Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.

Præsentationer af emnet: "Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA."— Præsentationens transcript:

1 Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA gruppe 2.2.2011

2 Indhold Udgangspunkt (23 vandplaner) De enkelte virkemidler og omkostninger Lokal implementering

3

4 Opdeling af marine vandområder efter vidensniveau (usikkerhed): V1-områder (10%) V2-områder (20%) V3-områder (30%) De 10.000 tons fra ny model hentes i V1 og V2 - samlet reduktion over 19.000 tons ?

5 Efterafgrøder FOI og DJF antager få sædskifteændringer og jævn placering i DK DMU angiver at der er plads til flere efterafgrøder (250-500.000 ha) Andel stiger fra 10/14% op til et gennemsnit på ca. 22%. (maks. 37%) (V1+V2 er 70% af det samlede areal) Arealet med yderligere 24% efterafgrøder er ca. 6% af arealet (Jylland). Areal med yderligere 0-5% er noget større. Stor geografisk forskellighed

6 Limfjord Sydfyn Lillebælt

7 Reduktion i 1. vandplan

8 Omkostninger ved Grøn Vækst (mio. kr.) VirkemiddelArealTons NTons PKr./ kg N Årlige omk. (mio. kr.) Efterafgrøder (grønne marker) 50.0007003021 Nye efterafgrøder 140.0002.0003059 Ingen jordbearbejdning 110.0007401811 Omlægning af græs 15.00023041 Omlægning af normsystemet 1.0080? N-kvotemodel2.200.00010.00036(360?) I alt14.67018442

9 Virkemidler i Grøn Vækst - 2 VirkemiddelArealTons NTons PKr/kg N Årlige omk. (kr.) Vådområder 10.0001.10050 (144) 55 P-ådale 3.00030300* (500) 9 Biogas65 Randzoner 53.4002.56116043110 Grødeskæring -- Energiafgrøder 400 I alt18.796208616 Bem: Vådområder er udregnet over 20 år * kr/kg P

10 Nye efterafgrøder DJF og FOI antager oprindeligt få sædskifteændringer og jævn placering i DK DMU angiver at der er plads til flere efterafgrøder (250-500.000 ha) Andel stiger nu fra 10/14% op til et gennemsnit på ca. 19%. (maks. 34%) Arealet med yderligere 15-20% omfatter Limfjorden og opland til Ringkøbing Fjord. Areal med yderligere 0-5% er Århus bugt, Horsens Fjord m.fl. I nogle husdyrgodkendelser er der krav om fx 7% efterafgrøder (eget valg).

11 Efterafgrøder

12 Efterafgrøder – Økonomi Etablering af efterafgrøder : 330 kr. pr. ha (ikke effekt på udbytte) Tab på ved etablering på lerjord er baseret på budgetkalkuler 07-09 hvor tab er 800 kr. (100 – 1.500 kr. pr. ha) Vårbyg indgår i Vestjylland med 50% og i Østjylland med 24%. Bedrifter med husdyr har behov for foderenheder (køb ekstra foderbyg/hvede).

13 Mellemafgrøder m.m. Mellemafgrøder koster direkte mere end efterafgrøder (2 ha for 1 ha efterafgrøde). Omkostning 650 – 750 kr. pr. ha mellem- afgrøde. (1.300 – 1.400 kr. pr. ha) Lavere udbytte og gødningsmæssig værdi ? Salg af N-kvote 56/85 kg N pr. ha efterafgrøde koster 500- 1.000 kr. pr. ha. Leje efterafgrøde areal hos andre. Efterafgrødeareal < vårbygareal i opland Omkostningen behøver ikke at blive mere end 800 - 1.400 kr. pr. ha.

14 Randzoner og udtagning - reduktion i indkomst Dækningsbidrag 1 (minus variable omkostninger) Dækningsbidrag 1,5 (DB 1 minus 50% af maskinomkostningerne). Dækningsbidrag II (DB minus alle maskinskinomkostninger) Kompensation er sat til 2.600 kr. pr. ha

15 Udtagning og reduktion i indkomst Indkomst (DBII) i budgetkalkuler 2007- 2009 er 600-900 Kr. pr. ha for sandjord og 2-3.000 kr. pr. ha for lerjord. Maskin- omkostninger er mellem 3-4.000 kr. pr. ha. Dækningsbidrag II i regnskab på kornarealer på heltidsbedrifter er i 2008 opgjort til 83 Kr. pr. ha (negativ jordrente) Gns. forpagtningsafgift er ca. 4.000 kr. pr. ha incl. enkeltbetalingsstøtte (2.300).

16 Grødeskæring Arealpåvirkning ca. 30.000 ha udover 10 meter randzoner Model er komplicerede Screening så de billigste tages først og der opnås erfaringer. Lokal vurdering af indsats. Kompensation baseret på gennemsnitligt tab. Areal udpeges på kort.

17 Implementering af VRD i EU Stort set alle har aftalt 1 perioder planer men udmøntning mangler. England når fra 25 til 35% målopfyldelse i 1 plan periode. Irland bruger 1. periode til Nitratdirektiv og planlægning af 2. planperiode Holland gør en indsats for vandkvalitet, men relativ lille påvirkning på landbrug. Tyskland indikere regulering på basis af N- overskud på bedriftsniveau, men det konkrete mangler.

18 Harmoni- krav 85% 65% 50%

19 Ringkøbing Fjord analyse - Marginal jordrente og husdyrtæthed

20 Ringkøbing Fjord analyse 2

21 KONKLUSION Ved flere efterafgrøder så er der andre muligheder end flere vårafgrøder Tab ved udtagning vurderes forskelligt bl.a. fordi der anvendes forskellig DB (DBII eller DB 1,5) Ved randzoner og afgrødeskæring indregner FOI kompensation. Reduktion af yderligere 10.000 tons N vil koste mere pr. kg N end tidligere regulering, men omfang er meget usikkert. Vurderinger af alternative virkemidler er undervejs. Der arbejdes fortsat i mange undergrupper, hvor også Videncenter for Landbrug deltager. Der mangler en samlet bedriftsorienteret analyse af GV’s effekter omfattende både N, P, NH3, pesticider og CO2 på casebedrifter. Det efterspørges ikke politisk.

22 Se mere på www.foi.dk

23 Case analyse (kr./ha) (228 ha, Sjælland) BL FOI VirkemiddelKr. pr. haIaltKr. pr. haI alt Efterafgrøder (68 ha) 33522.61333022.275 Tab af vinterafgrøder (68 ha) 1.500101.2500-1.0000-67.500 Randzoner (0,7 ha) 6.0004.3102.0001.400 - Kompensation (0,7 ha) - 2.600- 1.820 Opgravning (2,6 ha) 6.00015.787-- Ingen jordbearbejdning 3006.0001002.000 I alt 149.96023.855- 91.355

24 Case analyse (kr./ha) (228 ha Sjælland) BL FOI VirkemiddelKr. pr. haIaltKr. pr. haI alt Sædskifte betinget tab 500112.5000 -1000-22.500 Red. Vedligehold vandløb (10 ha) 6.00060.0001.500- 2.000 15- 20.000 Kompensation (10 ha) -2.600-26.000 Nedsat N-kvote (4 kg N/ha) 20045.060327.200 I alt før N-reg og pest. 1.611367.52090-50420.055 – 115.055 N-regulering m.m. 552125.806-- I alt 2.447557.991--