Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber

Præsentationer af emnet: "Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber"— Præsentationens transcript:

1 Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber ts@db.dk

2 Indhold En teori om hyperkompleksitet Men hvad er så videndeling?
Problemer Erfaringer fra to projekter Opsummering: Hvad er videndeling?

3 En teori om hyperkompleksiteten
Det hyperkomplekse samfund Sociale systemer De mange optikker eller meningshorisonter Det selvreferentielle Sociale systemer vs psykiske systemer En iagttagelse af de andre optikker

4 En teori om hyperkompleksiteten
System Omverden

5 Den hyperkomplekse organisation
? Turbulent ? ? omverden

6 Hyperkompleksitet og læring
´Jeg har set verden, men hvordan har du set verden?´ Læring handler både om bevidsthedssystemets selvreference og overskridelse De mange tilkoblingsmuligheder tvinger os til at vælge

7 Men hvad er så videndeling?
Videndeling betyder at man skal arbejde med en ny optik! Videndeling er en forstyrrelse! Og en selektionstvang! Videndeling er ved sin start ensbetydende med en øget ydre kompleksitet, og den kan kun gennemføres ved en øget indre kompleksitet!

8 Problemer Selektionstvangen – Er den ikke en barriere?
En øget indre kompleksitet – Går folk med på den? Hvilke nye tematiseringer udvikles i gruppens kommunikation? Er det en udvikling som igangsætteren er interesseret i?

9 Typer af videndeling 1. Fra 1960´erne og frem er der fokus på produktionen af eksplicit viden 2. Fra 1980´erne er der interesse for at give tid og rum til ´viden som proces´ og ´tavs viden i brug´ 3. Fra 2000 har man fokus på etablering af tværfaglige og –organisatoriske grupper for at muliggøre at radikal ny viden kan opstå

10 To projekter Projekt Videnoverførsel: Videndeling mellem undervisning og bibliotek (mellem bibliotekarer og lærere) 2. Projekt Videnfællesskaber: Videndeling mellem forskning, uddannelse og praksis (mellem ergo- og fysioterapeuter)

11 De centrale spørgsmål 1. Går deltagerne i gang med at iagttage den andens optik? 2. Er deltagerne parat til at iagttage sin egen optik på en ny måde?

12 Erfaringer fra projekt videnoverførsel
Både bibliotekarer og lærere arbejder med en optik: styrkelse af uddannelsesinstitutionen Overfor hinanden bibeholder de dog hver deres professions optik Der etableres ikke en fælles praksis og dermed ikke en kommunikation, hvor nye tematiseringer kan udvikle sig.

13 Erfaringer fra projekt videnfællesskaber
Både ergo- og fysioterapeuter arbejder med en optik: styrkelse af uddannelsesinstitutionen I skabelsen af det fælles redskab opdager man at den ene professions ydelse kan ´samstemmes´ med den andens ydelse Der udvikler sig en refleksion over såvel egen professions selvforståelse som forståelsen af den anden

14 At forbinde projektet med noget kendt
Hvis projektet kan skabe forbindelse til de sociale systemers hidtidige optik, har man opnået at give videndelingen en legitimitet Dette lykkedes i begge projekter

15 At overskride det kendte
Hvis projektet derudover indeholder udførelsen af en fælles opgave og fælles kommunikation, kan man opnå at videndelingen skaber sin egen kontekst Dette lykkedes kun i projekt videnfællesskaber

16 Men Videnfællesskaber er ressourcekrævende
vanskelig at få folk til at deltage forudsætter penge Samtidig med at man ikke helt kender til produktresultatet!

17 Opsummering For at lette på selektionstvangen skal en videndeling følges op af en legitimitet Hvis folk skal acceptere en øget indre kompleksitet, skal videndelingsprojektet rumme en fælles praksis og en fælles kommunikation

18 Opsummering Mottoet må være
Videndeling behøver legitimitet for at starte og fælles kontekst for at fortsætte

19 Hvad er videndeling? Videndeling kan defineres på baggrund af det hyperkomplekse samfund Videndeling er ensbetydende med at prøve at forstå en ny optik - samtidig med at man går i gang med at forandre sin egen optik

20 Hvad er videndeling? Videndeling er for deltagerne en forstyrrelse. Den tvinger dem til at foretage nye selektioner samt fravælge andet end det de plejer Videndeling skal både have en begrundelse, der peger tilbage til det hidtil kendte, dvs legitimitet og udvikle en kontekst, som kommunikationen fremover kan referere til

21 Litteratur Luhmann, Niklas (2000) Sociale systemer. Hans Reitzels Forlag Qvortrup, Lars (1998) Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal Rapporten ”Projekt Videnfællesskaber. En rapport om et professionsudviklende cvu vita projekt, hvor uddannelse, forskning og praksis sammen producerer, deler og spreder viden” (Marts 2006) kan rekvireres via