Unge i overgangen Hvad har betydning for unges valg af og overgang til ungdomsuddannelse? Hvad kvalificerer de unges overgange – og hvad gør dem svære?

Præsentationer af emnet: "Unge i overgangen Hvad har betydning for unges valg af og overgang til ungdomsuddannelse? Hvad kvalificerer de unges overgange – og hvad gør dem svære?"— Præsentationens transcript:

1 Unge i overgangen Hvad har betydning for unges valg af og overgang til ungdomsuddannelse? Hvad kvalificerer de unges overgange – og hvad gør dem svære? Flere unge skal vælge en eud efter grundskolen. Men mange unge er ikke parate til at lægge sig fast på et bestemt erhverv. Hvordan bliver de unge kloge på sig selv og deres muligheder i uddannelsessystemet – så de bliver i stand til at træffe nogle kvalificerede uddannelsesvalg? Og hvordan kan grundskoler og erhvervsuddannelser understøtte denne proces? For at besvare det er nødt til at at forstå hvad der – set fra de unges perspektiv – er vigtigt, når de unge vælger ungdomsuddannelse – hvorfor det giver mening for så mange unge at vælge gym. Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Vejlederkonferencen 11. maj 2017

2 Hvad er EVA? EVA’s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne gennem evalueringer, analyser og redskaber. EVA har fokus på, hvad der skaber kvalitet i og omkring undervisningen på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Fx undervisningsformer, læringsudbytte, praktik, ledelse, organisering og gennemførsel. Vi har desuden fokus på de unge i systemet, deres overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og deres vej gennem ungdomsuddannelserne og videre mod de videregående uddannelser

3 Det svære uddannelsesvalg
Allerede at træffe sine fremtidige beslutninger efter 9. klasse, det synes jeg er rimelig hurtigt. (…) Det, der er hårdt i Danmark, det er, at når du har muligheder, når du er ung, så træffer du for det meste de forkerte beslutninger. (Student i erhvervsuddannelse)

4 Uddannelsesvalget er en kompleks opgave
Planlagte valg Komplekse forløb Valg som engangsforteelse Valg som en proces Uddannelsesvalg som lineære og planlagte forløb Valg som midlertidige og fleksible – yo yo forløb Uddannelse som livsfase Uddannelse som livslang proces Forudsigeligt arbejdsmarked Dynamisk og foranderligt arbejdsmarked Arbejdet med unges udd. Valg i over 20 år – hele tiden været et skisma. Planlagte valg – det gennemgående princip i de politiske reformer: at tage afsæt i en forståelse af uddannelsesvalg som noget, der foregår i en lineær proces. Det vil sige, at hvis man starter i A, så ender man i B og får job i C. Set i dette perspektiv er det muligt at planlægge og målrette sit uddannelsesvalg, sådan at man undgår at havne i blindgyder eller spilde tid på uddannelser, der ikke fører frem til målet . Samtidig forstås uddannelsesvalg som noget, der foregår i en bestemt livsfase (som en engangsforteelse)– nemlig ungdommen. Når man har afsluttet sin uddannelse, er valgprocessen færdig, og man skal herefter arbejde på arbejdsmarke-det inden for det fag, man har uddannet sig i. For den enkelte unge indebærer denne forståelse, at man allerede ved indgangen til gymnasiet er i stand til at planlægge sit uddannelsesforløb på en måde, der gør det muligt for vedkommende at komme hurtigt i gang og igennem en videregående uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Pointe: Vi bevæger os i stigende grad over mod venstre søjle – Både den enkeltes liv og arbejdsmarkedet forandrer sig i et hastigere tempo end tidligere, og det at kunne håndtere usikkerhed og foranderlighed bliver i stigende grad et vilkår, som den enkelte skal lære at håndtere. Det bliver derfor vanskeligere og vanskeligere at planlæg-ge sit uddannelses- og karrierevalg, fordi både ens egen selvopfattelse og de muligheder, der er på ar-bejdsmarkedet, forandrer sig Høj forandringshast, viden og kvalifikationer forældes hurtigt

