Præsentation Vejlederforeningens årsmøde 2015. Analyse: Alle unge vil gerne have et godt liv, 2013.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Advertisements

3. seminar om afklaring og vurdering af realkompetencer 20.maj 2010 Silkeborg Ulla Nistrup Velkommen.
VEJLEDNING PÅ GYMNASIERNE
Garantiskolekonference 2013
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
S AMMEN KAN VI MERE – N Y BROBYGNING TIL ERHVERVSUDDANNELSE OG ERHVERVSLIV UU Vestsjælland v. Helle Jacobsen Overordnet fokus: Implementering af brugbare.
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Velkommen til Handelsgymnasiet hhx
Sundhed på arbejdspladsen
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
I Mariagerfjord Kommune vil vi frem- me børn og unges muligheder for at få del i de gode jobmuligheder i frem- tiden. Derfor vil vi gøre flere børn og.
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
PÅ VEJ MED OMSORG. Præsentation af os og forløbet Omsorg, hvad er det? Praktisk øvelse Hvad skal der ske? HVAD SKAL DER SKE I DAG?
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Drejebogen til eksamen på idræt B
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet v. Mette Pless, kandidatstipendiat Center for Ungdomsforsknings medlemskonference 31. Marts 2008.
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
Fra forskning til forandring Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet
IMODUS konference Campus Roskilde 20. Marts Lene Smith, EUC Norvestsjælland1.
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Fælleskommunal arbejdsgruppe nedsat af UUVs styregruppe 4 møder i alt = beskrivelse af indhold og forslag til organisation UUVs styregruppe tager den endelige.
Læringskultur og elevinddragelse
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Obligatorisk selvvalgt opgave
Regeringens globaliseringsudspil
CMS I ELGPN og på nordisk
Obligatorisk selvvalgt opgave
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative kompetencer.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Kompetenceudvikling i et strategisk perspektiv Konference om nyskabelse og motivation 15. juni.
Velkommen Første seminardag om RKV Den 23. februar 2010 i Silkeborg.
Forældremøde 8. klasse Orientering om Vejledning & UEA-undervisning.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Vejledning på den politiske dagsorden Regeringsgrundlaget ”Nye Mål” Aftalen ”En ny chance til alle” 4 debatoplæg til Globaliseringsrådet Udspillet om ungdomsklassen.
Uddannelse med perspektiv FREDERICIA GYMNASIUM FREDERICIA GYMNASIUM 24. oktober oktober 2011.
Studievalg.dk DEN FEMTE VEJ Hvad gør Studievalg ift. EUD-vejen? Med forbehold for regionale forskelle! Konference 14. september 2010.
Svendborg Vejledning som kollektivt arrangement …
Sammenhænge og dilemmaer i en reform tid… UU DK´s årskonference 2015 Overskrift.
Status på implementeringen af vejledningsreformen
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. | uudanmark.dk| | CVR: Er vejledningssystemet gearet til de store reformer og fremtidens.
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Vejledning og undervisning i Uddannelse og Job, samt arbejdet med UPV - et samarbejde.
Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet - Når UU er en integreret.
Vejledning af efterskoleelever fra Grønland Arbejdsdeling ml. efterskolen og Det Grønlandske Hus Uddannelse i Danmark eller Grønland Erhvervsuddannelse.
Karrierefokus, karrierelæring Steffen Auring, pædagogisk leder, KBHSYD
Forældremøde i 9. klasse
Unge i overgangen Hvad har betydning for unges valg af og overgang til ungdomsuddannelse? Hvad kvalificerer de unges overgange – og hvad gør dem svære?
Erfaringer med karrierelæring SIP 1b - HF v/ projektleder Caroline Vogelius Wiener og vicerektor Anders Wind, Gentofte HF.
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Vejledning i samspil Evaluering og dokumentation, 2011: Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen
Masterplan for Uddannelse og Job
Hvordan motiverer vi de unge?
Hvorfor et FUEL projekt? Hvad indeholder det? Hvad er målene? Planen?
At gøre karriere.
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
(og lidt om Arbejdskendskab)
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
Er det ungesynet, der gør forskellen?
LO’s udspil ”Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse”
Karrierelæring Kolding Gymnasium
Kort oplæg om karrierekompetence i gymnasiet
FÅ MEST UD AF DAGEN: UNDERVISNINGSMATERIALE (9. -10
Kære lærer Her har du undervisningsmaterialet til CAMPUS+ Denne vejledning er din guide til undervisningen til at få mest muligt ud af CAMPUS +. Opgaverne.
&.
Præsentationens transcript:

Præsentation Vejlederforeningens årsmøde 2015

Analyse: Alle unge vil gerne have et godt liv, 2013

Vi skal også hjælpe de unge videre efter eksamen

Hvem er vi? Region Hovedstaden 16 gymnasier (8 nu og 8 næste år) 3 videregående uddannelser Studievalg KBH Center for Ungdomsforskning (Camilla Hutters og nu Noemi Katznelson)

CeFU: Hvordan sandsynliggør vi, at indsatserne virker? CeFU laver anbefalinger: Hvad er der begrundelse for at teste? CeFU opstiller målredskab for karrierekompetencer i gymnasiet: Hvilke læringsmål skal vi navigere efter? CeFU evaluerer effekt af indsatser (modeller): Hvad virker så?

