Fra lokalitet til opland

Præsentationer af emnet: "Fra lokalitet til opland"— Præsentationens transcript:

1 Fra lokalitet til opland
ATV Vintermøde Fagsession A Værktøjer til risikovurdering af punktkilder i forhold til grundvandsforurening Fra lokalitet til opland Nina Tuxen, Orbicon Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Carsten Bagge Jensen, Region Hovedstaden og mange andre…

2 Baggrund for fagsessionen
Risikovurdering er en grundlæggende del af arbejdet med jord- og grundvandsforurening. Hver gang vi får nye data om en forurening, er det oftest en risikovurdering, der er afgørende for vores næste skridt Vigtigt at sikre højt og ensartet niveau i risikovurderingen Vigtigt udgangspunkt for den professionelle dialog om en forurening

3 Forurenet grund Eksponeringsveje, der indgår i en risikovurdering: indeklima, kontakt, spisning af afgrøder, udeluft, i mindre omfang recipienter, grundvand. Her fokuseres på grundvand Fokus på grundvand i denne fagsession

4 Udgangspunkt for en risikovurdering i forhold til grundvand:
Vidensniveau: Historisk materiale om aktiviteter (V1)  Omfattende forureningsundersøgelser Skala: Enkelt lokalitet  Indvindingsopland  Region

5 Ideel risikovurdering(s-værktøj)
Tager højde for de data, der er til rådighed Alternativer Risikovurderingsværktøj for komplekst  mange antagelser ved input af data  øget usikkerhed ved beregningerne Risikovurderingsværktøj for generelt  spild af data, risikovurderingen har unødvendigt høj usikkerhed Hvis vi har forureningsdata, der ikke indgår i risikovurderingen, får vi ikke det fulde udbytte af risikovurderingen. Ligesom at fylde et glas øl så meget, at det flyder over – alt det der løber ved siden af, får vi ikke glæde af.

6 Usikkerheden i risikovurderingsværktøj
Usikkerhed = Usikkerhed (Parameterværdier) + Usikkerhed (Antagelser) +… Usikkerhed Parameterværdier Antagelser indbygget i værktøjet Kan reduceres ved at øge vidensniveau? Ja Nej Beregningerne i et risikovurderingsværktøj bygger dels på en række indbyggede antagelser, og dels på de værdier, vi putter ind. Hvis vi ønsker at reducere usikkerheden på en risikovurdering vil vi typisk gøre det ved at indsamle mere viden om forureningen. Hvis vi fastholder at bruge det samme risikovurderingsværktøj skal vi være opmærksomme på, at det kun er en del af usikkerheden vi reducerer – nemlig den der er knyttet til de værdier vi selv putter ind i værktøjet. Usikkerheden knyttet til de antagelser, der er bygget ind i værktøjet, ændres ikke. Når vi bruger risikovurderingsværktøjer er det derfor vigtigt hele tiden at Derfor er det vigtigt at vælge et værktøj, der i videst muligt omfang kan medtage alle de data, vi har om forureningen, i beregningerne. På den måde reduceres usikkerheden på antagelserne efterhånden som vidensniveauet opbygges, og den samlede usikkerhed reduceres efterhånden som vidensniveauet opbygges. Pointe: Skift værktøj så det passer til vidensniveauet. Derfor vigtigt at vælge værktøj, der passer til det aktuelle vidensniveau

7 Hvad får du ud af fagsessionen i dag?
Kendskab til relevante risikovurderingsværktøjer Forskellige synspunkter på hvordan værktøjerne kan og bør bruges Debat om fremtidens behov for risikovurdering Udveksling af ideer og synspunkter på tværs af fag- og institutionsgrænser - forskere, rådgivere og myndigheder

8 Program for fagsessionen
1. modul: Lokalitetsskala – én punktkilde Frokost 2. modul: Oplandsskala – mange punktkilder Pause 3. modul: Fremtidens behov for risikovurdering

9 ATV Vintermøde 2009 - Fagsession A
Hvad er regionens behov for risikovurdering på lokalitetsniveau, og hvor langt kommer vi med JAGG? Ida Holm Olesen, Region Syddanmark