5 Uddannelsesvalg i en flydende tidsalder
Unge mennesker er klar over, at rammerne for deres liv dybest set er ustabile og vil ændre sig mange gange, for det meste på uforudsigelig vis, inden de afslutter deres arbejdsliv - hvis de afslutter det. Ifølge den seneste statistik skifter en gennemsnitsenglænder job otte gange, før vedkommende fylder 35 år. (…) Det er derfor ikke anbefalelsesværdigt, at engagere sig med liv og sjæl i en sag på bekostning af andre (at sætte alt på ét bræt, som man siger), eftersom det er langt mere fornuftigt at satse på flere heste. ‘Vær fleksibel’ er det klogeste råd, man kan uddrage” (Sociologen Zygmunt Baumann. I Jacobsen 2009 p. 184) Så hvordan vejleder vi unge om ”fleksible uddannelsesvalg”?

6 Hvad gør uddannelsesvalget komplekst?
Nye vilkår Ungdomsperioden er udvidet Præstationsorientering – øget fokus på adgangskrav og karakterer Nye positioner på arbejdsmarkedet og øget forandringshast Hænger sammen med de samfundsmæssige forventninger og rammer OBS: Hvordan forbinde empiri og strukturelle forandringer

7 Ungdomsperioden udvides
Ungdomsuddannelse mere en et uddannelsesskift – det er start på ungdomsliv og egen identitet Uddannelsesvalg som en lære- og transitionsproces – der udvides…. Udforskning af ”hvem er jeg” - og hvad har jeg mulighed for at blive? De andre unge spiller en central rolle – venskaber og rollemodeller Uddannelsesvalget del af transistion – starten på overgangen til voksenlivet Betyder at den unge ikke bare skal vælge uddannelse – men også finde sin identitet. Dvs finde en forståelse (en sammenhængende fortælling) om hvem er jeg og hvad vil jeg med min fremtid? Men også – en forståelse af hvilke muligheder, der er i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Uddannelsesvalg hænger sammen med, at man skal blive klog på sig selv og definere sig selv. Overgangen mellem uddannelse og arbejde har ændret sig, er blevet mere kaotisk + varer længere tid Der er ikke én vej og et valg, men en valgbiografi, der hele tiden skal skabes og gives mening som følge af konstante ændringer og nye valgsituationer. Har man valgt en uddannelse, så kan man blive i tvivl om det er den rigtige – eller man oplever nye valg i form af faglige valg og karrierevalg. Tilsvarende ændrer arbejdsmarkedet sig – hele tiden nye jobbetingelser og kvalifikationsbehov. Figur udviklet af eng. Ungdomsforskere Furlong og Cartmel uddannelses- og karrierevalg ikke er en enkeltstående begivenhed (selv om konkrete begivenheder kan have signifikant betydning). I stedet må afklaring ses som en proces, hvor den enkelte over tid opnår et større og større kendskab til sig selv (personligt og fagligt) og sine interesser og muligheder i forhold til fremtidige uddannelses- og jobfunktioner, og dermed bliver i stand til bedre at håndtere fremtidige valg og overgangssituationer. ” Problemet er at man i de politiske målsætninger forsat antager at valg er en engangsforteelse og at uddannelsesforløb er lineære Fokus på valget som en proces – brobygning ikke nok, det skal give mulig for karraierelæring – at den unge lære om sig selv og sine muligheder i udd.systemet Kræver både kendskab til muligheder – men også en forståelse af realistiske muligheder. Alle kan ikke komme ind på alt eller få praktik i alle brancher – der er begrænsninger og den unge skal kunne foretage en realistisk vurdering Sociale relationer betyder meget – man spejler sig i andre og får identitet ifht gruppetilhørsforhold. Bange for at være forkert (Uddannelsesvalg, vejledning og karrierelæring i et ungeperspektiv, CEFU 2016)

