatuddannelsen i Sygepleje
Pia Koustrup, adjunkt. Sygeplejerskeuddannelsen i Århus
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
Undervisningsplanlægning
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Sygeplejerske Hvad siger Henderson? Hvad er en sygeplejerske?
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Sygeplejerskens virke
Vidensnetværkets konference 8. december 2008
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Professionsidentitet – og masteruddannelse
Brug piletasterne eller musen til at skifte slides
Vi kjhh Samspil mellem forskning og praksis? Hvordan? Problematiseren og stillen spørgsmål, hvor ikke jeg har alle svarene! Ved sygeplejeforsker ansat.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Kompetanseutvikling av voksenlæreren 1 Nye tanker gjennom erfaringsdeling og gjensidig inspirasjon.
Sygeplejerskeuddannelsen
Kan omsorg accelereres?
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
IT i undervisningen.
Vejledning i projektarbejde
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Lis Suhr Klinisk lektor
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Pitch af sygeplejerskeuddannelsen af Lykke og Trine
Kompetent til at støtte livet med kræft
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET Den internationale forskning Om strategier, der styrker relationen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelser.
Hvordan bygge bro mellom klinik og forskningsmiljø?
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Læring i et vejledningsperspektiv
Akademiuddannelse i Ledelse Februar 2010
Hvordan ser det ud i dag?.
Digitale biblioteker og web 2.0
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET Institut for Folkesundhedcand.cur. Afdeling for Sygeplejevidenskab MASTERUDDANNELSEN I KLINISK I SYGEPLEJE VELKOMST TIL.
Evidens og accelereret patientforløb
Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt?
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejersken Vi er modul 5 studerende og går på Via University College i Silkeborg. I vores klasse er vi 40 piger og 2 drenge.
Inklusion og inkluderende processer
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.
Netværksledelse i den offentlige opgaveløsning
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
…………Skal blive så dygtige som de kan
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Sundhedspraksis - At blive bevidst om transfer
Bydækkende netværk for kliniske vejledere
Læringstimer med kliniske sygeplejelærer i
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Præsentationens transcript:

Arbejdsseminar: Grundlæggende sygepleje i fremtidens sundhedsvæsen 5. april 2017 Arbejdsseminar: Grundlæggende sygepleje i fremtidens sundhedsvæsen ”Den grundlæggende sygepleje” Den 21. august 2012 Anne-Marie Skovsgaard Frederiksen Konsulent Forskningsassistent, Afdeling for Sygeplejevidenskab Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Projekter om læring af grundlæggende sygepleje Udvikling af praktikstudiemetode. Sygeplejeskolen i Århus; 1997 Studieunit som mulighed? Klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen Sygeplejeskolen i Århus; 2005 Læring af grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste 2006-2008 Udviklings- og implementeringsprojekt Læring af grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste 2008-2010

Fremtidens sundhedsvæsen: 5. april 2017 Hvordan skal vi forstå den grundlæggende sygepleje i fremtidens sundhedsvæsen? Fremtidens sundhedsvæsen: ”Farvel til den barmhjertige Samaritaner” Kilde: Kronik Politiken 1. aug. 2012 af ledende overlæge Torben Larsen

Grundlæggende sygepleje (1) 5. april 2017 Grundlæggende sygepleje (1) Virginia Henderson: Enkelhed i sygeplejen – ikke ensbetydende med, at sygeplejen er enkel Sygeplejersker må konstant være opmærksom på ny viden Et sygeplejeperspektiv med plads til stor variation afhængig af patientens situation og aktuelle kontekst Et konkret klinisk retningsgivende indhold Kilde: Ingegerd Harder, ”Sygepleje ud fra grundlæggende behov”. Sygeplejersken 3. 11. 2000

Grundlæggende sygepleje (2) 5. april 2017 Grundlæggende sygepleje (2) Observere grundlæggende fysiologiske behov: aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, respiration, cirkulation, temperaturregulering, smerter, sanseindtryk, søvn og hvile, udskillelse af affaldsstoffer og seksualitet Identificere og prioritere behov for sygepleje: vægtningen mellem sundhedsfremmende og - bevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje

Udøvelse af den grundlæggende sygepleje 5. april 2017 Udøvelse af den grundlæggende sygepleje Grundlæggende sygepleje af stor betydning ved accelererede, korte og specialiserede patientforløb. Opøve evne til at kunne foretage: Hurtige rutinemæssige observationer af grundlæggende fysiologiske behov knyttet til f.eks. aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, respiration Med udgangspunkt i observationer identificere og prioritere eventuelle behov for sygepleje

