Landbrugets perspektiv på referenceværdier

Præsentationer af emnet: "Landbrugets perspektiv på referenceværdier"— Præsentationens transcript:

1 Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Miljøchef Hans Roust Thysen

2 Landscentret Præsentation Præsentation

3 Dansk Landbrugsrådgivning, Januar 2008
36 centre og Landscentret August 05

4 Dansk Landbrugsrådgivning
47 landbrugscentre Land- mænd Forskning, forsøg og andre videnkilder ”Globalt” Landscentret

5 Landscentrets opgaver
Specialrådgivning Videnformidling Udvikling Forsøg og undersøgelser Uddannelse og efteruddannelse Drifts- og serviceopgaver Billede fra LR-arkiv (?)

6 Vigtigt !!! Landbruget og Dansk Landbrugsrådgivning arbejder meget aktivt i bestræbelserne på at implementere Vandrammedirektivet Se:

7 Miljømål - overfladevand
Planteavl

8 Reference = uberørte forhold
Referencen billede af hvordan miljøtilstanden var hvis mennesket eksisterede Miljømålene skal sættes ud fra dette faste billede Men er miljøtilstanden er statisk under uberørte forhold? Ændringerne er normal langsomme Klimaforandringer, Istider, varme perioder Hurtige ændringer i forbindelse med naturkatastrofer

9 Hvornår er miljøet uberørt?
Det historiske laveste niveau ? 1950 ? 1850 ? Ca. 1,5 mio. indbyggere i DK 6500 år tilbage ? Sidste istid ?

10 P indhold 1850, holdt op mod foreløbig VRD målsætninger foreslået af DMU

11 Reference ? Reference? Hjulplov Agerbrug Dallund Sø
(estimeret ud fra diatoméer) Total-fosfor Minerogent materiale  Pediastrum (grønalge) Byg type Hamp type Træer Buske Periode Urter Rug 2000 Moderne 1500 Middelalder e. Kr. 1000 Hjulplov 500 Jernalder 500 År 1000 Bronzealder 1500 2000 Agerbrug 2500 f. Kr. Yngre Stenalder 3000 3500 4000 Ældre Stenalder 4500 20 40 60 80 100 10 10 20 20 40 60 500 1000 1500 100 200 300 % mg cm-2 yr-1 % µg L-1 Analyseret af: Peter Rasmussen & Emily Bradshaw, GEUS

12 6.500 år tilbage Istid

13 Får referencen reel betydning for målsætningen ?
Svag afvigelse fra uberørte forhold = god økologiske tilstand Definitionen af svag afvigelse er afgørende ! Interkalibrering Udmelding af målsætninger Økonomi får afgørende indflydelse på svag afvigelse Økonomi = Politik og prioriteringer

14 Fastsættelse af målsætning
Hvordan vil vi gerne have miljøtilstanden? Hvad koster det? Hvad har vi råd til? Landmændene skal forstå målsætningerne Inddragelse og Motivation – medspiller Alternativ stor risiko for stor modstand

15 Implementering Landbruget og Dansk Landbrugsrådgivning arbejder meget aktivt i bestræbelserne på at implementere Vandrammedirektivet Se:

16 Agwaplan-projektet, - koncept hvor man samarbejder om at finde løsninger
Overordnet om projektet Samarbejdsprojekt Drikkevand er i fokus i Hinnerup MC Århus, DJF, 4 kommuner, 3 landboforeninger, Landscentret og 22 landmand

17 Målrettet indsats Marker med samme landbrugsdrift bidrager ikke med samme mængde kvælstof til søer og fjorde Plan & Miljø

18 Reduktion af kvælstof fra rodzone til recipient
Timer til dage Drænvand/ Overfladevand iltet Udvaskning fra rodzone Iltet grundvand nitratholdigt Reduceret grundvand nitratfrit 20 – 30 år Plan & Miljø

19 Nitratklasser Plan & Miljø

20 Nitratklasser Markareal, nitratklasse I-III 29%
6% Markareal, nitratklasse II 16% Markareal, nitratklasse III 7% Plan & Miljø

21 Plan & Miljø

22 Målrettet indsats Mangler kendskab til redoxgrænse
Modellering af fjorde og oplande Sikker på resultatet af kortlægningen Gennemsnitlig 20 mg NO3 /L vand. Nogen stede 0 andre steder 100 mg Vi skal lave indsatsen hvor der påvirkningen er størst 1. generation vandplaner 2. generation vandplaner Forskning og opstilling af modeller