Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis

Præsentationer af emnet: "Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis"— Præsentationens transcript:

1 Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Lotte Hedegaard-Sørensen, (DPU)

2 Oplæggets fokus: To pointer:
En forskningstilgang, der forbinder det brede pædagogiske forskningsfelt og forskning i undervisning/didaktik. En forskningsambition i retning mod: 1) Læreres fortællinger om elever i komplicerede undervisningssituationer 2) Forskning sammen med lærere med fokus på genfortællinger – af elevpositioner/elevbilleder.

3 Positioner/synspunkter i det pædagogiske forskningsfelt
Kritisk pædagogisk, sociologisk forskning med fokus på, hvordan objektive strukturer og diskurser kategoriserer og ekskluderer. Lærer, didaktik og specialpædagogik som objekt? Normativ og værdistyret forskning i praksis, der søger mægtiggørelse og bevidstgørelse af elever og børn – dannelse, udvikling, livsførelse, kreativitet……...

4 Forskningsstrategi: En udforskende, eksplorativ del, som spørger til læreres praksis i klasserum. Her studeres relationen mellem læreres måde at undervise på og betingelser for elevernes deltagelse. Lærere og undervisning er objekt. En udviklende, eksperimenterende del, som spørger til muligheder for at udvikle praksis. På baggrund af kritiske analyser i første fase, som foretages i samarbejde mellem forskere og lærere, udvikles og afprøves nye måder at undervise på. Lærere er subjekter og meddefinerende for forskningsforløb, som har fokus på undervisningsudvikling.

5 Narrativ forskningstilgang
Læreres fortællinger om undervisning og elever. Interview (inklusionselever). Læreres praksis i klasserum, når de underviser elever. Observationer skrevet ned som fortællinger om levet liv i undervisningen.

6 En fortælling Fortælling fra en lektion: Undervisningen er fantastisk, men hvad med Egon og Achmed? Hvordan forløber undervisningen? Hvad gør og siger læreren? Hvilke situationer opstår der og hvordan tackles de af læreren? Hvad gør eleverne i undervisningen – og hvordan gør de noget forskelligt?

7 Fortælling og perspektiv
Kompleks struktur mellem objektive og subjektive strukturer: ”Det sociale rum omslutter mig som et punkt. Men dette punkt er et synspunkt, dvs. et syn set fra et bestemt punkt i det sociale rum, eller: et perspektiv der i sin form og i sit indhold er defineret af den objektive position det ses ud fra” (Bourdieu, 1997). Lærerens faglige perspektiv og fortælling?

8 Fortælling om et udenfor
”Jeg tænker, at det bestemt ikke er det samme (inklusion og differentiering). Det hænger sammen med, at det er svært nok at differentiere i sig selv, hvis man bare tager udgangspunkt i en almindelig elevgruppe. Jeg ville nærmere adskille det. Nu er der kommet sådan en gruppe ‘inklusionselever’, som får det mærkat, fordi de står lidt udenfor differentieringen. Jeg tænker, at differentiering hænger sammen med den almindelige undervisnings opgave.”

9 Analyse: Normalitet og afvigelse/inklusion
Lærere møder klassen som en enhed med forskellige intelligenser (og faglige niveauer), som er fordelt i forhold til et gennemsnit og en normalitet. Lærere håndterer forskel ved at reducere forskelle. Undervisningen rettes mod de fleste (og ikke alle). De som falder udenfor gennemsnittet ekskluderes og kategoriseres som afvigende/syge/forkerte. De bliver et anliggende for særlig og specialiseret undervisning og ikke for ‘den almindelige lærerfaglighed’.

10 Analyse: Fællesskab og individ/differentiering
Læreren har først og fremmest fokus på at undervise hele klassen i fag. Læreren ser hele klassen og ser ikke de enkelte individer i særlige situationer. Lærerens blinde plet - eksklusion som en del af lærerens faglige selvforståelse og praksis. Dygtighed og eksklusion er ikke hinandens modsætninger og ‘løsningen’ på eksklusion/sortering er ikke at være dygtig til at undervise, sådan som vi forstår det aktuelt.

11 Håndtering af dilemmaer
Hvordan kan lærere i praksis rette opmærksomheden mod alle elever og se elever som forskellige – uden at stigmatisere nogle elever som afvigende elever? Hvordan kan lærere arbejde med at blive mere bevidste om, hvilke forskelle, der får hvilken betydning i praksis – og arbejde bevidst med ikke at ekskludere og sanktionere nogle deltagelsesformer?

12 Nye fortællinger Fortælling om undervisningslektion vises frem.
Lærere analyserer og genfortæller. Lærere udvikler nye tiltag. Lærere afprøver og evaluerer sammen nye tiltag – i flere faser. Elevdeltagelsesmetoder introduceres – at give eleverne indflydelse på undervisningen og at give eleverne mulighed for at fortælle sig frem på nye måder.