KOMpetenceMål i PraksIS

Præsentationer af emnet: "KOMpetenceMål i PraksIS"— Præsentationens transcript:

1 KOMpetenceMål i PraksIS
Slagelse 26. maj 2009 Lektor Jeppe Bundsgaard DPU

2 Formål Hvordan udvikles en kompetenceorienteret undervisning?
Hvordan kan undervisningen gå fra at være orienteret mod at eleverne udvikler mere generelle færdigheder og kundskaber til at de udvikler de kompetencer de kan bruge til at håndtere livet som menneske, arbejder og borger?

3 Hvorfor kompetencer? Hvad er målet med uddannelse?
At udvikle kundskaber og færdigheder? Problem: Hvordan udvælges undervisningsindholdet? Mulig fare: Pensumitis Den består i, at pensum forveksles med faglighed (indsigt, forståelse og kunnen) og i, at undervisning forveksles med tilegnelse med den konsekvens, at tilrettelæggelse af undervisning indskrænkes til fastlæggelse af pensum (Jens Højgaard Jensen)

4 En kompetencetilgang En kompetence er en indsigtsbaseret handleparathed Kompetence er at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt og at ville håndtere disse udfordringer (dvs. at have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik)). Fagenes indhold bestemmes af hvorvidt de bidrager til at eleverne bliver i stand til at håndtere de udfordringer de møder i deres nuværende og fremtidige liv 4

5 Kompetencer i fagene Kompetence og Matematiklæring
Fælles Mål II Matematik Fremtidens naturfaglige uddannelser Kompetencer i dansk

6 Matematiske kompetencer
At kunne spørge og svare Tankegangskompetence Problembehandlingskompetence Modelleringskompetence Ræsonnementskompetence At kunne håndtere sprog og redskaber Repræsentationskompetence Symbol- og formalismekompetence Kommunikationskompetence Hjælpemiddelkompetence

7 Naturfaglige kompetencer
Empirikompetence Repræsentationskompetence Modelleringskompetence Perspektiveringskompetence

8 Danskfagets kompetencer

9 Undervisning med kompetencer
KOMPIS handler om hvordan undervisning med kompetencer kan tilrettelægges Mulighed for at forandre undervisningen i en retning hvor eleverne oplever at undervisningen er meningsfuld og spændende det er en mulighed for at lærerne kan trække den virkelige verden ind i klasseværelset, og det er en mulighed for at løfte og professionalisere hele skolens praksis.

10 Ankerpunkter I Undervisningens indhold beskrives todimensionelt som en krydsning af en række faglige kompetencer og en række faglige stofområder (efter den såkaldte matrix-struktur). Undervisningen tilrettelægges og gennemføres med fokus på dens bidrag til udvikling af de beskrevne konkrete kompetencer for hvert enkelt fagområde: dansk, matematik og naturfagene (i overbygningen).

11 Ankerpunkter II Evalueringen af elevernes udbytte reflekteres både løbende og afsluttende i forhold til 1 og 2. Der arbejdes løbende med at sikre en langsigtet udvikling gennem kommunal forankring af tiltagene på de enkelte skoler. It inddrages i alle aspekter af projektet (samarbejdsplatform, undervisning, mv.).

12 Deltagende forskere Tomas Højgaard er lektor, ph.d. og forsker i matematikkens didaktik og faglige kompetencebeskrivelser som udviklingsværktøj og er medforfatter til rapporten Kompetencer og matematiklæring (KOM-rapporten). Jan Sølberg er adjunkt, ph.d. og forsker i naturfagsdidaktik og udvikling af lokale fagkulturer. Jeppe Bundsgaard er lektor, ph.d. og forsker i danskfagets didaktik og integration af it og er medforfatter på bogen Kompetencer i dansk. Der forventes desuden knyttet ph.d.-studerende og forskningsassistenter til projektet.

13 Forskningsinteresser
At følge udvalgte dele af undervisningen Fokus på et mindre antal klasser og lærere. Deltagelse i overvejelser over, bidrage til udviklingen af og undersøge hvordan kompetenceorienteret undervisning kan udvikles, hvordan integration af it kan understøtte kompetenceorienteret undervisning og hvordan undervisningssituationen kan omorganiseres med kompetenceorienteret undervisning. At undersøge de organisatoriske udfordringer ved et udviklingsprojekt som nærværende Fokus på hvordan kommunen, skolen og andre aktører samvirker til at understøtte udviklingen af en kompetenceorienteret undervisning.

14 Videre herfra Første år er et pilotår
Lærerne arbejder sig ind i kompetencetilgangen Afprøver forløb der er tilrettelagt efter denne tilgang Når året er omme, kan næste år planlægges ud fra en kompetencetilgang

15 Tidsplan 4-årigt projekt
August 2009 Projektet igangsættes og forankres lokalt gennem skolebaserede workshops hvor lærerne inviteres til at diskutere og lære mere om kompetencevinklen på undervisning. August : Dagsseminar med de udvalgte KOMPIS-lærere til nærmere drøftelse af organisation, form og indhold af projektet.   Skoleåret 2009/2010 Pilotprojekt: Kompetenceorienteret undervisning iværksættes i det små. Konsulenterne afholder praksisnære skolebaserede kurser for lærerne, der gør forsøg med kompetenceorienteret undervisning.

16 Skoleårene 2010-2013 Skoleårene 2010/2011 og 2011/2012
Hovedudviklingsprojekt: Kompetenceorienteret undervisning folder sig ud, med afsæt i årsplaner der forsøger at realisere en matrix-struktureret indholdsbeskrivelse (jf. ankerposition 1). Konsulenterne indgår som sparringspartnere for lærerne, De deltager i et antal undervisningstimer og diskuterer udfordringer og muligheder i et fremadrettet perspektiv. Efterår 2012 og forår 2013 Det videre liv: Evaluering af projektet og formulering af en plan for udbredelse af best practice på de øvrige skoler i kommunen. Præsentation af projektets resultater. Vidensdeling. Udbredelse.

17 Kontaktliste og website
Navn, skole, klasse, telefon og I får adgang til de adgangsbegrænsede områder af Her lægges dokumenter og her kan foregå diskussioner og planlægning.