Hermeneutik og strukturalisme

Præsentationer af emnet: "Hermeneutik og strukturalisme"— Præsentationens transcript:

1 Hermeneutik og strukturalisme
Vidensformer 2013 IVA/KU - Aalborg Underviser: Martin Thellefsen

2 Naturvidenskab: hvordan – forklare ikke forstå!
Kausalsammenhænge naturlove Humaniora: hvorfor – forstå ikke blot beskrive hvordan! Fortolke sammenhænge Forstå menneskelig aktivetet

3 Hermeneutik Hvad er forståelse? Hermeneutisk cirkel
Al forståelse er kontekstuel - vi forstår helheden ud fra dens dele, men samtidig delene ud fra helheden Hvornår stopper processen? Hvad er det vi forstår? Intention, kontekst… Hvordan er det muligt at i det hele taget at starte fortolkningsprocessen?(divinatorisk / komparativt / livsytringer) – (drage paralleller til egen tilværelse

4 Målet med hermeneutisk fortolkning
Hensættelse: at sætte sig i forfatterens sted, og se verden med hans øjne (Dilthey) Gadamer: Hermeneutisk fortolkningsproces starter aldrig på bar bund! Når vi forsøger at forstå en tekst igennem hvad Gadamer kalder forforståelse – eller ’for-domme’, dvs. traditioner

5 Målet med hermeneutisk fortolkning
Fortolkning handler dermed ikke om at forholde sig ”neutralt” eller ”fordomsfrit” til en tekst, for vi er aldrig neutrale eller fordomsfri. Fortolkning handler derimod om at arbejde med sine fordomme i mødet med teksten. Forståelse er at indlade sig på en dialog mellem tekst og fortolker!

6 Målet med hermeneutisk fortolkning
Horisontsammensmeltning: Den dobbelte bevægelse, som ifølge Gadamer kendetegner forståelse. Første anerkendes den overleverede tekst i dens fremmedhed, derefter skaber selve arbejdet med teksten en ny forståelseshorisont, hvor tekstens fortidige og fortolkerens samtidige horisonter går op i en højere enhed

7 Strukturalisme Ferdinand de Saussure (1857-1913)
Strukturelle lingvistik Langue (grammatisk system) Parole (praktisk sprogbrug) Langue dvs. sproget som system er videnskabens objekt Diakrone (historiske) perspektiv Synkrone (systematiske perspektiv)

8 Strukturalisme Semiologi
Signifiant (benævner / lydmønster) Signifié (begreb) Sproget bestemmer hvad vi kan tænke ikke omvendt Sprogsystemet er relativt stabilt Tegnet har funktion i sproget fordi det er forskelligt fra andre tegn. (sproget er et system af forskelle)

9 Strukturalisme Mennesket og bevidstheden er for strukturalisten ikke forklaringsprincipper, men derimod det, der skal forklares (dvs. modsat hermeneutikken) Teoretisk antihumanisme (Lévi-Strauss): Den strukturalistiske opfattelse at ’mennesket’ eller ’bevidstheden’ ikke kan bruges som forklaringsprincip i human- og samfundsvidenskaberne, fordi formålet med disse videnskaber tværtimod er at forklare menneskene og deres bevidsthed

10 Strukturalisme Klassificering gennem modsætninger
Abstrakt vs. Konkret Positivt vs. Negativt Ifølge Lévi-Strauss orientere mennesker i alle samfund sig på samme måde i verden, nemlig ved at klassificere den i modsætningspar som fx forbudt-tilladt, abstrakt-konkret, sødt-surt, op-ned osv.

11 Strukturalisme Symptomallæsning
Ingen tekst er eksplicit i alle dens forudsætninger. Når man siger noget, forudsætter man altså altid noget andet, som man ikke formulerer og ikke engang nødvendigvis er bevidst om. Kontekstbegreb – herunder samfundsbegreb  To erkendelsesniveauer: et bevidst og et strukturelt.

12 Strukturalisme Sammenfatning:
Videnskabens objekt er ikke naturgivet men må konstrueres Videnskaben skal primært anlægge et synkront perspektiv på sit genstandsområde, dvs. struktur før udvikling Samfundslivets overflade fungerer i kraft af dybdestrukturer, som ikke er umiddelbart synlige for menneskene selv, og som organiserer den sociale verden i systemer af forskelle og modsætninger

13 Socialkonstruktivisme
Baggrund i Kuhn og Wittgenstein Dvs. paradigme, faglig matrix, sprogspil, livsformer Gergen: Der er ingen nødvendig sammenhæng mellem verden og vores begreber om verden (korrespondens) Vores beskrivelser af virkeligheden udspringer af de sociale relationer, vi står i Gennem vores forståelse af verden former vi vores egen fremtid Refleksioner over vores forståelse af verden er afgørende for vor fremtidige trivsel

14 Socialkonstruktivisme
Verden som social konstruktion: Verden er metaforisk Ord og følelser er forskellige ting! Sproget afspejler noget andet dvs. er metaforisk Ord benævner ikke tingen i sig selv, men refererer til socialt konstrueret baggrundsviden (jf. radio eksemplet) Sproget er eneste kilde til erkendelse Der er kun én verden, nemlig den vi i fællesskab konstruerer i vores sprogspil

15 Socialkonstruktivisme
Virkeligheden er resultatet af sociale relationer! Fx penge, magt, institutioner opretholdes af fællesskabet Sandhedsbegrebet Et særligt sprogspil, ikke korrespondens! Relativisme!

16 Socialkonstruktivisme
Vores forståelse former vores fremtid! Fx ideologier, Marxisme, feminisme etc. Forskellige italesættelser af samme problem fører til vidt forskellige forståelseshorisonter

17 Socialkonstruktivisme
Identitet Gruppers marginalisering fx. Prostitution, arbejdsløse, muslimer Tænk blot på den tidligere regerings værdipolitik