Hvad anbefaler CeFU? Karrierelæring skal ind i en læringskontekst Karrierelæring skal ind i en organisatorisk ramme Læreren kan ikke erstatte vejlederen, men kan supplere vejlederen. Læreren skal kompetenceudvikles

Hvad anbefaler CeFU? Styrket studieretningsprofil m. kendskab til arbejdsmarkedet: Hvad peger min studieretning og mit fag frem mod? Styrket uddannelseskendskab: Elever får kendskab til både længerevarende, mellemlange og kortere videregående uddannelser. Tværfaglige forløb med fokus på karriere- og arbejdsmarkedsteori – med inddragelse af kompetencescreening og personlig læringsplan Narrative øvelser i fagene (refleksion) Små indsatser koblet på forløb: Mange dryp skaber resultatet & der er altid et før og efter

Karriere som en del af kernestof Det er også en del af faget at undersøge, hvilke jobfunktion og arbejdspladser, faget leder frem mod.

Den nye elevgruppe ændre uddannelsesmønstre og motivationskrise

CeFU’s prototype: Elevernes kompetencer skal styrkes inden for 3 hovedområder

Delmål under der 3 hovedområder SELVINDSIGT 1.g / 1 HF3.g / 2. HF 1.Kendskab til egne interesser/styrker 2. Valgnarrativer 3. Uddannelsesmotivation Begyndende kendskab til egne styrker og interesser – og tro på egne evner Kan fortælle om og begrunde sit valg af ungdomsuddannelse - og hvilket forløb der går forud Kan sætte personlige læringsmål i et afgrænset undervisningsforløb Udbygget forståelse af egne styrker, interesser og kompetencer – og hvordan de kan bruges i en uddannelses- og erhvervssammenhæng Kan skabe en sammenhængende fortælling om hvad man vil med sin fremtid Har et personligt projekt med at uddanne sig, som gør det meningsfuldt at engagere sig. Er i stand til at arbejde aktivt for at indfri sine mål

FAGLIG PROFIL 1.g / 1 HF3.g / 2. HF 1.Uddannelsestoning 2. Kendskab til uddannelsessystemet. 3. Kendskab til arbejdsmarkedet 4. Kendskab til sig selv i en samarbejds-kontekst Begyndende faglig specialisering – fx ift. studieretning Begyndende kendskab til uddannelsessystemet, og hvad forskellige retninger indebærer Har gjort sig de første erfaringer med arbejdsmarkedet – fx gennem erhvervspraktik eller fritidsjob Kan indgå i et gruppearbejde i skolen og bidrage til at opgaven løses Har en ide om, hvilken faglig retning, man vil tone sin uddannelse og karriere Kan navigere i og udforske uddannelsessystemet Har udbygget sit arbejdsmarkedskendskab – både generelt og ift. konkrete jobs samt kunne forbinde uddannelse og job Kan indgå i mange forskellige samarbejder – både i skolen og på en arbejdsplads

VALGKOMPETENCE 1.g / 1 HF3.g / 2. HF 1.Valgstrategier 2. Håndtering af paradoks mellem planlægning/ usikkerhed 3. Træffe og gennemføre egne valg Første erfaring med uddannelsesvalg Har foreløbige uddannelsesplaner Imiterer og bliver inspireret til valg af andre Kendskab til og erfaring med forskellige beslutningsmodeller og valgstrategier Har fokuserede planer, men er også i stand til at justere ift. erfaringer og vilkår. Er selvstændigt i stand til at kunne træffe sine egne valg og bruge netværk

Eksempel F

Forløb om brancher: Ingrediensbranchen Fagligt arbejde med branchens område (tilsætningsstoffer) Hvem arbejder i branchen og hvordan er deres hverdag? Besøg på virksomhed inden for branchen Interview af karriereforløb

Kemisk faglighed på arbejdsmarkedet Refleksionsøvelser om jobfunktioner Rollemodel om beslutningsprocesser

Foreløbige modeller I undervisningen Karriere som tema (bl.a. AT-forløb om det gode arbejdsliv og forløb om stress) Forløb med branchekendskab (fx ingrediensbranchen og NGO-branche) Professionelle som rollemodeller i studieretningen (fx i arbejde med virksomhed / produkt) Studieretningsdag med rollemodeller og fokus på jobmuligheder (fx temaet ‘Noget med mennesker og ‘Noget internationalt’) Narrative refleksionsøvelser Arbejde med kompetence-cv’er og selvindsigt (HF) Videregående uddannelser Brobygning med case (professionshøjskoler + erhvervsakademier, fx energi, kulturmøder og afsætning) Brobygning med fokus på kompetencer (professionshøjskoler + erhvervsakademier) Interview af studerende og portrættering af studielivet (i dansk/engelsk) Netværksaktiviteter Styrkelse af alumnenetværk (rollemodeller og 4-5.g’ere) Systematisk inddragelse af elevernes netværk i virksomhedssamarbejde

Diskussionsspørgsmål Hvordan og hvorfor skal karrierelæring være en del af den faglige undervisning? Hvordan kan vi bruge CeFU’s skema over karrierekompetencer – og er der elementer der mangler / er upræcise? Hvordan øges synergien mellem indsatser i undervisning og vejledning? Hvor går grænsen mellem hvad læreren skal/kan og hvad vejlederen skal/kan?

Kontakt Projektleder Louise Westmark Telefon: