Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?

Præsentationer af emnet: "Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?"— Præsentationens transcript:

1 Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
//Alle medarbejdere Uge 50-5/Læringspakke 3 Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?

2 Indhold I dag skal vi tale om, hvorfor og hvordan vi skal dokumentere fra den 2. maj 2017. Det skal I høre om Hvorfor skal vi dokumentere? Lovgivningen Fordele for os og borgeren Hvordan skal vi dokumentere? Fælles Sprog III Nye begreber

3 Hvorfor skal vi dokumentere?
Overholdelse af lovgivning og regler Udvikling af ‘best practice’ Forbedre data til forskningen Styrket samarbejde Nemmere og bedre overlevering, evaluering og valg af rette indsats Sammenhæng i forløb Borgerinddragelse Sikkerhed og kvalitet For borgeren For kollegaen For lovgivningen For fagligheden

4 Lovgivningen - forskellen på Serviceloven og Sundhedsloven

5 Servicelov Sundhedslov Fagligt fastsatte kvalitetsniveauer
Politisk fastsat serviceniveau Borgeren skal søge om indsatser efter serviceloven Dokumentationskrav ift. borgers hverdag og tilbagemeldingspligt Der skal udfærdiges en afgørelse Borgeren har efter bevillingen, ret til at bytte ydelsen til en anden ydelse Regler om frit leverandørvalg Fagligt fastsatte kvalitetsniveauer Borgeren skal ikke søge om indsatser. De tildeles typisk af lægen Der er ikke krav til afgørelse Borgeren kan efter bevilling ikke bytte ydelse Lov om klage- og erstatningsadgang Følge dokumentationskravene i vejledning om sygeplejefaglige optagelser Regler om frit leverandørvalg på genoptræning efter SUL

6 Hvordan fordeler lovgivningen sig
Servicelov Sundhedslov Aktivitetscentre - Hjemmepleje - Træning Plejecenter - MTO - Hjemmesygepleje - Forebyggelse

7 Refleksionsspørgsmål
Hvad leverer vi indenfor Serviceloven og Sundhedsloven? Prøv at giv et eksempel. Hvilken forskel er der på dokumentationskravene indenfor hver af lovgivningerne? Hvilken betydning har det for borgeren, hvis vi ikke lever op til lovgivningen? Hvor har vi udfordringer med at leve op til lovgivningen?

8 Fælles Sprog III - ny måde at dokumentere på

9 Hvordan skal vi dokumentere fremover?
Fælles Sprog III (FSIII) er vores nye måde at dokumentere og udveksle oplysninger om borgeren på Med FSIII får vi et fælles sprog på tværs af faggrupper Her er fokus på borgers mål, borgerinddragelse og øget borgertilfredshed FSIII bliver en del af Cura, som er vores nye omsorgssystem fra den 2. maj 2017

10 Funktionsevnetilstande
Hvad bygger FSIII på? I FSIII skelner man mellem borgerens funktionsevnetilstande og helbredstilstande. Disse tilstande bygger på to internationale klassifikationer. ICF Funktionsevnetilstande Serviceloven SNOMED–CT Helbredstilstande Sundhedsloven

11 Hvad er klassifikationer?
Eksempler Når vi taler om klassifikationer, vurderer vi borgerens tilstand, ud fra følgende: Eksempler

12 Hvad betyder ‘tilstande’ i FSIII?
En borger kan have flere forskellige behov og problemer, som kommunen skal støtte op om. ‘Tilstande’ er en fælles betegnelse for borgerens behov og problemer. To typer af tilstande: Funktionsevnetilstand – Serviceloven (behov) Helbredstilstand – Sundhedsloven (problemer)

13 Hvad betyder ‘forventet tilstand’?
Forventet tilstand er det resultat, vi forventer at opnå med indsatsen for borgeren. Eksempel på en forventet tilstand: Borgeren oplever behov for hjælp til funktionsevnetilstanden ’at vaske sig’. Der opstilles en forventet tilstand om, at borgeren kan opnå lettere begrænsninger efter en indsats.

14 Funktionsevnetilstande bygger på ICF
Det betyder at: Fokus flyttes fra sygdom og helbredelse til også at omfatte det, der har betydning for at kunne deltage i et almindeligt hverdagsliv i fællesskab med andre og i samfundet. Borgerinvolvering og borgerens hverdagsliv vægtes Forskellige perspektiver kombineres – de biologiske, psykologiske og sociale forhold. At sundhed også omfatter livskvalitet, levevilkår, fysisk, psykisk og socialt velvære .

15 Kontekstuelle faktorer
ICF-modellen Kontekstuelle faktorer

16 ICF-modellen består af 5 elementer
Kroppens funktioner og anatomi Deltagelse Aktivitet Omgivelsesfaktorer 5. Personlige faktorer

17 Den faglige vurdering Funktionsevnetilstanden vurderes ud fra en score fra 0-4. Nu tilføjes scoren 9, der betyder ‘ikke relevant’.

18 Helbredstilstande Helbredstilstande vurderes inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder: Funktionsniveau Bevægeapparat Ernæring Hud og slimhinder Kommunikation Psykosociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet Smerte og sanseindtryk Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Problemer med mave og tarm

19 Hvornår oprettes en helbredstilstand?
Ved symptomer / problemer, der kan afhjælpes med sygeplejeindsatser Ved risiko for udvikling af symptomer / problemer, der kan afhjælpes med sygeplejeindsatser Ved ressourcer, der kan understøttes eller styrkes ved sygeplejeindsatser

20 Sygeplejefaglig udredning skal både indeholde:
Borgerens oplevelse Sygeplejens vurdering Borgerens erfaring med / oplevelse af helbredsproblem Borgerens præferencer Borgerens behov og ønsker Hvad er borgeren optaget af Hvad er vigtigt for borgeren Potentielle og aktuelle helbredstilstande Kendetegn (vurdering) Debut / symptomer Hvordan påvirker det dagligdagen? Borgerens ressourcer

21 Fra KOS2 Til Cura Funktionsevnetilstande
Fra retningsgivende mål Til forventet tilstand Funktionsevne-tilstand

22 Fra KOS2 Til Cura Helbredstilstand
Fra helbredsoplysninger Til helbredstilstande Til forventet tilstand Helbredstilstand At såret opheles 22

23 Opsummering Vi dokumenterer både for borgerens, kollegaens, fagligheden og lovgivningens skyld. Lovgivningen fastlægger hvorfor vi dokumenterer, og hvad der skal dokumenteres – vi skelner mellem Serviceloven og Sundhedsloven. FSIII fastlægger hvordan vi dokumenterer, og hvilket fokus vi har i dokumentationen. Når vi dokumenterer i Cura, dokumenterer vi efter principperne i FSIII.