Ekstra Bladet Redaktionen - Et PracSIP

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Progression i de større skriftlige opgaver:
Advertisements

Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Verden ind i undervisningen
5 IT-didaktiske principper
Struktur: ”Quiz og byt”
Skole- og Kulturforvaltningen Centralbibliotek.dk - det gode arbejdsredskab.
G OOGLE DOKUMENTER i undervisningen. I NTRO Hvad er Google dokumenterGoogle dokumenter  Netbaseret skriveværktøj  Giver mulighed for eleverne at skrive.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Procesvejledning.
Nye kommunikationsformer forandrer de unges forståelse af sproget – mundtligt og skriftligt Chat og sms.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
It og dansk Thomas Illum Hansen Videncenterleder, ph.d.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Hvordan kan vi selv lave trylledrikken?
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
KOMpetenceMål i PraksIS
Undervisning, læring og it i videregående uddannelse
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Klasseledelse og cooperativ learning
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
Dansk med it © Duncker & Ruus DIT-systemet Dansk med it Generel præsentation for studerende Dorthe Duncker og Hanne Ruus Institut for Nordiske Studier.
Fagdidaktisk kursus i religion
Deltagerstyret undervisning
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Ungemiljø på Rosengårdskolen 13. februar 2011
At udforske sin egen praksis
Anden information Bettina Dahl Søndergaard Lektor Hvad er svært ved beviser for gymnasieelever - og kan vi gøre noget ved det? Fredag den 18. marts 2011.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Forskningsperspektiver på læremidler
Hvad er læring? Redegørelse for læringssyn og dettes betydning for genstandsfeltet: Mennesker med ADHD.
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. Ph.d. Jeppe Bundsgaard
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Blogging i projektarbejde? E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” Blogging inddrager.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Cooperativ learning - også kaldet CL
Undervisningsforløb i 8. klasse.
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
It-understøttede samarbejdsplatforme Læring gennem autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard, lektor, ph.d. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Hvorfor netværk? Det er en udfordring for ledelsen at: -kunne give fagspecifikke råd -samle alle god erfaringer og give dem videre -Formidle alle aktiviteter.
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
4.lektion: Identitet og sociale grupper
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Elever med særlige behov Lidt om allerede installerede hjælpe programmer i windows vista.
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Projekt Professionsløftskole Sølystskolen Lektor Rasmus Fink Lorentzen VIA University College.
It i fagene 8. april 2010 Igangsætte og understøtte udviklingen af IT didaktiske design Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Lektion 3. Tekstens byggeklodser Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 Tekstens byggeklodser.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Erhvervsrettet innovation - elektrikeruddannelsen Uge 26 – Aalborg Dag 2 1.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Fra vidensdeling til produsage. De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Fra vidensdeling til produsage.
S YNKRON VIRTUEL UNDERVISNING. H VORFOR MSN. Let tilgængeligt chat program, gratis Elever bruger / kender det. Mulighed for kamera, lyd. Mulighed for.
KOMPIS Årsmøde april 2010 Årsplaner Med udgangspunkt i situationer Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus.
Digitale læremidler kategorier.
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Kurset i fase 1 er 2-delt:  I første del og som introduktion præsenteres du for definitionen af Flipped Learning. Og du præsenteres for en didaktisk skitse.
Elektroniske objekter til understøttelse af SSO-processen
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
IT i undervisningen interaktive assistenter
Præsentationens transcript:

Ekstra Bladet Redaktionen - Et PracSIP Jeppe Bundsgaard, lektor, ph.d. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Hvad var problemet? Traditionel undervisning Jeg gider ikke! Motivation Hvad skal jeg bruge det til? Meningsfuldhed Hvordan skal jeg bruge det? Transfer Jeg har glemt hvad jeg lærte i går! Permanens 2

Løsning: Praksisfælleskaber? Jean Lave and Etienne Wenger En gruppe individer deltager i en fælles aktivitet, mens de løbende skaber deres fælles identitet gennem at indgå i og bidrage til deres fællesskabs praksis og derved udvikler de et fælles repertoire 3

Projektarbejdets udfordringer Faglighed Drukner let i produktmålet Kaos Lærerens tid går med organisering At få alle med De svage og de dovne dukker sig Struktur på arbejdet Hvad skal jeg nu gøre? 4

Alligevel kunne det nu være godt med praksisfællesskaber! Mange af skolens kompetencer kan læres i praksis Det letter transfer & permanens Meningsfuldhed er iboende i praksis Det fremmer pluralistisk tænkning at man lærer at ”tænke som” læger, journalister, arkitekter osv. 5

Men… Praksisfællesskaber giver yderligere udfordringer for skolen Der er ingen eksperter til at lede novicerne Praksis kan let være for svær… Repertoiret i praksisfællesskabet står ikke nødvendigvis til rådighed Praksisfællesskabets mål er ikke nødvendigvis overensstemmende med skolens mål. 6

