Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed"— Præsentationens transcript:

1 Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Forældremøde d. xx 201x

2 Mødets indhold: Hvad er uddannelsesparathed? Hvordan arbejder vi med uddannelsesparathed her hos os? Øvelse: Hvad mener jeg om uddannelsesparathed? Introduktion til det netbaserede dialogredskab Besøg af tidligere elever fra henholdsvis gymnasium og erhvervsskole: Hvad betyder uddannelsesparathed i praksis for os? Case-øvelser Om vurderingsprocessen og ”hvad nu hvis man ikke vurderes parat”? Vurdering af eget barn

3 Elever, der forlader 9. eller 10
Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse Vurderingen foretages i forhold til én af følgende grupper af ungdomsuddannelser: 1) Gymnasiale uddannelser 2) Erhvervsuddannelser UU vejlederen foretager vurderingen, og denne skal begrundes Elevens standpunkts- og prøvekarakterer samt bemærkninger fra elevens skole indgår i vurderingen

4

5

6 Quiz og byt: Tag et kort Gå hen til en anden forælder, læs dit kort højt og giv et bud på, hvorfor du mener, denne kompetence er vigtig for at være uddannelsesparat Hvordan tror du, det står til i denne klasse med netop denne kompetence? Den anden kommenterer/supplerer Processen gentages med den andens kort Man bytter kort og går hen til en anden forælder…..

7 Ekspertpuslespil: Deltagerne deles op i grupper på 3, der hvert får et nr. fra 1 til 3. Alle 1’erne går sammen, alle 2’erne osv. Hver gruppe får et af de 3 områder: mig selv, mig og de andre og det faglige. I grupperne gennemgår man de enkelte kompetencer og kommer med supplerende eksempler/tegn. Diskutér, hvorfor disse kompetencer er vigtige i forhold til at være uddannelsesparat; hvad I kan gøre som forældre, for at støtte barnets uddannelsesparathed inden for denne kompetence; og hvad I mener, skolen kan gøre. Når grupperne har drøftet dette, går man tilbage til sin grundgruppe, og på skift fremlægger man kompetencerne ved at lægge det relevante kort på bordet og fremlægge det, man har drøftet i grupperne. Under området ”det faglige” kan man nøjes med at arbejde med de kort, der handler om det generelle.

8 Par arbejde: Arbejd i par med ét område ad gangen.
Begge lægger kortene på bordet i rækkefølge efter i hvor høj grad, man vurderer ens barn har kompetencerne. Dem, man synes barnet har mest af, lægges til højre, og dem, man synes ens barn har mindst af, lægges til venstre. På skift forklarer man til den anden, hvorfor man har lagt kortene, som man har. Der gives konkrete eksempler på udførelsen af kompetencerne, og den anden stiller uddybende spørgsmål.

9 Hvad har betydning for, om man vurderes uddannelsesparat?

10 Besøg fra ungdomsuddannelserne

11 Case Hvornår er man uddannelsesparat? I får i grupper udleveret en case omhandlende en ung, der ikke umiddelbart er helt klar til at tage en ungdomsuddannelse. Læs casen og drøft følgende punkter: Hvad mener I, der skal til, for at XXX vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvilke elementer fra dialog redskabet mener I, XXX har problemer med? Hvilke af XXX´s styrker vil kunne hjælpe XXX i den forbindelse? Hvem ville kunne støtte op om XXX, og hvordan kunne dette gøres? Hvad ville du som forælder gøre for at hjælpe XXX videre?

12 Vores skoles forløb i forhold til at arbejde med uddannelsesparathed og vurdering af denne

13 Hvad sker der, hvis eleven vurderes ikke-uddannelsesparat?
Man kan godt tage en ungdomsuddannelse senere, hvis man er blevet vurderet ikke-uddannelsesparat. UU skal stille et tilbud til rådighed for eleven, som herefter hjælper med til at blive parat til en uddannelse. Det kan være, eleven skal afklare sit valg, eller det kan være, eleven skal lære noget mere - fagligt eller på anden måde.

14 Hvad hvis eleven eller elevens forældre er uenige i vurderingen?
Hvis man er blevet vurderet ikke-uddannelsesparat af UU, har eleven og dennes forældre mulighed for at få uddannelsesinstitutionen til at foretage en ny vurdering. Det er så denne sidste vurdering, der gælder.

15 Vurdering af dit eget barn
I skal nu forsøge at vurdere jeres eget barn. Hvor ser I barnets styrker og udviklingsbehov i forhold til uddannelsesparathed? Jeres vurdering vil efterfølgende blive inddraget i trepartssamtalerne, så aflevér en kopi til læreren.

16 Det videre forløb: Kontaktoplysning på lokal UU vejleder: E vejledning:


Download ppt "Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google