(Social) Konstruktionisme Der findes ingen objektivitet – ingen absolutte sandheder De store fortællingers tid er forbi Videnskab er kun én af mange andre mulige fortællinger – fortællingens ”sandhed” bestemmes af det ”sprogspil”, det ”paradigme”, den ”forskningstradition”, den pågældende videnskabelig gruppering anser som den ”rigtige” Viden, selvet, virkeligheden skabes i sociale relationer og er dermed sociale konstruktioner. Videnskabelige begreber repræsenterer ikke virkeligheden, de beskriver bare et blandt mange andre mulige perspektiver. Alle har ret, alt er lige gyldig, m.m.. Sproget, ordene skaber verden (betydningernes verden) Teoretikere/praktikere: K. Gergen, M. Gergen, S. McNamee, H. Anderson, J. Shotter, R. Harré

Konstruktivisme En erkendelsesteori: erkendelse er systemets egen operation (konstruktion). Det du siger er ikke det jeg hører; det jeg ser ser du på en anden måde = erkendelse er subjektets egen præstation Læring er en nødvendighed for autopoietiske systemer: at lære er at leve – at leve er at lære (Maturana&Varela) Problem (?): relativisme, hvad er virkelig? Muligheder: der er altid flere perspektiver, alle ser noget – ingen ser det hele, det den enkelte oplever er det den enkelte oplever. Teorier/teoretikere: Piaget, v. Glasersfeld, Luhmann, Rasmussen, Maturana & Varela

Konstruktivisme - Social Konstruktionisme Din oplevelse er din - alene. Jeg kan ikke se verden med dine øjne Viden opbygges af det tænkende subjekt i en aktiv proces, .. Tænkningen tjener til at organisere subjektets erfarede verden, ikke til opdagelsen af en ontologisk virkelighed Din oplevelse er ikke din alene, den er skabt og stadig skabes af dine sociale relationer, disse historiske bånd, m.m. Viden er lokalt, ikke globalt. Men tænk globalt, handle lokalt.

Erkendelse Konstruktivisme: Systemisk terapi/supervision: Systemet skaber sin (erkendelse af) omverden Epistemologisk relativisme Historisk dialektisk Fokus på handling, aktivitet Mennesket er født ind i en social verden, som det er med til at skabe Social konstruktionisme: Virkeligheden skabes af/i sociale relationer Viden, identitet, selvet m.m. er sociale konstruktioner Systemisk terapi/supervision: Alle stemmer skal blive hørt, cirkularitet, ingen objektivitet. Humanistisk Psykologi: Din oplevelse er det der er sandt for dig. Jeg hjælper dig med at ”føde” dig selv. Jeg ønsker ikke at forklare, men at forstå, og at hjælpe klienten til at forstå sig selv.

Paradigmer, sprogspil og virkeligheder Paradigme: Et tankemønstre, en videnskabsmands ”tro”, den videnskabsteori man ser som eneste rigtige, de bagvedliggende overbevisninger vedr. metode, forskning og praksis. Sprogspil: Et begreb som Ludwig Wittgenstein introducerer i sit seneste værk: Filosofiske undersøgelser, 1949, og som mange sen- og postmoderne psykologer har arbejdet videre med. Et sprogspil er den måde man taler sammen på, den måde man er sammen på, et sprogspil er en livsform. F.eks. Er murermesterens måde at tale og gebærde sig på anderledes end bibliotekarens eller skolelærerens. De samme ord, de samme udtryk betyder noget forskelligt i forskellige sprogspil. Virkeligheder skabes af og med sprogspil, da ordene og vore udtryk er med til at skabe virkelighedens betydninger. Ændrer vi måden at tale om tingene, forholdene, skolen, samfundet, ændres også samfundet (jvf. regeringens ”kulturkamp”)

Usikkerhed Muligheder Senmoderne Stern Kohut Kulturhistorisk Skole Luhmann/Habermas Giddens Systemiske Tilgange Einstein Kuhn Rorty Postmoderne Social konstruktionisme, Gergen, Shotter, McNamee Social Konstruktivisme, Tom Andersen, Harlene Anderson Social Therapy, Lois Holzman, Fred Newman Wittgenstein 2 Lyotard Derrida Bauman Moderne Freud Watson, Pavlov, Skinner Kognitive tilgange Neuropsykologi Newton Popper Wittgenstein 1 Vygotsky Konstruktivistisk Dialektik Materialisme Rationalisme Multiple årsager Selvet og dens rettetheder og dens relationer Person-omverdens-analyse Handling/samspil Sunde samfundsmæssige relationer Post-Positivistisk Empirisme Kausale Årsager Den psykiske/biologiske organisme Test  Diagnose behandling Bevidstgørelse Strategier Belønning Postmodernistisk Aktivisme Muligheder og fællesskab At bygge fællesskaber der kreer en bedre og social og sundere verden Social De- og re-konstruktion af den forhåndenværende virkelighed At opbygge sociale virkeligheder/fællesskaber, hvor vi alle, som gruppe, og som enkelte, kan udvikle os Sikkerhed Sandhed Usikkerhed Muligheder

Folkeskolen Moderne Senmoderne Postmoderne Klare regler og rammer Vi ved hvor vi skal hen Vi må sammen finde den fornuftige løsning Vi ”lever” den nye tid Moderne Senmoderne Postmoderne Klare regler og rammer Videnskabelige tests Forskellige rum for forskellige børn Læreren som direktør Forhandling og argumentation Samtale, dialog, iagttagelse Fornuftige løsninger der kan begrundes Læreren som konsulent Samspil og kreative aktiviteter Fællesskabet: Børn – voksne Nye former for skolevirksomhed, skabelse af ny udannelseskultur Læreren som deltager

Hvad er min opgave, som underviser og konsulent? Hvis ”moderne”: leverer evidensbaseret viden om teori, forskningsresultater, metoder og redskaber, der virker hurtig og effektiv Hvis ”sen-moderne”: træner refleksion, kommunikation, dialog, supervision, aktiv lytning, således at arbejdet med disse redskaber kan føre til øget refleksivitet (bevidsthed om og i-handling, jf. Schön, 1980)), og dermed flere valgmuligheder i praksis. Hvis postmoderne: deltage i skabelsen af et samarbejde midt i en evig sig ændrende virkelighed træne evnen til at kunne virke i situationer, der virker paradoksalt, det vil sige hvor der ikke viser sig entydige svar og løsninger, men ingen eller for mange på én gang, og hvor man på forhånd må erkende, at DEN teori, DEN forskning, der kan forklare nu-ets begivenheder, ikke findes genskabe troen på og bevidstheden om at mennesker er kreative, og at alle har kompetencer, der i samspil med andre kan komme til udtryk, til udvikling, og/eller til opdagelse.