Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt Per Nørmark Andersen, Ole Gregor og Carl Erik Bruntze.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
JEG GIK MIG OVER SØ OG LAND
Advertisements

Kystplanlægningsværktøjet
Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Vand 2 Nedbør.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Status om landbrug og fosfor
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
Definitioner 5 Når både mødes 3 (Afsnit C+D)
Danmarks landskab På kort og billeder - En powerpoint-øvelse
Kortforsyningsseminar 24. marts 2009 Anne Buch-Larsen Kort & Matrikelstyrelsen Mail:
Ravn Sø Opland ca ha, heraf ca ha med landbrug.
Biogasgylle på landbrugsjord
Dias nr. 1V2 på tværs – ATV møde den 4. november 2009 V2 kortlægning Et kig ind i forskelle på tværs af regioner ATV-møde den 4. november 2009 Schaeffergården.
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
Inge T. Kristensen Danish Institute of Agricultural Sciences.
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
ER-diagrammer (databaser, del 4)
Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse frem til næste folketingsvalg: - Skolen skal tilbyde børnene lektiehjælp og faglig fordybelse.
Geometri Areal og omkreds.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Reduktion AM 2009.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
AGWAPLAN AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en buttom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta.
Oplæg – Aalborg Kommune, Jette Jensen Hvordan løfter vi mængden af overtrædelsessager affødt af Naturstyrelsens § 3 opdatering ?
Deltagerne i projektet ”Biogas og Miljø” Styregruppen bestod af repræsentanter fra: - Lemvig Kommune (formand) - Skive Kommune - NIRAS, ConTerra, PlanEnergi.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Kloakering i den spredte bebyggelse
FynsAmt Natur- og Vandmiljøafdelingen a LOOP fagmøde – marts olj VRD GIS-analyser  Ole Jørgensen  Natur- og Vandmiljøafdelingen  Fyns Amt.
Udvikling i USA BNP Udvikling i økonomien.
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Fremtidens Landskaber på Nordfjends
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Brug af GIS – sårbarhedvurdering Kvælstof.
Arealregulering, helhed eller kun husdyr? Per Nørmark.
Et beslutningsstøttesystem for minimering af trykskader ved færdsel på landbrugsjord Jørgen Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret.
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Miljøchef, Hans Roust Thysen
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Anvendelse af et fosforindeks Seniorforsker Goswin Heckrath Institut for Jordbrugsproduktion.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Natura 2000 – status Landbrugets rolle i fremtiden Annette Pihl Pedersen, LRØ
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Planteavlskongressen Herning 2004 Hvorfra tabes fosfor og hvordan undgår vi for store tab? Goswin Heckrath, Gitte Rubæk, DJF Foulum Brian Kronvang, DMU.
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Plantekongres den 11 jan Amternes Administrationsgrundlag for fosfor Vejle Amt Agronom Sanne Østergaard Nielsen.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Eksport af økologiske markfrø
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Skabelon til udarbejdelse af YoungCRM Årshjul
Vands hårdhed !. Vandets hårdhed bestemmes ud fra indholdet af kalk i vandet. Kalk kaldes også for calcium. Hårdt vand kan give en række ulemper. Eksempelvis.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Frederiksværk Højvandssluse
Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Jørgen F. Hansen
Har vi et problem og hvor?
Fra lokalitet til opland
Præsentationens transcript:

Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt Per Nørmark Andersen, Ole Gregor og Carl Erik Bruntze

Anvendelse af fosforindeks Hvorfor er der nu fokus på fosfor fra det åbne land ?

Anvendelse af fosforindeks Udviklingen i fosfortilførslen fra det åbne land (afstrømningskorrigeret)

Anvendelse af fosforindeks Koncentration af opløst P Fosformætningsgrad

Anvendelse af fosforindeks Vi har et problem med fosfor til Limfjorden, men landbruget betyder meget som erhverv i amtet. Gennemsnitlig modtager amtet cirka 320 VVM screeningssager om året

Anvendelse af fosforindeks Hvad har vi gjort i Viborg Amt?  Limfjordsamterne er gået sammen om udvikle redskaber til at lave en fosforrisiko kortlægning sammen med DMU, DJF og Conterra. Projektet forventes færdig om to år.  Som en konsekvens af ovennævnte projekt og andre, eksempelvis VMP II vådområder og Nørreåen, kunne vi se at de eksisterende højdemodeller ikke var gode nok.  Hvad er så problemet med højdemodellerne ?

Anvendelse af fosforindeks Rivestruktur og forskydninger mellem kortbladene, bygger på KMS´s høj- demodel

Anvendelse af fosforindeks Hvilke fosformodellerings værktøjer findes i dag ?  USLE og RUSLE er de alt dominerende.  Herudover er der en række mere eller mindre modificerede modeller af ovennævnte, eksempelvis WaTem.  Og så er der lige Moore (TapesG, Wet og Eros) og Hutchinson (ANUDEM).  Grundet, at det er en mere korrekt højde – hydrologisk model har vi anvendt sidst nævnte model værktøjer.

Anvendelse af fosforindeks plus Interflow Fosfors veje til vandløbet, kilde DMU

Anvendelse af fosforindeks Anvendelsen af USLE/RUSLE har følgende problemer:  Kvaliteten af højdemodellen  Markgrænser, afgrøder og pløjemønster  Længden af overland flow før der dannes kanaler  Længden af den enkelte nedbørs hændelse  Hortonian overland flow contra interflow  Depositionen er måske mere interessant end erosionen

Anvendelse af fosforindeks Vi har i beregningen taget følgende forudsætninger (blandt andet):  Regnbyger er normalt ikke over tre timer.  Flow er en kombination mellem Hortonian overland flow og interflow (mættet zone).  Flow er ikke en kontinuer proces.

Anvendelse af fosforindeks Forsøgsområde ved Kjeldbjerg, inkl. højdekurver

Anvendelse af fosforindeks Eksisterende DHM, Kjeldbjerg Efter en del mellem regninger nogle eksempler på resultater

Anvendelse af fosforindeks WET, runoff fraction mm/day

Anvendelse af fosforindeks EROS, erosion index

Anvendelse af fosforindeks kilde DJF

Anvendelse af fosforindeks kilde DJF

Anvendelse af fosforindeks Men så lang tid modellerne ikke er operationelle og amterne hele tiden modtager nye ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktionen, VVM screening, skal der tages initiativer der på en praktisk måde indtil videre løser problemet. Ved at se på forudsætningerne for de eksisterende modeller/indeks har vi i Viborg Amt vedtaget et administrationsgrundlag for fosfor. Her belyst med et eksempel.

Anvendelse af fosforindeks Ikke på skrånende arealer < 10 % Afstand til vandløb 200 m, jordbundstype, dræning 0 kg P eller 0 – 5 kg P Opland, sø eller fjord (husk Natura 2000 områder) 0 kg P eller 0 – 5 kg P

Anvendelse af fosforindeks Hvor langt er vi før indeksmodeller kan anvendes?  Der er behov for modeller/indeks, som er operationelle og som ikke behøver store mængde data. Indtil disse er tilgængelige må der ageres på bedst mulige vidensniveau.  Via forsøg med beregninger i Tapes og ANUDEM har Viborg Amt taget nogle skridt i en retning men er det den rigtige ?  Vi ser frem til at der kommer mere gang i vores projekt med DMU, DJF og Conterra.  Og endelig, vi er som praktiske grise nødt til at kende forudsætningerne i de modeller vi anvender og hvad der ligger bag før vi bruger dem.  Tro ikke blindt på oraklerne.