Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Barnesyn og børneperspektiv

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Barnesyn og børneperspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Barnesyn og børneperspektiv
Inddragelse af børneperspektiver handler om at skabe sig indtryk af børnenes mange oplevelser i, forståelser af og holdninger til deres liv i dagtilbud. Børnenes perspektiver udgør en central og unik feedback i arbejdet med at skabe læringsmiljøer for alle børn. Spørgsmål til refleksion Hvordan arbejder I løbende med at følge børnenes spor, oplevelser og interesser? Hvad gør I for at indfange alle børns perspektiver? Hvilke typer data kan I lægge mellem jer, som siger noget om børnenes perspektiv?

2 Leg Spørgsmål til refleksion
Legen er grundlæggende for børns personlige og sociale udvikling og læring. Legen skal være på børnenes præmisser, og alle børn skal have mulighed for at lege. Spørgsmål til refleksion Hvordan giver jeres pædagogiske læringsmiljø børnene mulighed for at lege – både i forhold til struktur- og proceselementer i det pædagogiske læringsmiljø? Hvordan samarbejder I på tværs af stuer/afdelinger om børns leg?

3 Børn i udsatte positioner
Alle børn uanset forudsætninger skal kunne deltage i og opleve sig som en del af børnefællesskaberne og læringsmiljøerne Spørgsmål til refleksion Se tilbage på jeres praksis den sidste måned: Hvornår lykkedes det jer at skabe et pædagogisk læringsmiljø, hvor alle børn kunne deltage og oplevede sig som en del af børnefællesskabet? Hvornår lykkedes det ikke? Hvorfor?

4 børnefællesskaber Spørgsmål til refleksion
Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som I fastsætter rammerne for Det er jeres opgave at balancere mellem individ og fællesskab Spørgsmål til refleksion Hvordan vurderer I alle børnenes muligheder for at udvikle sig og få nye relationer? Kan I lægge data mellem jer, som fortæller jer noget om det?

5 Bred forståelse af læring
Børns læring i dagtilbud skal forstås bredt og handler om at understøtte børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling for forståelse. Spørgsmål til refleksion På hvilken måde har I fokus på læringsmiljøet hele dagen (leg, børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter og rutiner)? Hvordan arbejder I med at følge op på, hvad børnene får ud af at være en del af de pædagogiske læringsmiljøer?

6 dannelse Spørgsmål til refleksion
Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i den daglige pædagogiske praksis, så børnene oplever at medvirke i og have indflydelse på udformningen af dagligdagen og aktiviteterne. Dannelsen sker, når børn aktivt deltager og forankrer værdier og viden i egen personlighed. Spørgsmål til refleksion Hvad er det første, I tænker på, når I hører begrebet dannelse?  Hvordan taler I om begrebet dannelse i jeres personalegruppe?

7 Alsidig personlig udvikling
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

8 Spørgsmål til refleksion
Hvilke visioner og værdier har I for børnene alsidige personlige udvikling i jeres dagtilbud/afdeling? Hvordan sikrer I, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer? Hvilke tegn ser I på, at det sker? Og hvad gør I, hvis det ikke sker? Hvordan kan I bedst muligt sikre løbende refleksion og fælles faglig drøftelse af, hvordan jeres læringsmiljø understøtter børnenes alsidige personlige udvikling?

9 Social udvikling Spørgsmål til refleksion
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. Spørgsmål til refleksion Hvad betyder demokratisk dannelse for jer? I hvilken grad arbejder I med forskellighed som en ressource i jeres dagtilbud/afdeling? Hvordan kommer det til udtryk? Hvad kendetegner et barn, der trives?

10 Kommunikation og sprog
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. Spørgsmål til refleksion Hvilke konkrete tiltag arbejder I med for at udvikle børnenes sprog i jeres dagtilbud/afdeling? Hvilken viden bygger I jeres tiltag på (interne og ekstern)? Hvordan anvender I data i jeres samarbejde og faglige refleksioner for at understøtte børnenes sproglige og kommunikative udvikling?

11 Krop, sanser og bevægelse
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse. Spørgsmål til refleksion Hvordan sikrer I, at børnene har mulighed for at udforske og eksperimentere med forskellige måder at bruge kroppen på i jeres dagtilbud? Hvilke overvejelser har I gjort jer ift. at indrette jeres læringsmiljø, så børnene oplever krops- og bevægeglæde i både ro og aktivitet? Hvor ofte drøfter I læringsmiljøets understøttelse af børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling?

12 Natur, udeliv og science
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed

13 Spørgsmål til refleksion
Hvilke overvejelser har I gjort jer ift. at sikre børnene mulighed for at gøre sig erfaringer med naturen i jeres dagtilbud/afdeling? Hvilken adgang har børnene til at observere og undersøge naturfænomener i jeres dagtilbud? Hvilken vision har I ift. børnenes opbygning af viden om naturen, årsag, virkning og sammenhæng samt begyndende matematiske forståelse? Hvordan følger I op på, om I når i mål med jeres vision?

14 Kultur, æstetik og fællesskab
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier”. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier”.

15 Spørgsmål til refleksion
Hvilken vision/værdisæt har I for de kulturelle oplevelser, som børnene møder i jeres dagtilbud/afdeling? Hvordan sikrer I en løbende faglig opmærksomhed og refleksion ift. at sikre forskelligartede kulturelle oplevelser, der stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed i jeres dagtilbud/afdeling? I hvilket omfang er det muligt for børnene i jeres dagtilbud/afdeling at få erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier?


Download ppt "Barnesyn og børneperspektiv"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google