Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Aldersintegration - et middel til at opnå målet
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Fra integration til inklusion
Målet med projekt Entreprenørskab på kryds & tværs er:
Teori-Praksis-holdning
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Voksnes læreprocesser – hvad er vigtigt i tilrettelæggelse af kompetenceudvikling for voksne? Norskkonferencen 2013 VOX 24. april 2013 Bjarne Wahlgren.
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Inklusion i Børneinstitution Højme
Sprogpakken At fastholde ændringer - i det nære samarbejde.
DELTAGELSE, REFLEKSION, CHANCELIGHED, OG RESSOURCE
Fælles forældremøde Thurø
Roskilde – Octavia d. 5 februar -2010
Strategi som forandrings- skabende dialog
Den lille Skoles vision 6. Skolens medarbejdere. 6. Skolens medarbejdere (bestyrelsens formulering) ”Medarbejderne agerer i overensstemmelse med skolens.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Inspiration til reformarbejdet
Dansen omkring handicapbegrebet
TIDLIGE INDSATS – HVAD VED VI OG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT
Lokalsamfundet som læringsrum Ledelsesseminar i Gribskov Kommune 10. oktober 2012.
Byggesten til en (mere) inkluderende skole DPU, Aarhus Universitet
Fællesskaber for Alle Forældres betydning for børns
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Børn og pædagoger i en digital verden
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Lærings- og praksisfortælling
Inklusion og inkluderende processer
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
DPU – Aarhus Universitet
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Vision mission værdier handleplaner
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
F REMTIDIGE OPGAVER FOR PÆDAGOGISKE KONSULENTER PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Faggruppeudvalget for pædagogiske konsulenter i FOA FOA - Pædagogiske konsulenter.
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
LIVSPARAT. LIVSPARAT har 3 hovedformål NR 1 At give eleverne redskaber og læring, der hjælper dem i deres personlige udvikling, så det smitter positivt.
PRÆSENTATION AF MARY FONDENS OG RED BARNETS ANTIMOBBEPROGRAM FRI FOR MOBBERI 0-3 ÅR.
Alternative pasningsformer Børn og Unge-udvalget 21. november 2012.
Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling Undervisningsministeriets konference i Vejle d Peter Henrik Raae, IFPR, SDU.
Bente Jensen, LANDSKONFERENCE 2006 Udsatte børn i dagtilbud Hvad ved vi, hvad gør vi - og hvordan kan kvalitet fremmes? Oplæg på FOA Landskonference,
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Ledelsens betydning for at lykkes!
Aktionslæring og forløbsskema – ligheder og forskelle
GLADSAXE KOMMUNE dagtilbudsområdet.
Den pædagogiske læreplan
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Projekt: Koncept til formidling
Vision Børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber   Værdigrundlag Fællesskaber er en styrke – Forskellighed er et potentiale Målsætning.
Leg, kreativitet dannelse
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012 FREMTIDENS DAGTILBUD ET NYT SATSNINGOMRÅDE Ved Bente Jensen, lektor, ph.d., forskningsleder, Aarhus Universitet, IUP Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012 AARHUS UNIVERSITY

INDHOLD Om at arbejde systematisk, reflekteret og vidensbaseret I dagtilbuddene med: Børns trivsel, læring og deltagelse I fællesskabet Er de pædagogiske medarbejdere klar? AARHUS UNIVERSITY

DYNAMISK LÆRINGSBEGREB Sociale emotionelle kompetencer, fx samarbejdsevne, sociabilitet, anti/social adfærd, empati Kognitive kompetencer, sprog, kommunikation, matematisk forståelse, natur, logik, kulturel Metakompetencer: Evne til at tænke kritisk, undersøge omverden, identitet Inklusion og lærende fællesskaber Engagerende læringsaktiviteter Pædagogik Barnet Trivsel Læring AARHUS UNIVERSITY

DIDAKTISKE REFLEKSIONER Overvejelser over: Indhold og forløb: Hvad skal børn lære? Hvorfor? Hvornår? Hvordan? Læringen værdigrundlag og teori Betydningen af børnegruppens sammensætning, situation, omgivende miljø, struktur, kontekstens betydning Evalueringskultur – empirisk undersøgelse og kvalificering frem imod synergi. AARHUS UNIVERSITY

EKSEMPEL 1 - KOMMUNIKATION Samlingen I institution X analyseres ‘rutinerne er sat under lup’. Påvist behov for forandring imod mere involverende fortællinger, styrkelse af børns kreative ideer, styrke børns kommunikative evner og sprog, det enkelte barns fortælling fletter sig ind I det fælles Refleksioner over betydningen af børnegruppe og sammensætning, analyse, evalueringsmål Kontekstens betydning, rummet, situationen, medarbejder-sammensætning reflekteres. AARHUS UNIVERSITY

FRA INDIVID TIL FÆLLESSKAB AARHUS UNIVERSITY

EKSEMPEL 2-IDENTITET At styrke børns ‘Læringsidentiteter’ er målet Læringsidentiteter defineres som det 1) at børn oplever sig som en person, der er dygtig til at lære og 2) at børn kan identificere sig med læringsmål der formuleres i de fællesskaber børnene indgår i Et eksempel - kreativt skabende billedkunst, børn udvikler selv redskaber, materialer og idéer Et andet eksempel – ord, historier, tegninger i en bog, der skabes af alle I et fællesskab Et tredje eksempel – sprog og fællesskab i vuggestuen. AARHUS UNIVERSITY

FRA FEJLFINDING TIL RESSOURCE AARHUS UNIVERSITY

INNOVATIVE KOMPETENCER Viden Refleksion Handling AARHUS UNIVERSITY

KONKLUSION Uddannelse/efteruddannelse Innovative kompetencer Højt prioriteret satsningsområde. AARHUS UNIVERSITY