Download præsentationen
Offentliggjort afOlaf Lindholm Redigeret for ca. et år siden
1
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Kurt Nielsen Bidrag fra: DMU, DHI, GEUS, Fyns Amt, Århus Amt og DJF
2
Sammenhæng mellem miljøtilstand og ud-ledning af næringsstoffer – “responskæden”
3
Fosfors betydning for søer
(Søndergaard et al., 1999)
4
Fosfortilførsel og -koncentrationer til overvågningssøer (27)
Udviklingen i den totale fosfortilførsel til de 27 overvågningssøer i perioden (hele søjler) samt spildevandsandelen heraf (punktkilder, nederste del af søjlerne). Kurven angiver indløbskoncen-trationen for totalfosfor til søerne. (Jensen et al., 2002)
5
Krav til målsætninger – amter og Vandrammedirektiv
Krav til højeste tilladte fosforkoncentration i søvandet, hvis den nuværende målsætning (amter) eller eksempel på Vandrammedirektivets målsætning skal opfyldes. (Søndergaard et al., 2003)
6
Krav i målsætninger versus målte fosforkoncentrationer i søer
Krav til fosforkoncentration i relation til den aktuelle søkoncentration i de 27 søer. Krav er fastlagt af amterne. (Søndergaard et al., 2003)
7
Effekt af halvering af fosforkilder til søer
Reduktion i indløbskoncentration af fosfor, hvis den nuværende tilførsel fra hhv. landbrug, spredt bebyggelse og spildevand reduceres med 50 % i de 27 overvågningssøer. (Søndergaard et al., 2003)
8
Transportveje for fosfor
(Nielsen et al., 2003)
9
Fosforbalancer for deloplande på Fyn (2001)
(Jørgensen, in prep.)
10
Transportmodel for opløst fosfor for deloplande i Odense Fjords opland
Sammenligning af målte og beregnede værdier. Afvigende værdier er fra ét drænet sand-jords opland med stor husdyrtæthed. (Andersen et al., in prep.)
11
Fosfor-index for Odense Fjords opland
Mangler inden indekset er operationelt: viden om udvaskning fosforstatus i jorden på detailniveau brinkerosion indgår ikke nedvaskning via makroporer usikker (Andersen et al., in prep.)
12
Fosfor og vandmiljø P afgørende for de fleste søers tilstand
Målsætning kun opfyldt i 1/3 af søerne Forbedret miljøtilstand forudsætter nedsat landbrugsbidrag P stor betydning i mange fjorde Manglende regulering Þ investeringer i spildevandsrensning vil være spildt
13
Fosfor og landbrugsbidrag
Stor husdyrtæthed P-overskud risiko for øget P-transport P-overskud er faldende pga. mindre forbrug af handelsgødning. Yderligere fald forventes pga. fytase Erosion – lokalt problem, lille areal, hurtig respons på indsats Udvaskning – generelt problem, stort areal, langsom respons på indsats
14
Kvælstofmodeller – Odense Fjord og opland
Daisy Udvaskning fra rodzonen MIKE SHE Transport fra rodzone til vandløb/vådområde MIKE II Transport i vandløb og vådområder 3D-model Økologisk effekt i fjorden
15
Kvælstof- og fosforkilder i Odense Fjords opland
(Nielsen og Windolf, in prep.)
16
Effekt af kvælstoftilførsel på søsalat i den indre del af Odense Fjord
(Dahl-Madsen et al., in prep.)
17
Kortlægning af sårbare områder ud fra modelberegninger
Områder, hvor størstedelen af nitrat fra marker ikke fjernes i grundvand og løber til vandløb via dræn. Metode til differentiering af indsats. (Styczen et al., in prep.)
18
Effekt af areal relaterede virkemidler i Odense Fjords opland
Vådområder Modelberegning tyder på lav fjernelse; modelberegninger er meget usikre Færre egnede arealer end forventet Skovområder Placering afhænger af, om grundvand eller fjord prioriteres 5000 ha giver en reduktion i udvaskning på 150 tons pr. år (Styczen et al., in prep.)
19
Effekt af driftsændringer i landbruget
Kvælstofoverskud = handelsgødning + husdyrgødning + fixering ÷ høst. Kvælstofoverskud på marken og udvaskning hænger sammen. Mindre kvælstof overskud mindre udvaskning. Målinger fra landovervågningsoplande (gennemsnit for 12 år). (Thorsen og Blicher-Mathiesen, upub.)
20
Miljømål og reduktioner af tilførsel af næringsstoffer i Mariager Fjord
Sigtdybde om sommeren > 4 m Effekten af indsats er år forsinket Opfyldelse af målsætning forudsætter reduktion af både kvælstof og fosfor Udtagning af arealer alene op til % af arealet (Nielsen et al., 2003.)
21
Udvikling i kvælstof- og fosforkoncentration i fjorde og havområder 1989-2002
Koncentrationerne er korri-geret for variation i tilførslen af ferskvand. Signifikante fald med undtagelse af kvælstof i de åbne havområder. (Rasmussen et al., 2003.)
22
Iltsvind i havområde (Christensen, 2002.)
23
Modelberegning af sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og iltsvind i de indre danske farvande
Tilførslen af kvælstof fra danske, tyske og svenske kilder, samt bidrag fra atmosfæren. (Hansen et al., 2003.)
24
Kvælstof – fjorde og havområder
Landbrugsbidrag har meget stor betydning for miljøtilstanden i fjorde Signifikante fald i kvælstofkoncentrationer i fjorde Danmarks bidrag til de indre danske farvande er ca. 1/3 Målsætninger er ikke opfyldt for langt de fleste fjorde og åbne havområder pga. eutrofiering
25
Kvælstof – landbrugsbidrag
Landbrugets andel af kvælstoftilførslen til marine områder er faldet med omkring 30 % i perioden Miljøtilstanden i fjorde er meget langt fra referencetilstanden med den nuværende tilførsel af næringsstoffer
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.