8 Fra lineære overgange til yoyo-forløb
Hvordan ser jeres forløb ud? Overgangen mellem uddannelse og arbejde har ændret sig, er blevet mere kaotisk + varer længere tid Der er ikke én vej og et valg, men en valgbiografi, der hele tiden skal skabes og gives mening som følge af konstante ændringer og nye valgsituationer. Har man valgt en uddannelse, så kan man blive i tvivl om det er den rigtige – eller man oplever nye valg i form af faglige valg og karrierevalg. Tilsvarende ændrer arbejdsmarkedet sig – hele tiden nye jobbetingelser og kvalifikationsbehov. Figur udviklet af eng. Ungdomsforskere Furlong og Cartmel uddannelses- og karrierevalg ikke er en enkeltstående begivenhed (selv om konkrete begivenheder kan have signifikant betydning). I stedet må afklaring ses som en proces, hvor den enkelte over tid opnår et større og større kendskab til sig selv (personligt og fagligt) og sine interesser og muligheder i forhold til fremtidige uddannelses- og jobfunktioner, og dermed bliver i stand til bedre at håndtere fremtidige valg og overgangssituationer. ” Problemet er at man i de politiske målsætninger forsat antager at valg er en engangsforteelse og at uddannelsesforløb er lineære Hele tiden agerer dynamisk blalancegang – kunne foretage valg, men med åbenhed for at de forandre sig

9 Høje karakterer som mål på succes
Øget fokus på karakterer og adgangskrav – hos de unge og i samfundet – kan betyde at de unge bliver mere strategiske omkring deres valg og mere fokus på, at karakterer signalerer prestige Mere flydende er tingene ikke

10 Nye jobs og nye statusbilleder
Julia Sofie – vinder af årets Goldtube You tubber om beaty og lifestyle. Har følgere og tjener op mod kr om måneden. Er 18 år, holde pt pause fra gymnasiet for at ”smede mens jernet er varmt”. Fremkomsten af nye teknologier har betydet en revolution af både af vores kommunikation, men også den måde vi forstår viden på. Viden ikke bare noget der findes i skolen (forelæsninger), men findes alle steder – den kan downloades foran computeren. De unge har i større grad end tidligere mulighed for at søge viden – og producere viden. Det skubber og udfordrer de unges forståelse af hvad viden er. Er viden noget min lærer har og jeg ikke har? Det vil ikke altid være tilfældet Samtidig forældres viden hurtigere (både pgra af adgang og forandringshast på arbejdsmarkedet) - viden er blevet en flygtig og tidsbegrænset størrelse, som hele tiden må opdateres Konsekvenserne for uddannelserne er , at deres hidtidige vidensmonopol udfordres. Det er ikke kun skolen, der har monopol på den relevante viden? Det udfordrer relevansen af at tage en uddannelse - for hvorfor skal jeg egentlig uddanne mig, når jeg kan få viden, netværk og kompetencer mange andre steder end i skolen. Det ændrer hele rationalet for uddannelse – meningen kan ikke først komme senere. Det skal give mening nu og her. Det betyder skolen konstant må kæmpe om de unges opmærksomhed ifht en lang række andre arenaer. Rykker også ved lærernes automatiske autoritet. Læreren ved ikke altid bedst. Lærerne har fået en ny opgave med at skabe relevans og vinde relationen ifht deres studerende

11 Høj forandringshastighed
Arbejdsmarked med høj forandringshast – så holder prognoserne? Større usikkerhed og uforudsigelighed i forhold til at vælge uddannelse Vigtigt at kunne være fleksibel og løbende at kunne justere og omdefinere sit valg. Disruption”En virksomhed der gennem innovation af nye produkter og services undergraver eller nedbryder en eksisterende branches typiske forretningsmodeller.” Baumann – Planlægning er som at gå på kviksand. Vigtigt ikke at sætte alt på et bræt Gør det mere usikkert

