Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning

Præsentationer af emnet: "Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning"— Præsentationens transcript:

1 Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
Torkild Birkmose

2 Regler for separering af gylle

3 Gylleseparering og harmoni
Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man kan ”flytte” nogle af dyreenhederne fra væskefraktionen til fiberen Ved gylleseparering opnår man ingen rabat på harmonikravet. Samlet set skal man bruge præcist samme harmoniareal uanset, om man separerer gylle eller ej. Ved at flytte nogle af dyreenhederne fra væsken over i fiberen kan dyreenhederne opkoncentreres yderligere og flyttes over større afstande til en konkurrencedygtig pris.

4 120 kg N pr. dyreenhedsreglen
Op til 120 kg N pr. dyreenhed kan anvendes for væskefraktionen Kun for husdyrgødning, som kan udbringes med 1,4 dyreenhed pr. ha Fiberfraktionen skal minimum indeholde 40 kg N pr. dyreenhed. Man kan anvende 120 kg N pr dyreenhed for separeringsprodukter med et lavere koncentration af organisk N end udgangsmaterialet. Der er ikke særlige krav til separeringsudstyret, men hvis kun en ringe del af kvælstof ender i fiberen kan man ikke komme helt op 120 kg N pr. dyreenhed og samtidig overholde reglen om minimum 40 kg N pr. dyreenhed i fiberen. Ved at udnytte reglen om 120 kg N pr. dyreenhed kan man f.eks. afsætte 37,5 pct. af dyreenhederne ved at afsætte 25 pct. af kvælstoffet i fiberen. Det betyder i de fleste tilfælde, at man kan fuldgødske med kvælstof i væskefraktionen. Den præcise fordeling af dyreenheder mellem fiber og væske afhænger af anlægstype, samt indstilling og drift af anlægget.

5 Bedriften uden separering
Eksempel: 140 DE og kg N (100 kg N pr. DE). 25 pct. af N havner i fiberen, som afsættes. Bedriften uden separering Kg N Antal DE Kg N pr. DE Antal svin Antal hektar I alt 14.000 140 - 4.900 100 I grundscenariet uden gylleseparering skal der findes 100 hektar harmoniareal i nærområdet. Det kan være ejet jord, forpagtet jord eller ved overførselsaftaler.

6 Separering uden udvidelse
Kg N Antal DE Kg N pr. DE Antal svin Antal hektar Væskefraktionen 10.500 87,5 120 - 62,5 Fiberfraktionen 3.500 52,5 67 37,5 I alt 14.000 140 4.900 100 ÷ 37,5 pct.! I denne situation har landmanden nogle dyre forpagtninger eller besværlige overførselsaftaler, som han vil frigøre sig fra. Ved separering og afsætning af fiberen reducerer han harmoniarealet med 37,5 pct.

7 Separering med udvidelse
Kg N Antal DE Kg N pr. DE Antal svin Antal hektar Væskefraktionen 16.800 140 120 - 100 Fiberfraktionen 5.600 83,5 67 60 I alt 22.400 223,5 7.840 160 + 60 pct.! I denne situation har landmanden tilstrækkelig harmoniareal til den nuværende produktion, men han ønsker at udvise besætningen. Ved separering og afsætning af fiberen kan han øge produktionen med 60 pct.

8 Arealkrav, før og nu Arealkrav, før Arealkrav, nu 300 250 200
Arealkrav, hektar 150 100 50 Hvor man tidligere kunne producere 280 dyreenheder på et ejet areal på 100 hektar, kan man nu producere 490 dyreenheder på et ejet 100 hektar. Hvis man tidligere var på ”loftet” har de nye regler øget loftet betydeligt, uden at man skal investere i separering. 100 200 300 400 500 Antal dyreenheder

9 Fastsættelse af krav til kvælstofudnyttelse i fiber
Fastsættes af producenten, således at den samlede udnyttelse af produkterne svarer til udnyttelsen af den ubehandlede husdyrgødning Følgende krav til udnyttelse af separeret svinegylle vil være opnåelig (25 pct. af N havner i fiberfraktionen): Væskefraktionen: 85 pct. Fiberfraktionen: 45 pct. Under forudsætning af, at 25 pct. af kvælstoffet i svinegylle ender i fiberfraktionen, vil også følgende udnyttelse af henholdsvis væske- og fiberfraktion give en samlet udnyttelse på 75 pct. Væske/fiber: 75/75, 80/60, 85/45, 90/30, 95/15 og 100/0 Ved separering uden afbrænding kan man i princippet sætte fiberudnyttelsen til 100 pct. I givet fald vil kravet til udnyttelse af væsken blive på blot 67 pct., hvilket er langt under det fagligt mulige.