Løsningen: PracSIP Praksis- Stilladserende Interaktiv Platform 7

PracSIP Praksis-Stilladserende Interaktiv Platform Stilladserer Organiserer samarbejde Strukturerer processen Stiller relevante redskaber fra det delte repertoire til rådighed for deltagerne Gør praksisfællesskabet relevant for skolen ved at Fokusere på de aspekter af praksisfællesskabet som aktualiserer relevante kompetencer Understøtte faglige kompetencer Reducerer kompleksiteten i praksis

Elevernes arbejde struktureres Faser fra profil over planlægning, research, foto, fokus og skrivning til Layout og Deadline 9

Kaos håndteres Organisering af arbejdet fra start til slut Eleverne opretter artikler … fordeler opgaver … sætter deadlines … Eleverne ved hvad de skal Læreren har overblikket Læreren kan sætte ind hvor der er behov. 10

Og så var der det der med fagligheden… Udfordringen for læreren: At få faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det. At kunne gennemskue hvad der er faglighed i At kende alle de faglige aspekter 11

Faglige loops i projektarbejde Interaktive assistenter Karsten Schnack 2000 12

Faglighed: Interaktive assistenter Tager udgangspunkt i en konkret opgave som eleven har Leder eleven gennem arbejdsgangen eller erkendelsen Computeren strukturerer – eleven tænker Computeren sidder ikke med alle svarene – de er ikke ”multiple choice” 13

Interaktive assistenter II Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål, så eleven tænker videre Computeren integrerer elevens respons i den videre proces Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs – integreret 14

Assistentrapport

Assistentrapport En oversigt over svar på de vigtigste spørgsmål Kan vises til og diskuteres med læreren Kan fungere som rettesnor ifht. opgaven fx som interviewguide, disposition til artikelskrivningen osv.

Mere end 40 Interaktive assistenter Eleverne bruger dem på mange måder Fx til at få et førstehåndsindtryk af systemet Som inspiration Når de har brug for hjælp… Læreren kan med fordel sætte sig ind i de interaktive assistenter (”bladre”) så hun kan udpege nogle som alle skal igennem og nogle som er særlig velegnede til nogle, men ikke til andre De gemte assistent-rapporter ligger i resurse-boksen til senere brug – og så lærere og redaktionsmedlemmer kan følge med i arbejdet

Den nye lærerrolle Eleverne Lærerne er er aktive og i gang over hele skolen og udenfor arbejder på hvert sit projekt/delprojekt møder fagligt udfordrende opgaver – men uden nødvendigvis selv at opdage at de er fagligt udfordrende Lærerne er vidensleder, organisator, faglig sparringspartner, den med nogenlunde overblik

Værktøjerne i systemet

Struktur på skriveprocessen Artiklerne er inddelt i deleelementer (rubrik, underrubrik, brødtekst, faktaboks osv.) Når en artikel er skrevet, markeres den som klar til respons. Dernæst som klar til korrektur, og til sidst som klar til layout. Når en artikel er klar til respons kan den ses af klassekammerater og lærere i artikeloversigten. Derved struktureres elevernes skrivearbejde og de offentliggør ikke noget der ikke har været igennem redaktion

Artikelskrivning - stilladser

Respons Meget svært at give respons – selv for lærere! Elevens projekt – lærerens udfordringer At sætte sig ind i hvad den anden vil sige med sin tekst ikke rette, men kommentere og hjælpe fremad med projektet Responsassistenter støtter Først forberedelse af respons Så givning af respons – både fra læreren og fra klassekammeraterne. Fx kan elever der venter/er færdige bedes om at give respons Først dernæst: Korrektur.

Forbered respons

Giv respons

Artikler klar til respons

Fasefilm

Profilværktøj

Noteværktøj

Mindmap

Billedredigering

Layoutværktøj

Deadline

Et dilemmaspil Kan spilles som optakt til arbejdet med Redaktionen Velkommen på forsiden Et dilemmaspil Kan spilles som optakt til arbejdet med Redaktionen

Velkommen på forsiden Et spil om at skabe den bedste forside Som at være der selv Journalist Fotograf Redaktør 2 lektioner God indledning til Redaktionen 34

35

36

37

38

39

40

Velkommen på forsiden… Eleverne kan udvikle mere kritisk sans over for avisernes nyheder Lærer om presseetik Lærer om journalisters, fotografers og redaktørers roller (deres tankerammer) Eleverne diskuterer på baggrund af forskellig viden – har behov for hinandens viden 41

Videre læsning jebu@dpu.dk ∙ www.jeppe.bundsgaard.net Bundsgaard, Jeppe (2008): PracSIP – At bygge praksisfællesskaber i skolen. Designværkstedet. design.emu.dk. Bundsgaard, Jeppe (2008). PracSIP: Practice Scaffolding Interactive Platform (presented at Designs for Learning, Stockholm marts 2008). www.jeppe.bundsgaard.net/artikler/artikler/PracSIP.pdf Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007): Danskfagets it- didaktik. København: Gyldendal. Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it- didaktik. Ph.d.-afhandling. Odense: Forlaget Ark. www.did2.bundsgaard.net jebu@dpu.dk ∙ www.jeppe.bundsgaard.net 42