12 Hvordan kommer kompleksiteten til udtryk hos de unge?
Reflekter med sidemakker

13 Det svære uddannelsesvalg - nogle nøgletal
20 % af en ungdomsårgang har ikke en ungdomsuddannelse syv år efter grundskolen. Mellem 48 % og 15 % falder fra, de ungdomsuddannelser, de starter på. 19 % af de unge går videre et forberedende tilbud 13 % dobbeltuddanner – både gym og eud Tegn på at valg af ungdomsuddannelse er svært – er det de unge eller systemet, der ikke virker Frafald: 2014 tal. frafaldet størst på eud, hvor 48 % falder fra – vi ved endnu ikke om reformen har bremset dette. Færrest, 15 %, falder fra stx. 30 % falder Kilde. EVA: målgruppen for de forberende tilbud + Epinions ungesurvey

14 Det dramatiske uddannelsesvalg
Jeg vil ikke lukke nogle døre Når jeg vælger ungdomsuddannelse, vælger jeg, hvad jeg skal og hvem jeg er resten af mit liv! Jeg er bange for at træffe det forkerte valg Valget af ungdomsuddannelse opleves som mange som dramatisk – et endegyldigt valg. Mange undersøgelser viser imidlertid, at mange unge oplever det som særdeles svært at vælge uddannelse. Udsagn som ’det er meget svært’ og ’det er et stort pres’ går således igen, når man ser på nogle af de un-dersøgelser af unges uddannelsesvalg, der er lavet inden for de seneste år. Flere undersøgelser fra Center for ungdomsforskning har således vist, at mange unge giver udtryk for stor tvivl og usikkerhed i forhold til at skulle vælge uddannelse, og at det kan udløse usikkerhed og pres i forhold til valget (Hutters, Nielsen & Görlich, 2013; Pless & Katznelson, 2007; Region Hovedstaden, 2013). De unge angiver mange årsager til, hvorfor uddannelsesvalg er svære. For det første er der mange valgmuligheder, og det kan være svært at gennemskue, hvad de forskellige muligheder indebærer. For det andet oplever mange unge uddannelses-valg som et individuelt ansvar, og at det derfor falder tilbage på dem, hvis de vælger forkert og må vælge om. Endelig oplever de unge mange hensyn, som de skal tage højde for, når de vælger. De skal således bå-de vælge noget, de interesserer sig for og er gode til samt noget, det er realistisk for dem at komme ind på. Tilsvarende har en undersøgelse fra EVA3 vist, at mange studenter ikke føler sig klar eller i stand til at vælge uddannelse, allerede når de har færdiggjort grundskolen. Dette kan ses som en årsag til, at 60 % af studen-terne i EVAs undersøgelse angiver, at de valgte en gymnasial uddannelse for at kunne udskyde beslutningen om valg af fremtidig uddannelse og karriere (EVA, 2013). Konsekvensen er, at mange gymnasieelever skub-ber overvejelserne om fremtidig uddannelse og karriere foran sig og derfor oplever store udfordringer, når de efter gymnasiet skal vælge videregående uddannelse

15 Udfordringer ifbm valg af ungdomsuddannelse
Behov for tid til afklaring ”Jeg vidste ikke, hvad jeg ville være – og det ved jeg faktisk stadig ikke. Det ville være en omvej at vælge en erhvervsuddannelse, tænker jeg. (..) Så jeg tog den ungdomsuddannelse, der gav mest mening, uden at den viste én vej. Det var den, der gav flest muligheder efterfølgende”. (Student i uden videre uddannelse) Udskyde erhvervsvalg ”De to år [på HF] giver noget tid til lige at blive lidt mere moden og tid til at træffe den rigtige beslutning. Hvis du er sikker på, at du vil have en erhvervsuddannelse, kan du jo bare gå i gang. Men jeg tror ikke, at der er særlig mange, der føler sig sikre på det. (Student i erhvervsuddannelse) Uddannelse som et krav ”Uddannelse er det vigtigste, fordi ellers kan man ikke leve i nutidens Danmark. Det er præget af, at man skal have en uddannelse og et job. Det er stressende med uddannelse. Hvis jeg ikke får en elevplads, så skal jeg vente eller finde noget andet eller søge igen”. (Elev i et forberedende tilbud) Manglende motivation Hvad er alternativet? Jeg kan ikke klare flere nederlag med hensyn til uddannelse. Jeg skal bare bevise, at jeg kan. Hvis jeg dropper ud endnu en gang, tror jeg aldrig, jeg kommer i gang igen. Jeg skal bevise, at jeg kan gennemføre noget.” (Kursist på to-årigt hf) Alt sammen unge, der ikke har gået den lige vej – oplever forskellige udfordringer