10 Regler for afbrænding af husdyrgødning

11 Biomasse eller affald? Afbrændt husdyrgødning opfattes som affald, fordi: Der er ønske om at skille af med produktet Produktet anvendes ikke længere til det oprindelige formål (gødskning) Produktet ændrer fysisk og kemisk form At varme og næringsstoffer (delvist) kan genanvendes ændrer ikke på dette forhold! Ifølge Affaldsbekendtgørelsen er definitionen på affald: ”Ethvert stof og enhver genstand …. som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med.” Ud fra en samlet vurdering af de viste kriterier har Miljøstyrelsen vurderet, at afbrændt husdyrgødning defineres som affald. Det har stor betydning for kravene til forbrændingsanlæg og for afgiftsforholdene.

12 Godkendelse af forbrændingsanlæg
Kap. 5-godkendelse efter reglerne i Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen Kommunen er godkendelsesmyndighed Godkendelse gives med vilkår om bl.a.: Emissioner (NOx, og en masse andet) Anvendelse af restprodukter (aske) Den sværeste del er ikke at få en godkendelse. Det er at leve op til kravene i de vilkår, der stilles i godkendelsen! Anlæg, som i dag er godkendt til forbrænding af affald kan allerede nu modtage husdyrgødning til forbrænding, hvis de kan gøre det med deres miljøgodkendelse. Måske vil de ud fra en konkret vurdering afvise husdyrgødning med henvisning til tekniske problemer, hygiejne eller lugtgener. Anlæggene vil opkræve behandlingsgebyr og eventuel affaldsforbrændingsafgift. Affaldscenter Århus i Lisbjerg opkræver et behandlingsgebyr på 280 kr. pr. ton + eventuel affaldsforbrændingsafgift på 330 kr. pr. ton. Affaldsforbrændingsanlægget AVV i Hjørring modtager opkræver et behandlingsgebyr på 220 kr. pr. ton + eventuel afgift.

13 Egenkontrolprogram for røggas
Kontinuerlige målinger af: NOx, CO, TOC, HCl, HF, SO2 Forbrændingstemperatur, iltkoncentration, samt Tryk, temperatur og indhold af vanddamp i røggassen Mindst to gange årligt: Tungmetaller, dioxiner og furaner De målte værdier skal overholde grænseværdierne, som er anført i bilagene til bekendtgørelse om anlæg som forbrænder affald.

14 Afgifter Affaldsforbrændingsafgift (330 kr. pr. ton foreliggende vare)
Affaldsvarmeafgift (12,90 kr. pr. GJ varme produceret svarende til ca. 40 kr. pr. ton fiber) Deponering af aske (375 kr. pr. ton foreliggende vare) Affaldsforbrændingsafgiften opkræves pr. ton foreliggende vare. Det betyder, at afgiften f.eks. kan minimeres til ca. 1/3 ved at tørre fiber fra 30 pct. tørstof til 90 pct. tørstof. Hvis asken sendes på deponi reduceres affaldsforbrændingsafgiften for den mængde, som deponeres. Til gengæld skal der betales deponeringsafgift, men man slipper for dobbeltafgift. Affaldsvarmeafgiften på kr. 12,90 pr. GJ varme opkræves af den producerede varmemængde. Der skal altså korrigeres for udnyttelsesgraden. Hvis f.eks. en fiber indeholder 3,8 GJ pr. ton og udnyttelsesgraden er 75 pct. fås en affaldsvarmeafgift på 3,8 x 0,75 x 12,90 = 36,75 kr. pr. ton fiber. Afgiften blev indført i 1998 for at udligne en stigning i energiafgifter generelt, så varme produceret på affald ikke favoriseres på bekostning af andre energiformer. Affaldsforbrændingsafgiften er uafhængig af sammensætning, medens affaldsvarmeafgiften afhænger af energiindhold og –udnyttelse.

