Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?

Præsentationer af emnet: "Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
v./ Jytte Lauridsen og Torben Wiborg Landbrugets Rådgivningscenter

2 Vi har diskuteret maskinomkostninger i mange år !
Hvor mange planteavlere ville tjene flere penge på sofaen ?

3 Maskinomkostninger er:
Værditab Forrentning Vedligehold Energi Arbejde Netto maskinstation For ikke at skabe nogen misforståelser… Det her er jo sådan set en helt unødvendig slide. Men for nu alligevel at være helt sikre på at vi snakker om det samme… Der er mange forskellige tilgange til at reducere maskinomkostningerne. I formiddag er der f.eks. blevet talt om reduceret jordbearbejdning… Stordrift er også blevet nævnt mange gange, og maskinfællesskaber er en helt tredje mulighed. Vi har regnet på betydningen det sædskifte man vælger.

4 Hvordan opnår vi lavere maskinomkostninger?
Reduceret jordbearbejdning Stordrift Maskinfællesskaber Tilpasset sædskifte Hvor meget betyder sammensætning af afgrøder for krav til maskinkapacitet?

5 Forventet dækningsbidrag 2002:
Kr. pr. hektar DB er efterhånden næsten ens pga macsharry og hektarstøtte Der der kan vindes ved at se på sædskiftet er, at man kan fordele arbejdet over en længere periode. Hvis det meste af arealet er vintersæd … Hvis en del af arealet i stedet er vårsæd…

6 Sædskifte med/uden vårsæd
Egentlig ikke ret stor forskel, blot lidt hvede skiftet med vårbyg

7 Modelberegninger: Sammenligner to alternative sædskifter
Beregner optimal maskinpark ved høst og etablering, når: Én mand skal kunne passe de 200 hektar

8 Antal timer til rådighed ved etablering og høst
Hvad har vi gjort: Beregnet en optimal maskinpark til arealet og til afgrøderne for hvert sædskifte To forskelllige maskinparker, hver især optimale. Flaskehals: Høst og etablering Etableringstid: 1/9 – 25/9 Max 10 timer pr døgn Køre 2 ud af 3 dage Fra Bygholm Høsttid: august 10-25 for vårbyg 20-30 for hvede

9 Sammenligning af sædskifte Dækningsbidrag
vintersæd vår-/vintersæd 5.750 kr./ha. 5.600 kr./ha. Det er ikke samme maskinpark De små 2000 kr pr ha er optimale omkostninger, men kun til etablering og høst. Sprøjtning, og diverse opgaver er ikke betalt. Der er 200 kr pr hektar i gevinst, 250 hvis du regner med arbejdsløn Så der er faktisk en gevinst – de sparede maskinomkostninger er større end det tabte DB

10 Sammenligning af sædskifte Maskinomkostninger, ekskl. arbejde
vintersæd vår-/vintersæd 1.500 kr./ha. 1.100 kr./ha. Det er ikke samme maskinpark De små 2000 kr pr ha er optimale omkostninger, men kun til etablering og høst. Sprøjtning, og diverse opgaver er ikke betalt. Der er 200 kr pr hektar i gevinst, 250 hvis du regner med arbejdsløn Så der er faktisk en gevinst – de sparede maskinomkostninger er større end det tabte DB

11 Sammenligning af sædskifte Løn / arbejdsomkostninger
vintersæd vår-/vintersæd 350 kr./ha. 400 kr./ha. Det er ikke samme maskinpark De små 2000 kr pr ha er optimale omkostninger, men kun til etablering og høst. Sprøjtning, og diverse opgaver er ikke betalt. Der er 200 kr pr hektar i gevinst, 250 hvis du regner med arbejdsløn Så der er faktisk en gevinst – de sparede maskinomkostninger er større end det tabte DB

12 Sammenligning af sædskifte Forskel
200 kr./ha mere ved vår-/vintersæd - når maskinpark er tilpasset sædskifte Svarende til kr. pr. år for modelejendom Det er ikke samme maskinpark De små 2000 kr pr ha er optimale omkostninger, men kun til etablering og høst. Sprøjtning, og diverse opgaver er ikke betalt. Der er 200 kr pr hektar i gevinst, 250 hvis du regner med arbejdsløn Så der er faktisk en gevinst – de sparede maskinomkostninger er større end det tabte DB

13 Hvornår er det interessant?
Udvidelse af areal Samme maskinpark til 70 pct. større areal, hvis sædskifte samtidig inddrager vårsæd Udskiftning af større maskiner Maskinkapaciteten på bedrifter med vintersæd er allerede ”fremtidssikret”

14 Omkostninger ved produktion af hvede og vårbyg, kr. pr. hektar
Er det bare ren teori NEJ Tal fra SJFI viser…

15 Tænker vi mere i udbytte end i indtjening
Tænker vi mere i udbytte end i indtjening? Er der sammenhæng mellem DB og resultat ?

16 DB og resultat på Studielandbrug gennemsnit for 2-4 regnskabsår

17 Økonomien i markdriften skal vurderes på bundlinien!
Et højt dækningsbidrag giver ikke nødvendigvis et tilsvarende positivt resultat Ændringer i omkostninger på kort og lang sigt skal vurderes

18 Hvor mange har en fornuftig økonomi i deres maskiner?

19 Hvad er en fornuftig økonomi?
2.500kr./ha Torben spurgte hvor mange der kunne tjene flere penge på sofaen. Eget arbejde

20 Vi skal under 3.000 kr./ha alt incl.
Torben spurgte hvor mange der kunne tjene flere penge på sofaen. Eget arbejde

21 Maskinomkostninger på studielandbrug gennemsnit 1997-2000
3.000 Torben spurgte hvor mange der kunne tjene flere penge på sofaen. Eget arbejde

22 Maskinomkostninger på studielandbrug gennemsnit 1997-2000
3.000

23 Maskinomkostninger på studielandbrug gennemsnit 1997-2000
3.000

24 Maskinomkostninger på studielandbrug gennemsnit 1997-2000
3.000

25 Maskinomkostninger på studielandbrug gennemsnit 1997-2000
3.000

26 Hvor mange har en fornuftig økonomi i deres maskiner?
Utrolig stor variation i maskinomkostninger! kr./ha. på studielandbrug m. salgsafgrøder. Halvdelen ville tjene det samme på sofaen! Maskinomkostninger før eget arbejde ligger omkring kr./ha for 4 af de 8 studielandbrug. Gennemsnit fra regnskabsdata viser kr./ha. incl. arbejde

27 Hvordan kan vi gøre det bedre?
Et væsentlig element er: Optimal udnyttelse af egen maskinpark

28 Hvordan udnyttes maskinparken optimalt ?
Fordeling af arbejdet, dvs. en bedre udnyttelse af maskinkapacitet - uden øget risiko. Inddragelse af vårsæd betyder, at 70 pct. større areal kan dyrkes med samme maskinpark Inden du investerer: - kig på sædskiftet!