Projektledelse – introduktion, oktober 2016

Præsentationer af emnet: "Projektledelse – introduktion, oktober 2016"— Præsentationens transcript:

1 Projektledelse – introduktion, oktober 2016
Velkommen Projektledelse – introduktion, oktober 2016

2 Læringslandskabet Kropsfænomenologi Kulturel narrativ psykologi
Praksisfællesskaber Eksplorative samtaler Refleksive teams Etik

3 Kropsfænomenologi Sansningen er vor adgang til verden
Sansningerne krydser Tvetydig meningsdannelse er en præmis

4 Kulturel narrativ psykologi
Jerome Bruner: ”mennesket” som skabt og produceret af de begreber, diskurser og narrativer, som kulturen overleverer og tilbyder hver enkelt medlem af den pågældende kultur” (Holmgren 2007)

5 Læring og identitet Ole Fogh Kirkeby
”Mennesket og mennesker lever og får deres identitet gennem dets og deres fortællinger – først og fremmest om hvem, man selv er, men også ud fra fortællinger om, hvem de andre er og om, hvad der er sejt at gøre” Holmgren 2007

6 Narrativ psykologi Fortællingerne konstituerer identiteten.
Antagelse om at vi forstår virkeligheden og os selv gennem de fortællinger vi fortæller om den. Sproget er determinerende for vor forståelse af virkeligheden. = Fortæl for at forstå Du bliver hvad du siger Spørgsmål kan kalde på valg og afklaring eller skabe rum for afsøgning og refleksion

7 Translokotionaritet Ole Fogh Kirkeby
Jeg ved ikke hvad jeg mener, før jeg hører, hvad jeg selv siger. Jeg ved ikke, hvad jeg kan, før jeg gør det Jeg ved ikke hvad jeg vil, før min vilje til at ville bliver handling Jeg ved ikke, hvad der sker, før jeg skeende-skes af det. Medieringen udvider intentionen, eller bidrager ligefrem til skabelsesprocessen. Kirkeby 1994

8 Narrativer og forandring
At redigere fortællinger

9 Narrativer og forandring
At redigere fortællinger

10 Fortællinger og sprog Skaber vore blik på virkeligheden

11 Social konstruktion Gergen og Gergen:
Vore forståelsers kilde er vore relationer – vi forstår verden fra de relationer vi er en del af. Vore fortællinger konstitueres fra situationer vi indgår i, og de kulturer vi er en del af. Kulturen besjæler

12 Samtale Sproget konstituerer identiteten
At tale på egne vegne og blive på egen banehalvdel. Jeg-fortællinger og udeladelse af iagttagelser om ”man” Eksplorativ tilgang Et eksplorativt interview eller en eksplorativ samtale er først og fremmest optaget af sætte interviewerens egen forforståelse i baggrunden.

13 Praksisfællesskaber En social teori om læring Et nyt viden-begreb
Undervisning - læring

14 Identitet Deltagelse og ikke-deltagelse konstituerer:
Hvordan vi placerer os i et socialt landskab Hvad vi interesserer os for og hvad vi negligerer Hvad vi forsøger at vide og forstå, og hvad vi vælger at ignorere Hvem vi søger forbindelse med, og hvem vi undgår Hvordan vi engagerer og styrer vores energier Hvordan vi forsøger at styre vore baner

15 Læring er (bl.a.) Menneskets natur Evnen til at forhandle nye meninger
Emergente strukturer Oplevelsesbaseret og social Et spørgsmål om engagement Et spørgsmål om fantasi

16 Undervisning, læring og etik
Fokus på udvikling og muligheder Etikken og ansvaret: Vi har en del af den andens liv i vore hænder. Etienne Wenger 2004 K. E. Løgstrup 1956/2010

17 Kilder Torben Hangaard Rasmussen: kroppens filosof – Maurice Merleau-Ponty Allan Holmgren: læring i et radikalt refleksivt narrativt perspektiv, i Ritchie, Tom: Teorier om læring – en læringspsykologisk antologi, Billesø og Baltzer 2007 Jerome Bruner: Uddannelseskulturen, Hans Reitzels Forlag 2006 Ole Fogh Kirkeby: Begivenhed og Krops-tanke. En Fænomenologisk-Hermeneutisk Analyse. Århus: Modtryk 1994 Kenneth og Mary Gergen: Social Konstruktion – ind i samtalen, Dansk Psykologisk Forlag 2005 Etienne Wenger: Praksisfællesskaber. Læring, mening, identitet. Hans Reitzels Forlag 2004 K.E. Løgstrup: Den Etiske Fordring, Gyldendal 1956/Klim 2010

18 Refleksion Refleksionsøvelse…

19 Opsamling Hvad har du fået med dig, de sidste timer?