Motivation for gylleseparation

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Advertisements

Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Kunsten at finde tons kvælstof
Biogasgylle på landbrugsjord
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Økonomien i gylleseparering og afbrænding
Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
Gylle er guld -men hvad må det koste?
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Præsentation af det danske projektet ”Biogas og Miljø”
Produkter fra gylleseparering - kan de afsættes og hvad er værdien?
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
1 Planlægning for biogasanlæg. 2 Spørgsmålet er….. Restprodukter fra produktion og forbrug skal minimeres og genanvendes Fremtidens biogasanlæg kan fremstilles.
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Gylleteknologi 2007 Hvilke muligheder er der?
Velkomst og præsentation af dagen Seminar om Gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning Vissenbjerg og Årslev, marts 2007.
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Biogasanlæg ved Andi.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse Drifts- og samfundsøkonomiske analyser Seniorrådgiver Johannes Christensen Fødevareøkonomisk.
Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke rammer giver lovgivningen i dag? Tirsdag den 9. januar 2007 v/ juridisk konsulent Morten Haahr Jensen.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Måbjerg Biogasanlæg BioEnergy anlæg Gødningsfabrik Miljøvenligt renseanlæg biogas Det er ikke et traditionelt biogasanlæg ! Gasproduktion.
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Gylleseparering og biogas – praktiske erfaringer Resultater af FarmTest og andre projekter Specialkonsulent.
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning FORSKNING I FREMTIDEN MED VMPIII SOM CASE Bidrag til paneldiskussion ved Plantekongres.
Udnyttelse af næringsstoffer i separeringsprodukter
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Etablering, drift og administration af biogasfællesanlæg Driftsøkonomikonsulent Stine Hjarnø.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Udnyttelse af husdyrgødning
Separationsteknikker :
Muslinger og søstjerner - foder der flytter?
Udnyttelse og håndtering af svinegylle v
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Miljøeffektiv teknologi Sven Gjedde Sommer Kemi-, Biologi- og Miljøteknologi Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Efterafgrøder 2017 Landbrugsseminar 2017 Jakob Møgelvang
Ny målrettet regulering
Potentielle miljøgevinster fra afgasset husdyrgødning
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
Resultater fra overvågning – overfladevand og luft
Præsentationens transcript:

Motivation for gylleseparation v/Agronom Torben Ravn Pedersen Morsø Landbrugscenter

Landbrugslovens arealkrav Antal dyr, de Krav til Ejet areal* Op til 120 25% 121 -250 60% Over 250 100% *33 % kan være på anden ejendom eller være 5 årig løbende tinglyst forpagtning eller overførselsaftale

Landbrugslovens arealkrav

Landbrugslovens arealkrav Svineproduktion v. udvidelse Før Efter Besætning 400 søer, 10.000 smågrise 10.000 slagtesvin Dyreenheder 150 428 Ejet areal, ha 70 Landbrugslovens arealkrav, ha 34 /23 204/137 Harmoniareal, ha 107 306 Tilføj dias om landbrugsloven og dias med besparelser ved seperation

Landbrugslovens arealkrav Svineproduktion v. udvidelse Ejerkrav ved 428 DE Ejerkrav: 204 ha Ved 33% reduktion: 137 ha Ved højteknologisk separation: 102 ha Ved højteknologisk sep. og 33%: 68 ha

Landbrugslovens arealkrav Motivation for separation Svineproduktion v. udvidelse Ønsket produktion 428 DE, ejet areal 70 hektar Forudsætninger for udvidelse: Tilkøb 67 ha jord til ejendommen (hvis man kan - 125 ha grænse) og 67 ha 5 årig aftale Behandle min 75 % af ejendommens husdyr-gødning i højteknologisk gylleseparations-anlæg. Og 34 ha 5 årig aftale.

Næringsstofudnyttelse Fosfor Overforsyning af fosfor Fokus på afstrømning af fosfor + fosformætning I VVM-sager og VVM-screeninger kræves beregning af fosforbalance Alle separationsteknikker kan fraseparere fosfor i en fiberfraktion

Næringsstofudnyttelse Kvælstof Det er svært at opfylde kravet til udnyttelse med nuværende teknik Udnyttelse af organisk N er svært at effektivisere Alle separationsteknikker kan fraseparere organisk N i en fiberfraktion

Dekanter/kemisk fældning udnyttelses% Fraktioner til vårbyg (landsforsøg 2003) Uorganisk N Organisk N

Næringsstofudnyttelse Muligheder ved separation Fiberfraktion: Fosfor og organisk N Øvrige produkter: Uorganisk N og til- passet/ingen Fosfor Med separation kan N-udnyttelsen øges og fosfortilførsel balanceres lokalt, hvis fiberfraktion afsættes.

Godkendelse af husdyrproduktion/VVM Individuel vurdering af konkrete anlæg

Godkendelse af husdyrproduktion Miljøgodkendelse (Kap 5) Forebygge forurening af luft, vand, jord, undergrund samt støj. Fremme anvendelse af renere teknologi. Fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse Begrænse anvendelse og spild af råstoffer

VVM & Miljøgodkendelse Muligheder ved separation Mulighed for udvidelse ved opland sårbar for næringsstoffer. Øget kvælstofudnyttelse = reduceret udvaskning lokalt Mindsket transport Mindsket lugt Teknik muliggør bedre lokal tilpasning

Motivation for separation Produktionsbegrænsninger: Harmoni Næringsstof Øvrige miljøpåvirkninger Håndtering af husdyrgødning Motivation for Separation: Mindre bøvl med: Harmoni- & arealkrav Godkendelse af husdyrproduktion

Separation & Fremtiden Vi vil hverken stampe mod udviklingen eller underkaste os den. Vi vil vælge det bedste i den. -Poul Henningsen "Det er svært at spå, især om fremtiden..." -Storm. P.. Tak for opmærksomheden