15 Mulighed for afgiftsfritagelse
Lov om afgift af affald og råstoffer: §9 stk. 3: Fritaget for affaldsforbrændingsafgift er: …”Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Slambekendtgørelsen” Man kan IKKE fritages for affaldsvarmeafgift! Skatteministeriet har ikke præcist defineret, hvad der skal forstås ved afgasning, men da loven blev til havde man det kommende biogasanlæg i Måbjerg i tankerne. Et andet kriterium der opstilles er, at biogasanlæg skal være husdyrgødningsbaseret, hvilket i henhold til slambekendtgørelsen er defineret som afgasning af biomasse med mere end 75 pct. husdyrgødning regnet på tørstofbasis. Dette kriterium er opstillet for at man ikke skal kunne ”smugle” affald til afbrænding uden afgift. Men op til 25 pct. affald går dog med gratis. Når man taler om ”afgiftsfritagelse” er det reelt kun en delvis fritagelse, fordi man ikke kan fritages for affaldsvarmeafgiften (hvis man da producerer varme). Derimod kan man få afgiften tilbagebetalt for den del af varmen, som anvendes erhvervsmæssigt til f.eks. opvarmning af stalde.

16 Fastsættelse af krav til kvælstofudnyttelse i fiber ved afbrænding
Følger som udgangspunkt reglerne for forarbejdet husdyrgødning Så længe man ikke sætter udnyttelsen af fiberen ”urimelig” højt, er det formentlig også OK for afbrændt fiber Plantedirektoratet arbejder på specifikke regler på området Ved separering uden afbrænding kan man i princippet sætte fiberudnyttelsen til 100 pct. I givet fald vil kravet til udnyttelse af væsken blive på blot 67 pct., hvilket er langt under det fagligt mulige. Ved afbrænding vil det være stik imod hensigten med loven, og dette ”hul” vil formentlig blive lukket. Plantedirektoratet har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til et regelsæt.

17 Afbrændt kvælstof og dyreenheder kan fratrækkes fuldt ud i gødningsregnskabet
Fællesanlæg stiller krav om dokumentation: Anlægget skal indberette til Plantedirektoratet: Fra hvem og hvor mange kg N og antal DE Eget anlæg stiller som minimum krav om: Energimåler Driftsrapport med daglig notering af type, mængde og energiproduktion Vejning af aske Opbevaring af askeprøve i 5 år Hvis man afsætter til et fælles forbrændingsanlæg, skal anlægget indberette til Plantedirektoratet. Det er uklart, om landmanden skal lave et skema B1 med anlægget. Hvis man derimod selv ejer anlægget underkastes man en række dokumentationskrav, som til sammen skal sandsynliggøre, at den afbrændte mængde husdyrgødning reelt også er afbrændt. Ved at foretage gylleseparering og udnytte 120 kg N pr. DE reglen, kan man f.eks. afsætte 37,5 pct. af dyreenhederne ved at afsætte 25 pct. af kvælstoffet. Det betyder i de fleste tilfælde, at man kan fuldgødske med kvælstof i væskefraktionen. Den præcise fordeling af dyreenheder mellem fiber og væske afhænger af anlægstype, samt indstilling og drift af anlægget.

18 Anvendelse af aske Deponering (afgiftsbelagt)
Anvendelse på landbrugsjord Reglerne i slambekendtgørelse Gødningsindustrien eller anden industri Asken efter forbrænding af husdyrgødning kan deponeres eller oplagres, håndteres og udbringes efter reglerne i slambekendtgørelsen. Det er ikke under bioaskebekendtgørelsen (som f.eks. halmaske er det), fordi det ikke er biomasseaske, men derimod affaldsaske. Gødningsindustrien har vist interesse for at anvende asken som råvare i gødningsproduktionen, men der skal formentlig være et væsentligt volumen af aske, inden en produktion kan sættes i gang.

19 Husk temasiderne: