Undervisningsplanlægning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Undervisningsplanlægning
Advertisements

 Engelsk er et valgfag – det strækker sig fortrinsvis over sammenlagt 10 dage fordelt over de første to skoleperioder  Det betyder, at du har mulighed.
NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE.
Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
Rene b christiansen lektor Forskningsprogrammet for Teknologi Uddannelse Velfærd undervisnings planlægning.
Anvendt markedsføring Begrebet markedsføring var det første nye begreb I stødte på i faget for snart to år siden. Nu skal vi arbejde med den praktiske.
Webinar 1 i fase 2 Tema: Differentiering – med særligt fokus på kortlægning af elevernes forudsætninger Indhold: 1)Hvad er et webinar? 2)Forud for selve.
Ny skolehverdag Støvring Gymnasium Ny skolehverdag Støvring Gymnasium Mål med projektet  - at eleverne i høj grad får den bekendtgørelsesfastsatte.
Emner: Store barrierer og lille erhvervsevne hvordan håndterer vi de situationer? Personlig assistance og fleksjob Hjælpemidler. LAB/SEL. - ligheder.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Danmarks økonomi.
Forældreinfomødet mandag Skovvejens Skole Velkomst v/ distriktsskoleleder Gitte Graatang Aftenens emner: En fusioneret skole – første.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVAD ER REFLEKSIONSKOMPETENCE? AMU EPOS, 13. AUGUST, 2015 PER FIBÆK LAURSEN.
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Rationel klinikdrift Et bud. Rationel klinikdrift Rimelig arbejdstid.
Frederikshavn, september,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Evaluering i dansk - begreber og eksempler
1 Projektopgaven 8. årgang. 2 Projektopgavens vej 1.Overordnet emne er xxxx 2.Brainstorm over delemner. 3Gruppedannelse omkring delemner 4Problemformulering/opstilling.
Væksthus for netbaserede undervisning v. Robin Leutert og Camilla Nørgaard.
Kandidatspeciale Klinisk Biomekanik Institut for Idræt & Biomekanik.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Voksenansvar for anbragte børn og unge Rusmiddeltest
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Afsluttende opgave ”Digitalisering”
Online arbejdsmiljøuddannelse
VVM-screening ENVINA 1 October 2015 COWI Powerpoint presentation
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
Beslutningen Beslutningsprocessen. Opfattelse af situationen.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Faglig udvikling i praksis 2017
Ny lokalaftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i BUF
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Direktør Lars Kunov Danske Erhvervsskoler

Bilag 2: Oversigt over forløbet
(s. 1) De projekterende og udførende sammen med bygherren gennemgår grundigt og udfordrer projektet i overgangen fra projektering til udførelse. Ved projektoptimering.
Læremidler til MADKAMP Årets fokus: Konservere din køkkenhave
Adjunkt Hanne-Lene Hvid Dreesen
Fremlæggelse af 1. deltagelsespligtigtopgave
Hvad går det hele ud på?.
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Anerkendende pædagogik
Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)
FÆLLES målstyring i matematik
Fagmøde Naturfag, fysik og kemi September 2015
Fælles ledelsesgrundlag
”Hvordan man kan få glæde af i engelskundervisningen”
Praktik på Ernæring- og sundhedsuddannelserne
UDDANNELSE OG JOB 8. klasse
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Hvilke punkter vil jeg komme ind på?
Walt Disneys kreativitetsmodel
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse,
Skoleudvikling i Praksis 1
Caseseminar Kolding 14. marts 2017
WORKSHOP 5A – KURSER FOR FAGLÆRERE I LÆSEVEJLEDNING
International økonomi for matematikere
SMTTE modellen Sammenhæng Tiltag Mål Evaluering Tegn
MUNDTLIG FREMSTILLING
Innovation i humanistiske fag
BOOST- Innovativ skole i Helsingør
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Innovation i Naturfaglige fag
Velkommen til førstehjælp
professionsideal for lærere
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Præsentationens transcript:

Undervisningsplanlægning

Didaktisk planlægning Hiim og Hippe Didaktisk planlægning

Relationsmodellen Fra 1990'erne har en af de mest anvendte didaktiske modeller været Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel. Hiim og Hippe lægger vægt på, at undervisning og læring betragtes som en helhed - og at didaktikken omfatter både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Modellen illustrerer, at alle faktorerne hænger sammen. Der er ikke noget, der kommer først. Man må i sit planlægningsarbejde hele tiden bevæge sig frem og tilbage. Hilde Hiim og Else Hippe: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling En studiebog i didaktik. Gyldendal, 1997.

Relationsmodellen

Relationsmodellen Indhold

Teori OG praksis Teori Praksis Der lægges vægt på at se teori og praksis i en sammenhæng. Hiim og Hippe fremhæver didaktikkens analytiske dimension som en kontinuerlig og systematisk dialog mellem disse to aspekter. Teori Praksis

Hiim & Hippe

Hiim & Hippe Hvad er undervisningens overordnede mål? Hvad er det for en læring, eleverne skal opnå? Hvilke kompetencemål skal eleven blive bevidst om? Hvad skal eleverne bruge disse kompetencer til i forbindelse med: uddannelse arbejde som samfundsborger som privatperson?

