LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen

Præsentationer af emnet: "LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen"— Præsentationens transcript:

1

2 LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Hvorfor bruger Antvorskov Skole viden fra LP-modellen? Hvad har samarbejdet medført? Hvilken betydning har LP-modellen for vores skoleudvikling? LP-modellens videre liv på Antvorskov Skole

3 ”En organisation kan betragtes som dynamiske processer, der i det levede nu’s øjeblikkelige og lokale interaktion skaber viden. Et levet nu, som ikke er et punkt på en lineær tidslinje. Der er snarere tale om en cirkulær interaktion mellem fremtid og fortid i den forstand, at fremtiden spiller tilbage på fortiden i en cyklisk bevægelse, hvorved der skabes et meningsfuldt nu.” (Jensen, Mønsted, Olsen, 2005) Aktuelle resultater Etableret praksis Ønsket praksis Ønskede resultater

4 Videnskabelige system
Uddannelsessystemet Praksis i skolen Forskningsviden Professionsviden Praksis viden Sand/usand Virker /virker ikke Virker/virker ikke Rimelig/ikke rimelig

5 Praksisændring I Implementeringen af LP-modellen – at sætte lærerne og
pædagogerne i stand til at inkludere elever frem for at ekskludere. Aktuelle resultater Etableret praksis Ønsket praksis Ønskede resultater

6 Praksisændring II 3 års arbejde med LP modellen har desuden betydet:
Skoleledelsen er blevet bevidst om at anvende den forskningsbaserede viden i skolen. Hvilke faktorer fremmer læring for eleverne i skolen Ifølge Hattie (2009) er den klare vinder, læreren som har: høje forventninger til alle elever, skaber en positiv elev-lærerrelation tydeliggør, hvad eleverne skal arbejde med knytter tilbagemeldingerne til elevens små, men vigtige fremskridt i læreprocessen bruger og praktiserer regler kan lede klassen

7 Hatties forskning påpeger stor læringsudbytte ved:
Udfordringen med at skabe bedre undervisning Hatties forskning påpeger stor læringsudbytte ved: Lærerens positive, støttende og konstruktive tilbagemelding til eleven. Lærerens tydelighed og struktur i undervisningen En positiv og støttende relation mellem lærer og elev Kognitive strategier, dialog, spørgsmål, klargøring, repetition og opsummering.

8 Udfordringen med at skabe bedre undervisning
Pege på, hvilke forskelle der er væsentlig for den lærendes udvikling. Professionaliseringen i LP-modellen drejer sig om at iagttage både sig selv og andre som iagttagere. Anden ordens iagttagelser (hvordan der bliver iagttaget)er rekonstruktion af første ordens iagttagelser (hvad der er iagttaget) og forandrer dermed første ordens iagttagelsen. Refleksivitet forandrer viden.

9 Udfordringen med at skabe bedre undervisning
Skoleledelsen skal sætte massivt ind med den rigtige kompetenceudvikling af lærerpersonalet. Uddannes så lærerne kan pege på, hvilke forskelle der er væsentlige for elevens udvikling. Professionaliseringen i LP-modellen drejer sig om at iagttage både sig selv og andre som iagttagere.

10 Udfordringen med at skabe bedre undervisning
Det afgørende for læreprocessen i undervisnings- situationen er, at lærerne giver Feedback til eleverne. Det er vigtigere med information om opgaven, eleven er i færd med at løse end ros.

11 Udfordringen med at skabe bedre undervisning Læreren skal sætte sig i elevens sted, og stille tre vigtige spørgsmål: Hvad er målet? Hvordan kommer jeg derhen? Hvad gør jeg derefter? Det er vigtigt, at lærerens feedback fokuserer på opgaven og ikke på eleven.

12 Kompetenceudvikling for skoleledere:
”Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst” Tilegner sig viden om systemisk tænkning og teori om pædagogisk ledelse samt metoder til håndtering heraf Kan reflektere over den systemiske teoris betydning i forhold til skolens pædagogiske og didaktiske virksomhed Kan iagttage og indsamle empiri om den pædagogiske ledelse og pædagogiske og didaktiske virksomhed i skolen i forhold til LP-modellen

13 Kompetenceudvikling for skoleledere:
”Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst” Kan begrunde ledelsesmæssig praksis på et systemisk grundlag Kan indgå i et organisatorisk samarbejde om med skolens aktører om at håndtere og skabe deltagelse i og refleksion af udviklingen af professionelle læringsmiljøer Kan identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til ledelse på et systemisk grundlag

14 Kompetenceudvikling for skoleledere:
”Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst” 1. seminar i Båstad i januar 2010 Tre e-læringsmoduler inden sommerferien 2010 Tre E-læringsmoduler inden efterårsferien 2010 2. seminar i Båstad i november 2010 Wiki skrivegrupper november februar 2011 Bogudgivelse 7. april 2011

15 Hvad har kompetenceudviklingen ”Ledelse af
forandringsprocesser i en systemisk kontekst” betydet? Skoleledelsen er i stand til at holde kursen i et oprørt hav præget af ændringer i skolestrukturen og Pisaresultater. Forskningen er kommet ind på Antvorskov Skole Forløbet har været den passende forstyrrelse, så vi ikke drukner i hverdag. Vi er som ledelse blevet bedre til at bevæge os op på metaniveauet. Vi anvender vores nye viden med massiv efteruddannelse af hele lærergruppen sammen med Center for Vidensbaseret Praksis.