Er det ungesynet, der gør forskellen?

Præsentationer af emnet: "Er det ungesynet, der gør forskellen?"— Præsentationens transcript:

1 Er det ungesynet, der gør forskellen?
Workshop 5 v/Kirsten Steffensten, vejleder, UU Vestegnen Tanja Miller, docent, UCN Københavns Professionshøjskoles årlige vejlederkonference maj 2018

2 Er det ungesynet, der gør forskellen?
Workshop 5 – Hvad kan I forvente? Et oplæg om ungesyn set i lyset af begreberne ”becomings” og ”beings” Afgrænsning af workshoppens målgruppe – De udsatte unge Proces – Hvordan får vi æblet til at falde langt fra stammen ?

3 Vi rejser spørgsmålet:
Styrker indsats og vejledning de unges mulighed for at komme i gang med uddannelse eller giver det bagsalg hvis målgruppen italesættes som ”særlig” og derfor ikke tilbydes attraktive positioner? Ikke- uddannelsesparat Vejledningsplaner Pligt til uddannelse eller beskæftigelse for alle unge mellem 15-17år Uddannelsesplaner Diagnoser Ressourceforløb

4 De udsatte unge Hvem er de? Hvad gør dem udsatte i en uddannelseskontekst? Udsathed – to dimensioner Socialarv og miljø vs. udsathed som noget midlertidigt Hvordan skaber vi de unge som ”beings”/aktører i en vejlednings- og uddannelseskontekst? Fællessprog – et hyppigt emne mellem fagprofessioner, men er der også behov for, at vi skal have et fælles sprog med de unge? De udsatte unge – skitsere to dimensioner, Social arv overfor en antagelse om at udsathed er kontekst afhæng i forhold til en uddannelseskontekst – at den unges udsatte position ikke er en konstant men i stedet et ”her- og –nu” fænomen, fx skoleværing/ fravær, depression, angst eller stress. Det kan være unge som har alvorlige faglige, personlige og sociale udfordringer i forhold til skolegang, meget fravær gennem grundskolen eller tidligere drop out-truede unge. Det kan også være unge som klarer sig udmærket, men ikke kender til de mange forskellige muligheder i uddannelsessystemet, hvor ved uddannelsessystemet, for disse unge bliver en lang række af (u)muligheder. Det kan være unge der ikke ved hvad de mange forskellige forkortelser står for (HHX, HTX, HF, STX, EUD, EUX, KUU- (FGU?) m.fl.), og hvad de forskellige uddannelser kræver. Unge der er udsat i en uddannelses kontekst kan også være, unge hvis forældre ikke kan hjælpe dem med at træffe valg om ungdomsuddannelse, og hvor forældrenes psykiske og eller somatiske udfordringer eller manglende kendskab til uddannelsessystemet og samfundet, gør at forældrene ikke kan understøtte, at den unge påbegynder og gennemføre uddannelse. Det kan også være unge der kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund, og som derfor ikke har narrativer om uddannelse og job, som den unge kan spejle sig i for herved at kvalificere deres uddannelsesvalg. Unge der er udsatte i en uddannelseskontekst og måske oplever chanceulighed i forhold til uddannelsesvejledning, kan således på den ene side være en mere eller mindre udsat gruppe af unge, som har brug for en styrket vejledningsindsats for at finde en vej ind i uddannelsessystemet, som passer dem. Men de udsatte unge kan også være almindeligt fungerende unge og deres forældre, som har brug for en særlig vejledningsindsats, for herved at få relevante oplysninger om mulighederne i uddannelsessystemet fx vejledning om specialpædagogisk-støtte (SPS) på ungdomsuddannelserne, overgangsmentorer ect.. • Unge som er præget af social isolation og som mangler positive sociale netværk. • Unge der har et begyndende (mis)brug. • Unge med kriminalitetsproblematikker. • Unge fra socialt belastede hjem. • Unge med manglende tilknytning til uddannelses- og/eller arbejdsmarkedet. • Unge med psykiske lidelser.