16 De unges tilgange til uddannelse og uddannelsesvalg
De motiverede – som skal finde en vej Vil gerne have en uddannelse og har et ofte et konkret mål, men har svært ved at finde en realistisk vej. De uddannelsespressede – hvor uddannelse er et pres Ser uddannelse som et ydre pres, men har svært ved at finde motivation og mening 3. De uafklarede – som mangler et mål med uddannelse Er uafklarede omkring uddannelse. Kan medføre tilfældige aktiviteter, manglende oplevelse af sammenhæng og formål. Hvad er det for udfordringer, de unge oplever? De unge i forberedende tilbud – landsplan og København –dvs de unge, der har sværest ved at finde en vej – men overveje om inddelingen også rækker videre? Kan både handle om at den unge har en urealistisk plan, men også om, at nogle veje er mere barriererfyldte end andre. Kbh analyse viste, at denne gruppe også omfatter de kreative unge – og at de generelt mangler veje – både i eud og på gym Kan også handle om at man vil en eud – men inden for et område, hvor der ikke er praktikpladser. 2. Kbh. analyse viser, at denne gruppe også omfatter Unge der er blevet vurderet egnet til de gymnasiale uddannelser og har prøvet det af, men har fundet ud af, at de gymnasiale uddannelser ikke passer dem.   Vigtigt: Motivation er ikke noget statisk – hf analysen viste, at nogle unge er sent uddannelsesmotiverede 3. Uafklarede. Unge der typisk er begyndt på flere ungdomsuddannelser, men falder fra, fordi de ikke er afklarede. Vil gerne i gang Svært at overskue muligheder Uegnede til gym Påbegyndt flere EUD Vigtigt: de unge kan bevæge sig mellem grupper

17 De unges barrierer Målgruppen i de forberedende tilbud, EVA 2016

18 Udfordringer omkring vejledning
Uddannelsesparat – men ikke valgparat ” Jeg blev erklæret uddannelsesparat. Derefter vidste jeg ikke, hvad jeg skulle. Jeg var optimistisk, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle. Jeg valgte 10. klasse, selvom jeg ikke havde brug for det. Jeg ville gerne have et socialt år og blive afklaret. […]. Det var sjovt, men jeg synes ikke jeg lærte så meget. Jeg fik også dårligere karakterer i min afgangsprøver.” Mangler personlig vejledning ” Jeg har manglet viden om, hvilke muligheder der er for mig, som ikke er så meget til de boglige fag og heller ikke vil have beskidte hænder.” Usynlig vejledning ”Teoretisk har jeg en vejleder. Men hun er ikke synlig. Jeg undersøger selv ting og så spørger jeg hende. Fx har jeg spurgt hende adskillige gange om adgang til optagelse på HF, men hun siger bare at jeg skal gå hjem og skrive en ansøgning. Men der er nogle ting som skal udfyldes præcise og det kan jeg ikke huske fra sidste gang. Mangel på sammenhæng [Jeg har haft] fem forskellige kontaktpersoner og to sagsbehandlere. […]. Det har været svært at have så mange forskellige personer omkring sig – man har skulle gentage sin historie så mange gange, det er hårdt. Hvor vil du hen? Hvad skal du nu? Man skal hele tiden tage et skridt tilbage. Unge får information – men mangler vejledning, der hjælper dem med at blive kloge på sig selv og deres styrker og muligheder – og understøtter dem i at finde sig selv De ikke uddannelsesparate i København Kommune, EVA 2017

