Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen

Præsentationer af emnet: "Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen"— Præsentationens transcript:

1 Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen bredholt@uvm
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen

2 Ledigheden for 15-24 årige I OECD-lande i 2. kvartal 2008 - 2
Ledigheden for årige I OECD-lande i 2. kvartal kvartal 2010 (Som procentdel af arbejdsstyrken)

3 Forventet gennemførelse 25 år efter 9. klasse, 1990-2008

4 Forventet gennemførelse 5 år efter 9. klasse, 1990-2008

5 Forventet gennemførelse af ungdomsuddannelse, 2000-2008

6 Politisk baggrund – hvad er Ungepakken?
Aftalen om ”Flere Unge i Uddannelse og Job” af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), Ungepakke 2 (UVM) og Ungepakke 2 (BM) Evaluering igangsættes nu Nye politiske forhandlinger i 2012

7 Uddannelsesparathed I
Om en ung er Uddannelsesparat, må vurderes ud fra den unges færdigheder og de muligheder den unge har haft for læring, når man tager den unges forudsætninger i betragtning. Har den unge haft mulighed for at opleve at kunne mestre faglige, personlige og sociale udfordringer?

8 Uddannelsesparathed II
Vurderingen af Uddannelsesparathed skal dels tage afsæt i de forudsætninger for læring, de unge med forskellige forudsætninger, har haft i grundskolen. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor der ikke kan tages udgangspunkt i universelle nødvendige færdighedskrav. Der kan heller ikke trækkes en skarp grænse mellem grundskolens og ungdomsuddannelsernes bidrag til de opvoksende generationers almene faglige, personlige og sociale kompetencer.

9 Uddannelsesparathed III
Afgørende for vurderingen af Uddannelsesparathed er, om den unge har ”lyst til at lære”, kan motiveres til uddannelse samt om den unge har de nødvendige grundlæggende faglige, personlige og sociale færdigheder.

10 Uddannelsesparathed IV - hvad skal vurderes?
Faglige forudsætninger Karakterer og opgaveforståelse Læringspotentiale Metodiske og organisatoriske kompetencer Personlige forudsætninger Motivation Selvtillid Evne til at vælge og træffe beslutninger Handlekompetence Sociale forudsætninger Relationskompetence Empati Lede og tage følgeskab Konflikthåndtering Side 10

11 15-17-årige’s pligt 15-17-årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse mv, med sigte på, at den unge gennemfører en uddannelse. Uddannelsesplanen skal beskrive, hvordan pligten opfyldes. Kommunen fører tilsyn med, at den unge overholder pligten og træffer afgørelse af om pligten overholdes. Den unge kan i særlige tilfælde fritages for pligten, forældrene skal inddrages. Kommunen kan fratage ungeydelsen eller give den til den unge selv. Side 11

12 Pligter til 15-17 årige og til kommunerne
15-17-årige; pligt til uddannelse m.v. Kommunen skal give årige, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, tilbud, som sigter mod, at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunen skal give ikke-uddannelsesparate årige tilbud, som afdækker og udvikler den unges interesser og kompetencer, så den unge bliver uddannelsesparat. Tilbuddene kan omfatte Produktionsskole, ungdomsskole, efterskoleophold, ungdomshøjskole, .. Beskæftigelse med et uddannelsesperspektiv Tilbud fra jobcentret Særligt tilrettelagte forløb på fx en erhvervsskole, ungdomsskole, ….

13 E-vejledning – Formål Landsdækkende vejledningstilbud i tilknytning til ug.dk. E-vejledningen skal give personlig vejledning via digitale medier fx telefon, online chat, webcam, sms og . E-vejledningen retter sig mod ressourcestærke unge, forældre og voksne i beskæftigelse E-vejledningen skal aflaste UU og Studievalg, så de kan koncentrere indsatsen om unge, der har et særligt behov for vejledning. UU og Studievalg skal henvise til e-vejledningen.

14 Nye muligheder for at etablere 10. klasser – 20/20-model
Kommunen kan i samarbejde med en erhvervsskole tilbyde et 10. klasseforløb, der består af 20 uger i en kommunal 10. klasse efterfulgt af 20 uger i et eud-grundforløb. Eud-forløbet omfatter bl.a. undervisning der bygger videre på folkeskolens obligatoriske fag. Folkeskolens prøver aflægges efter afslutningen af 40-ugers-forløbet. Der indgår brobygning i den kommunale del af 10-klasse-forløbet. Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser, fastsætter kommunen kriterier for, hvem der optages.

15 Nye muligheder for at etablere 10. klasser – 10. klasse på eud
En kommune kan indgå overenskomst med en erhvervsskole om at varetage 10. klasseundervisning for kommunen. 10. klasseundervisningen finansieres af kommunen og følger folkeskolelovens regler. 10. klasse kan tilrettelægges som helårsforløb eller forløb af kortere varighed. Det fremgår af aftalen, hvor mange elever der kan optages i 10. klasse. Hvis der er flere ansøgere end der er plads til, fastsætter kommunen kriterier for, hvem der optages.

16 Overgangen til ungdomsuddannelse
Kommunen skal følge de udsatte unge i overgangen fra 9./10. kl. og ind i ungdomsuddannelserne for at undgå uhensigtsmæssige omvalg og hurtige frafald. Der afholdes overdragelsesmøder mellem kommuner /UU og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Dialogmøder mellem repræsentanter for UU, grundskoler, 10. klassesskoler og ungdomsuddannelser om de unges forudsætninger for at gennemføre ungdomsuddannelse. Den nuværende mentorordning udstrækkes til at gælde alle ungdomsuddannelser og ikke blot erhvervsuddannelserne. Mentorordningen skal desuden omfatte både 9. og 10. klasse. Side 16