Kunsten at finde tons kvælstof

Præsentationer af emnet: "Kunsten at finde tons kvælstof"— Præsentationens transcript:

1 Kunsten at finde 10.000 tons kvælstof
Thyge Nygaard Landbrugsmedarbejder, agronom

2 En kort opsummering: Indgrebene mod landbrugets udledning af kvælstof begyndte for alvor for 25 år siden N overskuddet toppede i 1992 med tons N overskuddet var i 2010 reduceret med 54,4 % til tons I 1987 var N-udledningen tons I 2010 var N-udledningen reduceret til tons Naturstyrelsen har opgjort, at udledningen skal reduceres til ca tons for at leve op til VRD

3 De lavthængende frugter er plukket:

4 De lavthængende frugter er plukket:
Krav til opbevaringskapacitet af husdyrgødning Harmonikrav til husdyrproduktion Krav til mark- og ensilagestakke Forbud mod efterårs- og vinterudbringning af husdyrgødning Obligatoriske gødnings og sædskifteplaner Krav til vintergrønne marker og efterafgrøder Bindende gødningsnormer og udnyttelseskrav til husdyrgødning Vådområder Skovrejsning Krav til udbringningmåde af husdyrgødning

5 De mere sure frugter er også brugt

6 De mere sure frugter er også brugt
Øgede krav til efterafgrøder Suboptimale kvælstofnormer Randzoner langs søer og vandløb Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret

7

8 Grøn Vækst og kvælstof Indsatsbehov opgjort til 19.000 tons N
9.000 tons N anvist gennem: 10 meter dyrkningsfri randzoner ha vådområder ha efterafgrøder 100 % vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder N-kvote fra arealer til natur og byudvikling kan ikke overføres Regler for jordbearbejdning i efteråret ton N findes gennem omsættelige kvælstofkvoter

9 Hvorfor omsættelige kvælstofkvoter?
Grøn Vækst forhandlingerne var gået i hårdknude, især på grund af prisen for den nødvendige indsats Omsættelige N-kvoter skulle være et forsøg på at hugge den Gordiske Knude over Skal markedskræfterne virke, skal markedet være åbent og markedsbetingelserne være ensartede Omsættelige kvoter giver ingen sikkerhed for tilstrækkelig effekt på udledningen, da N-udledningen varierer fra mark til mark

10 Landbrugsjord er ikke bare landbrugsjord

11 Landbrugsjord er ikke bare landbrugsjord

12 Målretning er nødvendig
Når retentionen i Limfjordsoplandet svinger mellem 25 og 100, er det ikke ligegyldigt hvor indsatsen placeres Hvis ikke indsatsen målrettes, kan der ikke opnås sikkerhed for at målsætningen opnås Omsættelige kvælstofkvoter har ingen gang på jord

13 ConTerra analysen: Ekstensivering af lavbundsarealer – effekt på N-tabet
Samkøring af lavbundsareal og forskellige landbrugsdata (GLR 2009) Beregning af N-overskud på markblokniveau. Ekstensive arealer taget ud af analysen (overskud<15 kg N/ha) Ekstensiveringspotentiale =N-overskud − 10 kg N Beregning for hvert hovedvandopland

14

15 Hovedvandopland 1.2 Limfjorden
Ansøgt landbrugsareal ha – heraf ha ekstensivt drevet ha lavbund i intensiv drift DE – 1,25 DE/ha N-norm kg – 147 kg/ha Nuværende påvirkning: tons N ( ) Målsat påvirkning: tons N Indsats i vandplan: tons N N-kvoter: tons N Ekstensiveringspotentiale af lavbundsjord tons N – 65,8 kg N/ha N-kvotemål kan nås ved ekstensivering af – ha lavbundsareal, 8,3-12,5 % af det intensive landbrugsareal

16 Hvad koster det så? Ingen løsninger er uden omkostninger! N-kvoter:
sænkning af dækningsbidraget :2.000 – kr. pr. ha færre DE i oplandet á kr. Samlet tab i DB: mio. kr. pr. år. Ekstensivering af ha: Intet dækningsbidrag á kr. pr. ha Uændret dyrehold Samlet tab i dækningsbidrag: mio. kr. pr. år. Difference: – mio. kr. pr. år. Kvoter koster pr. år ca. 10 gange så meget som målrettet udtagning, målt i tab af dækningsbidrag Og så har vi ikke medregnet andre positive effekter af ekstensivering

17 ConTerra analysen – hele landet:
Ekstensivering af lavbundsarealer er ikke nok til de tons N. Overskud i: Nordjylland, Limfjorden, Mariager Fjord, Nissum Fjord, Djursland, Ringkøbing Fjord, Vadehavet, Kalundborg, Isefjord/Roskilde Fjord, Øresund, Køge Bugt, Østersøen, Bornholm og Vidå/Kruså Underskud i: Århus Bugt, Horsens Fjord, Lillebælt Jylland, Lillebælt Fyn, Odense Fjord, Storebælt, Det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet

18 ConTerra analysen – hele landet:
Ekstensivering af lavbundsarealer er ikke nok til de tons N. Overskud i: Nordjylland, Limfjorden, Mariager Fjord, Nissum Fjord, Djursland, Ringkøbing Fjord, Vadehavet, Kalundborg, Isefjord/Roskilde Fjord, Øresund, Køge Bugt, Østersøen, Bornholm og Vidå/Kruså Underskud i: Århus Bugt, Horsens Fjord, Lillebælt Jylland, Lillebælt Fyn, Odense Fjord, Storebælt, Det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet Arealbehov: ha lavbund – ha højbund, afhængig af målretning

19 Ekstensivering er et KINDERÆG+
Opfyldelse af VRD – N og P reduktion Skaber sammenhæng i naturen - opfylder biodiversitetsmål og Natura 2000 Lagrer CO2 i jorden og kan producere biomasse – opfylder klimamål Ekstensiverede arealer binder vand – mindsker effekt af klimaforandringerne

20 Hvad venter vi på? Jordfordeling er nøglen
Kan løse flere problemer for landbruget Vi skal også bruge de ekstensiverede arealer til noget Afgræsning – produktion af naturkød Produktion af biomasse Skovrejsning Hvordan gør vi det bedst?

21 Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening
Vi har behov for at komme i gang med det samme! Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening et pilotprojekt

22 Tak for opmærksomheden