19 Hvordan kan vejledningen understøtte de unges overgange og komplekse valgprocesser?
Reflekter med sidemakker

20 Hvad kan understøtte de unges valgprocesser
Fra information til refleksion Karrierelæring – uddannelsesvalg, som noget der skal læres En meningsfuld plan, som løbende justeres Inkluderende læringsmiljøer – i de forberedende tilbud og på ungdomsuddannelserne Hvad kan kvalificere og udfordre elevernes uddannelsesvalg – både i udskolingen og når de er startet. Fælles for indsatserne – de giver eleverne mulighed for at blive kloge på sige selv og deres muligheder i udd.systemet

21 Styrk elevernes refleksion
Information er ikke nok – der skal refleksion til Refleksion opstår, når eleverne forholder sig til egne og andres erfaringer Social spejling kan åbne op for identifikation og nye muligheder Kan fx ske gennem kollektiv vejledning og gruppevejledning Udd.valg skal ikke kun bevæge sig på et informeret niveau – der skal også refleksion til . Evaluering af forsøg med kollektiv vejledning viser, at refleksion opstår, når eleverne forholder sig aktivt til sig selv og de andre Evalueringen viser, at dette bl.a. lykkes, når vejlederne bruger metoder, hvor eleverne skal forholde sig aktivt til sig selv og de andre elever, og hvor de opnår nye erkendelser gennem eksempelvis social pejling ved selv at begrunde og høre andres begrundelser, ved at besvare refleksive spørgsmål eller gennem spejling og projektive teknikker. Bagsiden af social pejlning: I klasser, hvor den sociale dynamik gør det vanskeligt for nogle af elever at ytre sig over for hele klassen, eller hvor eleverne bliver meget påvirkede af de andres meninger, har nogle vejledere gode erfaringer med at benytte anonymiserende spørge- og vurderingsværktøjer i forbindelse med den kollektive vejledning. Det betyder, at vejlederen i højere grad skal fungere som facilitator end som underviser, hvilket stiller nye krav til vejlederens praksis i forbindelse m at kollektivet bringes i spil på en måde, der bidrager til både klassens, gruppens og den enkeltes refleksions- og valgproces.ed vejledningen. social spejling’ – fx rollemodeller, men kan også være hjælpe casepersoner med at vælge uddannelse, liste udd. 1-5 ud fra hvad der passer bedst til mig (og høre andres begrundelser)

22 Valg er noget, der skal læres
Uddannelsesvalg som en læreproces Uddannelsesvalg forudsætter kompetence ifht at beslutte, selvindsigt, håndtere overgange og være bevist om muligheder Vejledning handler om at understøtte den unge i at blive klog på sig selv og sine muligheder Fire elementer i karrierelæring Opleve Ordne Fokusere Forstå Udsyn i udskolingen – Bo klint Poulsen mfl 2016 Uddannelsesvalg som en lære proces – ind i undervisningen Lærerproces – man bliver gradvist bedre Vigtigt at kunne opleve og lære om forskellige muligheder, før man skal vælge Karrierelæring stammer fra englænderen Bill Law. Udgør en læringsteoretisk tilgang til karrierevalg. Det at træffe kompetente valg, er noget der skal læres. Udforsker sig selv og muligheder i uddannelsessystemet – ops - dimensione Beslutningskompetencer (decision learning). Integrere deres kendskab om dem selv med deres kendskab til deres muligheder og herudfra træffe en operationel beslutning. Overgangskompetence (transition learning). At kunne forudse og bearbejde konsekvenserne af en beslutning og til at kunne tackle usikkerhed. Mulighedsbevidsthed (opportunity awareness). Hvorvidt de unge forstår, hvilke muligheder de har i forhold til egne forudsætninger og kendskab til konkrete job- og uddannelsesmuligheder. Selvindsigt (self awareness). Det at kende sig selv og ens personlige kompetencer i en uddannelses- eller erhvervsmæssig sammenhæng. Krumbolz: Nye læringserfaringer kan styrke valg – fordi det både styrker ens selvindsigt og en forståelse af omverdenen og hvordan man navigere i den Eksempler på aktiviteter: Obs – kritik – kan medføre individuelaisering af strukturelle problematikker Omvendt med at at tage presset fra de unge

