Nye kommunikationsformer forandrer de unges forståelse af sproget – mundtligt og skriftligt Chat og sms.

Præsentationer af emnet: "Nye kommunikationsformer forandrer de unges forståelse af sproget – mundtligt og skriftligt Chat og sms."— Præsentationens transcript:

1 Nye kommunikationsformer forandrer de unges forståelse af sproget – mundtligt og skriftligt
Chat og sms

2 Øvelse – debatforum på holdet
Vi læser artiklen ”Shit! Hvordan sletter man?” (Politiken lørdag d. 10.april) I computerlokalet er vi alle sammen logget på vores egen computer Vi bruger Rabos hjemmeside: Gå ind under ”forum” Vi debatterer på tid – 30 minutter

3 Øvelse – debatforum på holdet
Hvad debatterer vi? Når I har læst artiklen, skal alle skrive et nyt indlæg der: Diskuterer eller kommenterer (dele af) artiklen På anden vis diskuterer de nye udfordringer skolen har med at integrere arbejdet med nye tekst- og kommunikationsformer Derefter kan man frit svare på de andres indlæg Hvad er kravene? Det er et krav at alle er aktive i de 30 minutter øvelsen varer

4 Opsamling Hvad kan øvelsen?
Hvad kan øvelsen bidrage til i forhold til den kommunikative kompetence? Hvordan kan lignende øvelser anvendes i skolen… hvordan kommer øvelser som denne omkring de 4 problemer motivation, meningsfuldhed, transfer og permanens? Hvordan kan øvelsen tænkes ind i en bredere ramme som beskrevet af Jeppe Bundsgaard, når han fortæller om webparlamentet?

5

6 Nærhed Distance Privat kommunikation Offentlig kommunikation
Kendt samtalepartner Ukendt samtalepartner Stærk emotionalitet Svag emotionalitet Forankring i handling og situation Løsrevet fra handling og situation Forankring i tid og rum Løsrevet fra tid og rum Intenst kommunikativt samarbejde Minimalt kommunikativt samarbejde Dialog Monolog Spontan kommunikation Forberedt kommunikation Tematisk frihed Tematisk bundethed

7 Økonomisering, kompensation og ekspressivitet.
Eks. 1: Det ringede ind til time. Historie.. Kedeligt fag! (se bilag 2) Eks. 2: De havde åbenbart fået dagens offer til at cykle ned af den store rutschebane… Dum idé! (se bilag 2) Eks. 3: Bogen handlede om en snegl, der var kommet ind i en miniby. Faktisk ret god, men det ville hun ikke indrømme. (se bilag 2)

8 Forkortelsesstrategier
Homofoniforkortelser ”ikk”, ”Gi mig den”, Signalforkortelser Lol, smileys m.m.

9 metafiktion, selvtolkning, stil- og genremix og intertekstualitet:
Metafiktion kan forstås som en refleksion over fiktionen, hvor man altså stiller sig udenfor fiktionen for at kommentere denne. Begreberne selvtolkning og stil- og genremix er hentet hos Birgitte Holm Sørensen. Hun skriver om børns digitale produktioner blandt andet, at disse er præget af stor kompleksitet, hvor de traditionelle genrer og stilarter sættes op mod hinanden og udfordrer hinanden (Sørensen 2002:56). Denne tendens kan ligeledes spores i de unges skriftlige produktioner i skolen.

10 metafiktion, selvtolkning, stil- og genremix og intertekstualitet:
Om selvtolkningen skriver Holm Sørensen, at unge i chatten afprøver deres identitet og dermed skaber deres identitet i chattens univers, hvor de ”konfronterer sig med sig selv” og derved reflekterer over sig selv (Sørensen 2002:58). Susanne V. Knudsen bruger begrebet ”intertekstualitet” i sit forsøg på at indkredse begreberne fiktion, chat og læreprocesser. Hun gør opmærksom på, at chatten tit henviser til andre udenfor liggende tekster (Knudsen 2001:91).

11 Klip fra teksten Far i gang med avisen – som sædvanlig – Mor i gang med aftensmaden, oprydningen og rengøringen (på en gang) – som sædvanlig – og lillebror havde slæbt en kæmpe stor fed snegl med ind i huset, ”Uf! Hvor stygt!” vrissede hun af lillebror. ”Den er ikke styg! Det min ven og den kan ikke lide dig!” svarede lillebror i en nedladende tone ”men hvis den ikke kan lide mig, så kan jeg heller ikke lide den, og du ved vel godt, hvad jeg gør ved dine venner, dyr osv. der ikke kan lide mig!?” ”DET GØR DU BARE IKKE!!” Skreg lillebror hysterisk (se bilag 2).

12 Læreren må: ”… inddrage eleverne i meningsfulde praksisser, give dem adgang til ressourcer, som styrker deres deltagelse, åbne deres horisont, så de kan påbegynde læringsbaner, de kan identificere sig med, og involvere dem i handlinger, diskussioner og refleksioner, som har betydning for de fællesskaber, de sætter pris på (Wenger 1998/2005:138).

13 Og… ”Man skal ikke undervise eleverne i at chatte, men i at se hvordan chat som en ny sprogbrug kan være med til at udvikle sproget og vores sproglige bevidsthed (Hougaard 2005:11).

14 Et par referencer Afhandling Rabo
Holm, Lars: “Skriftlighed og sociale praktikker – et etnografisk blik på læsning og skrivning”, i: Krejsler J., Kryger N., Milner J. (red.): Pædagogisk antropologi – Et Fag i tilblivelse, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, København, 2005. Hougaard, Tina Thode: ”Chat via Internettet – interaktionelt og sprogligt belyst”, i: Studier i Nordisk , København, 2003. Hougaard, Tina Thode, ”Chat udvikler sproget og vores sproglige bevidsthed”, i: Fællesskrift – Dansk på moderne, Dansklærerforeningen, Frederiksberg, 2005.

15 Et par referencer Sørensen, Birgitte Holm, ” Børnenes nye læringsforudsætninger - didaktiske perspektiver; Digital produktion - nye æstetiske former og produktionsmåder under udvikling”, i: Sørensen, Birgitte Holm m.fl. (red.): Børn på nettet -kommunikation og læring, Gads Forlag, København, 2002. Knudsen, Susanne V: ”De fiktive vendinger - en indkredsning af fiktion, chat og læreprocesser”, i: Sørensen, Birgitte Holm (red.): Chat - leg, identitet, socialitet og læring, Gads Forlag, København, 2001.