Grundlæggende sygepleje i fremtidens sundhedsvæsen 5. april 2017 Grundlæggende sygepleje i fremtidens sundhedsvæsen Øget tværfaglighed kræver stor sikkerhed i eget fag Være bevidst om at videregive observationer og handlinger Skærpede krav til samarbejde og kommunikation indenfor faggrupper specialafdelinger/afsnit sektorer

5. april 2017 Hvordan og hvor skal de studerende lære grundlæggende sygepleje i fremtiden? Hvor: Se nye muligheder Vær kreativ Hvordan: stor opmærksomhed på Organisatoriske rammer Kvalitetsudvikle klinisk vejledning Kliniske vejlederes kompetenceudvikling

Organisatoriske rammer 5. april 2017 Organisatoriske rammer Den kliniske vejleder ledelsesmæssig opbakning, motiveret personalegruppe tid til at forberede undervisningsforløb, vejlede til opgaver og prøver, afholde og vurdere disse tid til at vejlede, følge og samtale med studerende i pleje- og vejledningssituationer fritaget fra krævende funktioner i organisationen samtalepartner /superviser i forhold til faglige og pædagogiske problemstillinger

Kvalitetsudvikle klinisk vejledning Faglig vejledning (evt. i grupper) Mulighed for uddannelse (ex. Pædagogisk) Individuel supervision Enkeltdagskurser og temaeftermiddage Samarbejde med lærere fra sygeplejeskolen i projekter og forskning Rotationsstillinger - mulighed for at vejlede studerende på forskellige moduler Netværk med erfaringsudveksling

Kliniske vejlederes oplevelse af kompetenceudvikling 5. april 2017 Kliniske vejlederes oplevelse af kompetenceudvikling Bevidst om betydningen af følgeskab og samtale i vejledningssituationer Udviklet evner til at planlægge, afvikle og afslutte vejledningssituationer Mere struktur på vejledningen Kritik af rolle som vejleder giver læring Gennemgået en personlig udvikling

Kliniske vejlederes kompetenceudvikling 5. april 2017 Kliniske vejlederes kompetenceudvikling Før- under- og eftervejledning Arbejde metodisk og struktureret Rød tråd: holde fast i mål for plejen og fokus for den studerendes læring hele vejen igennem pleje- og vejledningssituation

Studerendes læreproces 5. april 2017 Studerendes læreproces Indlæringsforløb: krævende, belastende og præget af uro En personlig og faglig identitetsdannelse Tidskrævende at tilegne sig viden og at lære Forstå sammenhæng mellem teori/viden og praktiske handlinger Lære at handle

5. april 2017 Dannelse   Skelnes mellem tre niveauer - fra noget generelt til noget mere specifikt Uanset hvilket af de tre niveauer er der en spænding mellem to begreber om dannelse: Andre personer former en person til noget bestemt, - i en bestemt retning En person udvikler sig, - selvdannelse – fører sit liv i en bestemt retning

5. april 2017 Dannelse på 3. niveau 1. Fase (tese): Kan relatere faget til det menneskelige og samfundsmæssige. Det giver horisont og perspektiv som fagperson 2. Fase (antitese): Personlig viden – tavs. Færdigheder og fortrolighedsviden Mødet med en konkret faglig indsigt og noget, som sætter den lærende i stand til at bevæge sig til fase 3 3. Fase (syntese): Integrerer den faglige indsigt i forskellige helhedsforståelser af faget. Beriget personlig viden

5. april 2017 Klinisk vejledning Model og metoder til vejledning, læring og evaluering Sygeplejeprocessen Model for praktisk færdighedsudøvelse Kontinuerlige refleksionssamtaler Strukturering af vejledningssituationer Før- under og eftervejledning

Model for praktisk færdighedsudøvelse 5. april 2017 Model for praktisk færdighedsudøvelse Undersøge nyuddannede sygeplejerskers udvikling af praktiske færdigheder ved fjernelse af dræn og mobilisering. I ph.d. projekt udviklede I.T. Bjørk: En normativ model, dvs. modellen beskriver, hvordan man bør udføre en praktisk færdighed Et redskab til analyse af praktiske færdigheder Forskningsgruppen RiNS videreudviklede Modellen til støtter for undervisning, vejledning og læring (www.rins.dk) Bjork IT. Hands-on nursing: new graduates' practical skill development in the clinical setting. Dissertation (Ph.D). Institute of Nursing Science, University of Oslo, Norway, 1999

Model for praktisk færdighedsudøvelse i sygepleje 5. april 2017 Model for praktisk færdighedsudøvelse i sygepleje

Modellens begrænsninger 5. april 2017 Modellens begrænsninger Modellen i vejledning og læring af sygepleje Viser kompleksitet i praktiske færdigheder i sygepleje Beskriver helhed og enkeltelementer – kan anvendes i læring, vejledning og vurdering af sygepleje Begrænsninger Kan kun anvendes til praktiske færdigheder i sygepleje, - ikke til f.eks. en undervisningssituation eller den svære samtale i en plejesituation.