23 Afklaring gennem afprøvning
I grundskolen Fx brobygning, erhvervspraktik, virksomhedsbesøg, skoleopgaver På ungdomsuddannelserne Fx snusepraktik, virksomhedsbesøg og –cases, ”Praktikkerne giver noget positivt. Det er godt og komme ud og snuse til det. Jeg vil gerne læse til pædagogisk assistent for at læse til socialrådgiver. Men jeg blev faktisk mere tiltrukket af plejehjemmet end af børnehaven, da vi var på besøg.” Elev på GF 1 Brobygning og praktik noget af det, som eleverne i 9. og 10 klase har mest udbytte af iflg Uu-brugerundersøgelsen. Praktik giver meget konkret indblik – men der kan også arbejdes med afklaring fx skoleopgaver, ifbm virksomhedsbesøg. Vigtigt: afprøvingen skal kobles til elevens udforskning af sig selv. På GF1: skal styrke elevernes udvikling af erhvervsfaglig identitet og afklaring af uddannelsesvalg. Eleverne bliver undervist inden for en fagretning – og skal først lægge sig fast på hvilken retning efter 20 uger EVA lavet inspirationmateriale – fire film. Nogle eksempler er fx snusepraktikker, indretning af undervisningsmiljøet som et erhvervsmiljø (butik), løse virksomhedsopgaver. Også her. Vigtigt at eleverne har et mål med afprøvningen – og at der bliver fulgt på på afprøvningen. Vigtigt at afprøvning følges op af refleksion. Hvad er jeg blevet klogere på.

24 Understøt den unges meningsskabelse
Meningen er der ikke – den skal kontinuerligt skabes Mening og tro på egne evner er vigtige forudsætninger for valg Vigtigt at understøtte den unge i at skabe sammenhængende og meningsfulde fortællinger, der synliggør den unges handlemuligheder. den enkelte unge får en større opgave med at konstruere en sammenhængende fortælling og mening med sit valg. Mark Savikas – den unge skal mestre ”Life design” Karrierevalgsforskeren Henriette Holmegaard (2013) peger her på, at valget af uddannelse er koblet til konstruktionen af en valg-fortælling. Det vil sige en sammenhængende fortælling om, hvad man vil med sin fremtid, som både giver mening for den enkelte, og som lever op til omverdenens forventninger. Det er som oftest en kompleks og fortløbende proces at konstruere en sammenhængende fortælling, fordi det både kræver at den unge bli-ver klog på sig selv og sine interesser, får konkrete erfaringer med hvad forskellige valg indebærer og ende-lig også har adgang til viden og sparring. Udgangspunktet for en meningsfuld plan er at støtte den unge i selv at udvikle et mål og en mening med deres forløb, da det er afgørende for deres motivation til at deltage i uddannelse og arbejde. En menings-fuld plan skal være den unges egen plan. Men det er vigtigt, at der er professionelle omkring den unge, der kan støtte i arbejdet med at formulere planen og løbende justere den. Her spiller vejledere med kendskab til de enkelte unges valgprocesser en afgørende rolle.

25 Vigtigt at skabe inkluderende læringsmiljøer
Ressourcesyn på den unge Trygge læringsmiljøer med god lærerkontakt Gode sociale fællesskaber Oplevelse af accept Mulighed for fleksibilitet Frafald er forsat et stort problem – størstedelen af de unge, der står uden for uddannelsessystemet Tro på at den unge kan – og viser det Gode sociale fællesskaber Gode relationer til venner Accept af hvem man er – plads til forskellighed

26 Tak for opmærksomheden