5 De udsatte unges forudsætninger
SFI ”at elevernes faglige niveau imidlertid selv i nogen grad er en følge af deres opvækstmiljø og derfor gør den sociale arv sig indirekte gældende. Den sociale arv kommer direkte til udtryk ved fædrenes uddannelse eller beskæftigelse da tallene viser at disse elever hyppigst søger ind på en boglig uddannelse såsom gymnasiet/HF”. (Andersen, 1997:20). kontanthjaelp-har-ingen-uddannelse.pdf

6 De udsatte unge Blok på Bistand ( 2014) Den usynlige tråd Morten Ejrnæs’ forskning viser at 70% klarer sig mod alle odds – så der er de 30% vi skal bekymre os om – dynamisk gruppe

7 Unge som ”becomings” Et ungesyn der fokuserer på: Destinationen er afgørende, ikke vejen derhen Unge som ufuldkomne væsner, der udvikler sig på foruddefinerede måder… godt nok med behov for vejledning undervejs Et ”becomings” ungesyn med fokus på destination kan sætte en ramme for normalitet og herved også normalitetsafvigelse, hvilket synliggør en diskurs i forhold til de unge, der ikke følger normbilledet for fx ”unge på kanten af samfundet”. Passivt objekt der skal styres i en samfundsbestemt retning Vejlederen skal formidle oplysninger til den unge

8 Unge som ”beings” Den unge som et selvstændig handlende og tænkende individ Aktivt deltagende i processen Den unge oplever og gør sig tanker om, hvordan uddannelse har betydning for den unges liv her og nu, identitet og fremtid Fra ord til handling - Den unge skaber mening og betydning gennem forhandling og fortolkning af hændelser Vejlederen anskuer den unge som værende i stand til at komme med ambitiøse og realistiske forslag til deres videre uddannelsesplan. Vejlederen har behov for at engagere sig i den unges hverdagsliv, og gennem spørgsmål åbne op for den unges liv og fremtidsperspektiv

9 Hvad er problemet, hvor er udfordringen ?
Ambivalens i ungesynet i vejledningen På den ene side udpeger vi unge, der skal have en særlig vejledningsindsats, fordi de er vurderet til endnu ikke at være uddannelsesparate – på den anden side forventer vi, at de unge aktivt indgår i egne vejledningsplaner og herved opfylder samfundets krav om uddannelsesparathed. Hersker becomingssynet, når ikke- uddannelsesparate unge får en særlig vejledningsindsats, der gennem tidlige individuelle indsatser, skal sikre de lykkes med uddannelse- Og hvordan lykkes vi som vejleder med et beings ungesyn, der aktivere den unge ind i egen vejledningsplan hvis målet om at afgrænse målgruppen for vejledning har medført en mulig stigmatisering, maginalisering og isolering af unge, der nu gennem individualisering af problemstillingen, opruster med individuelvejledning og vejledningsplaner.

10 Hvordan lykkes vi som vejleder med et ”beings”-ungesyn på unge, der er udsatte i en uddannelseskontekst ? Hvordan aktiveres disse unge ind i egen vejledningsplan, når bagsiden af den politisk afgrænsning af målgruppen for vejledning, kan have medført klientliggørelse, stigmatisering, maginalisering og isolering af disse unge? Er der til trods for et becomings ungesyn, der individualisere problemerne for de unge der en udsatte i en uddannelseskontekst, et mulighedsrum for vejlederen ved at agere ud fra et beings ungesyn på disse unge. Hvordan lykkes vi med, at skabe de udsatte unge som aktører gemmen individuelvejledning og vejledningsplaner? Udforskning 1 - Gruppen deler med hinanden – hvad ser I der kan gøres bedre? 10 min Udforskning 2 Handling I Opsamling med gule posters Elevatorøvelsen – måske Tak for jeres deltagelse