Før - vejledning I før-vejledning afklares: 1. Mål for sygeplejen 5. april 2017 Før - vejledning I før-vejledning afklares: 1. Mål for sygeplejen Sygeplejeprocessen 2. Mål for studerendes læring Model for praktisk færdighedsudøvelse hvilken forståelse den studerende selv har for det, hun skal lære er det nyt, der skal læres eller noget kendt, der skal øves eller forfines

Efter-vejledning Efter-vejledning er refleksionssamtale: 5. april 2017 Efter-vejledning Efter-vejledning er refleksionssamtale: øge kundskabsniveau ved at koble teoretisk kundskab og praktisk kundskab forbinde erfaringer fra nye praksissituationer med tidligere praksiserfaringer knytte nye teoretiske opdagelser til tidligere viden medføre forståelse for sig selv som fagperson en vigtig kilde til personlig erkendelse Evaluere mål for læring og for sygeplejen

Hensigten med refleksion i uddannelsen 5. april 2017 Hensigten med refleksion i uddannelsen Den studerende skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over sygepleje opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje. (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje kap.2 § 5 stk. 5)

Refleksion i eftervejledningen 5. april 2017 Refleksion i eftervejledningen overvejelser med henblik på at blive klogere på fremtidig praksis indebærer tanker over, hvorfor man tænkte noget i en bestemt situation åbner mulighed for eftertanke over følelser og personlige reaktioner forudsætter et teoretisk begrebsapparat at tænke med kræver forståelse for at bruge dette begrebsapparat som analyseramme

Samtale grundlæggende for kundskabsdannelse 5. april 2017 Samtale grundlæggende for kundskabsdannelse en aktivitet der er åben for fortsættelse bundet til tid og sted, har ”eengangskarakter” kollektiv dynamisk proces, - studerende og vejleder deltager aktivt, begge har ansvar for processen være tilstede og opmærksom

5. april 2017 Hensigten med samtale klargøre tanker, indsigt, viden og uvidenhed sammen med andre etablere og opretholde gensidig forståelse udvikle viden, - ”kunsten at forløse viden” gøre ikke-reflekteret kundskab og indsigt tilgængelig

5. april 2017

5. april 2017 Metodeark

At lære grundlæggende sygepleje 5. april 2017 At lære grundlæggende sygepleje Kliniske vejledere og undervisere skal være bevidste om: Hvor? Kliniske undervisningssteder med muligheder for at lære grundlæggende sygepleje Hvad / hvordan? Fortæl studerende, hvad du/I gør eller tænker Stil refleksive spørgsmål Studerendes viden/erfaring i spil i klinikken og på skolen Hvorfor? Klinisk vejleder / underviser er rollemodel Studerende skal svare og afprøve egen teoretiske viden Studerende skal blive dygtige sygeplejersker

Tak for opmærksomheden 5. april 2017 Tak for opmærksomheden Anne-Marie Skovsgaard Frederiksen Konsulent Forskningsassistent, Afdeling for Sygeplejevidenskab Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet tlf: 8617 4388  tlf: 2926 9188 amsf@webspeed.dk

5. april 2017 Kilder Skovsgaard A-M, Stenholt B, Nielsen C, Dorthe Sørensen: Projektrapport Læring af grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste. VIA University College. Sygeplejerskeuddannelsen Århus, Silkeborg og Randers. ISBN 978-87-90497-14-9 Februar 2008. Nielsen C, Skovsgaard A-M, Stenholt B, Lomborg K. Brug for fokus på kliniske færdigheder. I: Sygeplejersken 2009, 16, 48-52. Skovsgaard A-M, Stenholt B, Nielsen C: Projektrapport Udviklings- og implementeringsprojekt Læring af grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste. VIA University College. Sygeplejerskeuddannelsen Århus, Silkeborg og Randers. ISBN 9788790497163 Januar 2010. Skovsgaard A-M, Stenholt B, Nielsen C: At lære grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste. Sygeplejersken nr.7, 2010. Palsbo S: Ildsjæle bag nye uddannelsesmuligheder. Sygeplejersken nr. 9, 2010