Mål Undervisningens mål hænger sammen med den hensigt, der ligger til grund for den. Hvad er formålet med undervisningen og hvilket udbytte forventes de studerende at få? Det kan i praksis være svært at definere dette helt nøjagtigt, men en tydeliggørelse af disse mål være en hjælp for både elever og undervisere. Det er naturligvis vigtigt, at målene gøres realistiske og afstemmes med de øvrige didaktiske aspekter – fx elevernes læringsforudsætninger. Rapportskrivning

Hiim & Hippe Hvad er elevernes læringsforudsætninger? Hvordan lærer eleverne bedst? Hvilke undervisnings- og arbejdsformer er effektive og meningsfulde for elevgruppen? Hvilke arbejdsformer har underviseren erfaring for ikke fungerer? Kan der med fordel tages udgangspunkt i brancherelevante læringsstile, eller skal der tages særligt hensyn til elevgruppens dårlige oplevelser med "skolefag”? Skal eleverne motiveres til at gå i gang med faget, eller er de undervisningsklare, når de møder til undervisningen?

Læringsforudsætninger Elevernes læringsforudsætninger rummer de følelser, holdninger, færdigheder og forståelse, som den enkelte elev hele tiden møder undervisningen med. Der er altså ikke kun tale om faglige forudsætninger men også psykiske faktorer som følelser, værdisyn, kulturel baggrund og lignende. Det er vigtigt at overveje læringsforudsætningerne i forhold til undervisningens mål, indhold, rammer og metoder. Samtidig er det væsentligt at være opmærksom på, at disse læringsforudsætninger er under konstant forandring og derfor ikke kan betragtes som noget statisk. Det er vigtigt for underviseren hele tiden at overveje elevernes aktuelle udgangspunkt. Dette kræver, at underviseren tager sig tid til at kende sin målgruppe og dennes forudsætninger.

Hiim & Hippe Hvilke rammefaktorer er undervisningen underlagt? Har underviseren tilstrækkelig faglig såvel som pædagogisk viden? Er det elektroniske udstyr kvalitets- og kvantitetsmæssigt i orden? Er e-learning for eksempel indtænkt som et middel til undervisningsdifferentiering? Er undervisningen planlagt hensigtsmæssigt i forhold til elevernes øvrige fag, således at de informationsteknologiske kompetencer kan udnyttes i elevens øvrige uddannelse?

Rammefaktorer Rammefaktorerne er de overordnede rammer, undervisningen er underlagt, eksempelvis lovgivning og regler, økonomi, udstyr, undervisningsmidler, samt det sociale og kulturelle lokalmiljø, samarbejdsklima, tid, læreren selv osv. Rammefaktorer kan virke begrænsende eller fremmende på læreprocessen afhængig af situationen. Dårlig økonomi og mangel på udstyr kan virke begrænsende, hvorimod et godt samarbejdsklima kan virke fremmende på læringen.

Hiim & Hippe Hvordan skal læringsindholdet tilpasses elevgruppen? Hvordan tilrettelægges undervisningen, så den indgår i og forholder sig til elevernes branche? I hvilket omfang skal eleverne selv have indflydelse på indholdet? Er læringsindholdet fastlagt eller dynamisk? Hvordan sikrer underviseren, at eleverne bliver bevidste om, hvilke kompetencemål undervisningen sigter mod og hvorfor? Er de personlige kompetencer også en del af læringsindholdet i samspil med de faglige kompetencemål?

Indhold Indholdet er det, undervisningen drejer sig om. Som underviser udvælger og tilrettelægger man indholdet. Her fastlægges fx det faglige niveau, og det styres hvordan den konkrete undervisningen skal forløbe. Det er naturligvis vigtigt, at undervisningens indhold stemmer overens med undervisningens mål. Hvis målet er eleven får en bestemt kompetence, hvilket indhold skal der så fyldes i undervisningen? Skal eleverne arbejde med tekster, opgaver, projekter eller tests? Med til dette aspekt hører også ”skjult læring” – et indhold der ikke er tydeliggjort. Det er alle de ting eleverne erfarer, som man som underviser måske ikke direkte har til hensigt at formidle eller er bevidst om, at man formidler.

Hiim & Hippe Hvordan er selve læreprocessen konstrueret? Hvilke arbejdsformer skal eleverne arbejde med? Hvilke arbejdsmetoder er de i forvejen fortrolige med, og hvilke arbejdsformer vil være nye for dem? Hvilke personlige kompetencer sættes i spil i forbindelse med de forskellige arbejdsformer? Hvordan evalueres disse i samspil med eleven?

Læreproces Læreprocessen siger noget om, hvordan skal læringen foregå. Hvordan vægtes eksperimenter og teorigennemgang. I hvilken grad vil man inddrage de studerende i processen, skal de være medbestemmende mht. indholdet eller bestemmer læreren dette suverænt? Samtidig skal der tages stilling til, om der sigtes mod aktiv deltagelse fra de studerendes side eller man satser på en mere passiv elevrolle som eksempelvis ved en forelæsning. Dette afhænger selvfølgelig i høj grad af undervisningens indhold, da forskellige læringsindhold forudsætter forskellige læreprocesser.

Hiim & Hippe Hvordan bliver eleven evalueret? Skal eleverne aflevere opgaver, og hvilken respons får de på disse? Hvilke krav er der til den selvstændige dokumentation? Evaluerer underviser og elever i samspil elevernes progression? Evalueres undervisningsforløbet i samspil med eleverne? Skal eleverne til eksamen, og hvordan bliver de i så fald forberedt til dette?

Hvordan fungerede undervisningen? Vurdering Vurdering kan foretages både i forhold til selve undervisningsprocessen samt til elevernes læring. Men de to aspekter vil sandsynligvis i sidste ende være tæt forbundet. At evaluere elevernes viden eller færdigheder er en måde at vurdere undervisningen på. Men det kan også være en dialog med eleverne om deres oplevelse af undervisningen. Hvordan fungerede undervisningen? Hvad har eleverne lært?

Hvordan fungerede undervisningen? Vurdering Hvordan fungerede undervisningen? Hvad har eleverne lært? Rapport Målstyring Skriftlig test Deltager-evaluering Mundtlig prøve Supervision Produkt