Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.

Præsentationer af emnet: "Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd."— Præsentationens transcript:

1 Dialogredskab - uddannelsesparathed

2 Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd

3 Hvad de unge mener, har betydning for om man gennemfører en ungdomsuddannelse er:  At være fagligt godt rustet,  at man vil det og kæmper for det, at det giver mening for én,  kunne håndtere at tingene ikke bliver serveret på et sølvfad,  være psykisk stærk,  klare pigefnidder,  ville gøre en indsats,  stå op om morgenen,  møde til tiden,  være sig selv og ikke bange for at prøve nyt,  kunne bidrage til fællesskabet,  at nogen tror på én,  turde bede om den hjælp man har brug for,  have en tryg familie/bagland og løbende at modtage vejledning.

4 Fra en undersøgelse i UU Lillebælt blandt 1201 elever i 8.kl. 34 % er usikre på om de er klar til de uddannelser de overvejer 18 % snakker ikke om uddannelse, job og fremtid derhjemme 14 % er ikke glade for at gå i skole 40 % har forskellige overvejelser om deres mål efter 9./10. klasse, er usikre eller ved slet ikke hvad de vil

5 Fra Midtvejsevalueringen af ungepakke 2 november 2011 ….peger i retningen af, at der mange steder er en markant uenighed om kriterierne for at vurdere en ung uddannelsesparat eller ej mellem UU-vejledere og de modtagne uddannelsesinstitutioner

6 Anbefalinger fra midtvejsevalueringen Øget koordinering og samspil blandt aktørerne Begrebet bør forstås som et dynamisk samarbejds- og dialogredskab Afdramatisering af selve vurderingen, støtte i stedet for dom Inddragelse af forældrene

7

8 Kvalificeret selvbestemmelse ”fastholder nødvendigheden af både at være fagligt kvalificeret og personligt selvbestemmende for at kunne realisere sit liv under givne samfundsbetingelser ”

9

10 Hvad er en uddannelsesparat elev? ”Den pæne pige” Tilpasning til uddannelsessystemet Tilpasningen skal gå begge veje De professionelle omkring den unge skal være nysgerrige i forhold til at forstå den unge, og se det som deres opgave at være udvikler og advokat i forhold til uddannelsesinstitutionerne.

11 Uddannelsesparat er ikke noget man er, men noget man bliver i en samarbejdsproces

12 Dialog Ung-ung Ung-lærer Ung-vejleder Ung-forældre Lærer - lærer Lærere-vejleder Lærere-forældre-ung Lærere-vejledere-ungdomsuddannelser ”andre”

13

14 Quiz og byt Tag dit kort og gå hen til én af dine medkursister På skift læser i kortene op for hinanden. Efter end oplæsning af det første kort diskuterer man, hvorfor denne kompetence er vigtig i forhold til at blive uddannelsesparat. Det er nu den andens tur til at læse kortet højt. Når man er færdig, bytter man kort, rækker hånden i vejret og finder en ny at tale med….

15 http://uddannelsesparathed.uvdata.net/Home/Dokumenter

16 Det faglige Gymnasiefagligt dansk Jeg kan tale og forstå det dansk, der bruges i skolen Jeg kan udtrykke mig godt og varieret, så andre kan forstå mig Jeg kan læse og forstå sammenhængen i en tekst. Jeg kan fortolke en tekst og tænke over, hvad formålet med teksten er. Jeg kan udtrykke mig på skrift og har forståelse for grammatik, sætningskonstruktion samt opbygning af tekster og genrer Erhvervsfagligt dansk Jeg kan tale og forstå dansk Jeg kan læse en almindelig tekst, forstå sammenhængen i teksten og forholde mig til og anvende det, jeg har læst Jeg kan udtrykke mig på skrift fx i skriftlige opgaver, så det kan forstås af andre

17 Hvordan spørger man ind til elevens vurdering? Målet er at skabe refleksion Spørg ind til begrundelser for valg af tal Spørg til konkrete erfaringer.. Prøv at fortælle om en gang da du… Være ikke dømmende, men understøttende Spørg ind til ressourcer, hvordan kan man bruge disse i andre sammenhænge? Hvilken betydning har de? En god måde at spørge på….

18 Undersøgende spørgsmål Hvad er en god dag for dig? Hvad er en god ven for dig? Hvad er vigtigt for dig?

19 Spørgsmål til andres vurderinger Hvad tror du læreren(eller andre)har tænkt, da de gav dig denne score? Hvis du skulle argumentere for at du skulle vurderes højere, hvad vil du så sige? Hvilke eksempler kan du komme med, der viser, at du er på den score, du selv har valgt? Har du nogen ide om, hvad begrundelsen for de andres score kan være? Hvorfor tror du, at der er forskel på din og de andre score her?

20 Øvelse gør mester….. Grupper på 3 1 er lærer, 1 er elev, 1 er observatør Gennemgå redskabet, og foretag vurderingen. Tænk jer gerne ind i en konkret elev. Observatøren giver efterflg. tilbagemelding på: Fik læreren sat refleksioner i gang hos eleven? Var der fokus på ressourcer? Blev eleven støttet?

21 Endelig opsamling og vejen videre frem

22

23

24 Om brugen af redskabet i efterskolerne Samarbejdsproces mellem kontaktlærere og vejledere Opgaverne til dialogkortene kan bruges i kontaktgrupperne 2 samtaler i løbet af efteråret med kontaktlærer og evt. vejleder Faglærerne kan have dialog omkring eget fag Lærerne kan fælles udfylde spindenene på eleven