10

11 Regionens krav til en risikovurdering i forhold til grundvandet
Risikovurderingen skal kunne besvare spørgsmålet: Er grundvandskvalitetskriteriet overholdt i en afstand fra forureningskilden, der svarer til grundvandets transportafstand på et år, dog maksimalt 100m? (Oprydning på forurenede lokaliteter, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6, 1998)

12 Regionens udgangspunkt for risikovurdering på lokalitetsniveau
Regionens egne sager  Øvrige sager: Oliebranchens Miljøpulje Frivillig indsats f.eks. §8 Samlet set: Meget varierende vidensniveau

13 Fordele ved JAGG Udbredt værktøj, giver ensartet udgangspunkt for dialog mellem aktører (myndigheder, rådgivere) Giver ensartede risikovurderinger Udarbejdet af Miljøstyrelsen og derfor bredt accepteret af myndigheder Nemt at bruge – også med ganske få data

14 Når vi kommer så langt, at vi har konstateret en forurening, kan vi bruge JAGG

15 C2 C1 C3 Trin 1: Opblanding i magasinets øverste 0,25 m
Oprydning på forurenede lokaliteter, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6, 1998 Trin 1: Opblanding i magasinets øverste 0,25 m Trin 2: Med dispersion i mættet zone Trin 3: Med dispersion, sorption og nedbrydning i mættet zone

16 Grundvandsmodulet i JAGG 1.5
Forklar forskel på a og b

17 Eksempler – ekstreme udgangspunkter
Vidensniveau Eksempel Enkelt boring til sekundært grundvand, <10 m.u.t. Magasin? Flere boringer, også til primært magasin Geologi Kendes kun terrænnært Kendes detaljeret fra terræn til primært magasin Hydrauliske parametre (gradient, ledningsevne) Ukendt Kendt Forurening Koncentration i hotspot og sekundært grundvand kendes Detaljeret kendskab til forureningens fordeling i umættet og mættet zone.

18 Trin Eksempler på antagelser indbygget i JAGG Nødvendig antagelse? 1,2 Fast opblandingsdybde lige under forureningen Ja Nej Homogent, isotropt grundvandsmagasin 1a: Kildestyrke = porevandskoncentration i bund af den umættet zone: Ingen betydende processer i umættet zone Ja? Konstant grundvandshastighed Konstant kildestyrke Ingen fri fase 3 1. ordens nedbrydning ? Isotrop: Samme fysiske egenskaber i alle retninger Højt vidensniveau: allerede tidligt i beregningen er antagelserne overhalet af de indsamlede data

19 JAGG ok til lavt vidensniveau
Unødvendigt stor usikkerhed ved brugen af JAGG på lokaliteter med højt vidensniveau. Usikkerheden kan reduceres ved at vælge et risikovurderingsværktøj med færre antagelser.

20 JAGG 1.5

21 Udfordringer ved at bruge andre værktøjer end JAGG
Det kan være svært at få myndighederne til at godtage en risikovurdering, der ikke er baseret på JAGG Kræver, at såvel myndigheder som rådgivere har stor faglig indsigt i ”værktøjskassen” med risikovurderingsværktøjer.

22 Politiets Efterretningstjeneste
Vurdering af terrortrussel: Trusselsvurdering: vurdering af voldsomheden af en given hændelse Risikovurdering: vurdering af sandsynligheden for at en given hændelse finder sted Måske vi kan lære noget her?

23 Konklusioner Et risikovurderingsværktøj bør ideelt set tage højde for alle data, der er til rådighed om en forurening Usikkerheden på en risikovurdering kan mindskes, hvis der vælges et værktøj der passer til det aktuelle vidensniveau JAGG 1.5 velegnet til risikovurderinger på et begrænset datagrundlag, svarende til en indledende forureningsundersøgelse Kendskab til og brug af andre risikovurderingsværktøjer kan øge kvaliteten af risikovurderinger Brug af andre risikovurderingsværktøjer er en udfordring for dialogen mellem myndigheder og rådgivere Men en udfordring der bør tages op! Miljøstyrelsens udmeldinger er centrale for myndighedernes syn på risikovurdering JAGG 2.0?