Roskilde – Octavia d. 5 februar -2010

Præsentationer af emnet: "Roskilde – Octavia d. 5 februar -2010"— Præsentationens transcript:

1 Roskilde – Octavia d. 5 februar -2010
Inklusion og rummelighed – de voksnes ansvar Psykolog Jens Andersen Tlf

2 Hvem påvirker børnene?  Forældre Professionelle Vennerne Medierne

3 Hvad er udgangspunktet? Hvordan er børn i dag?
de er talende de aktive de kan samarbejde de er selvstændige de er kreative de er gode til at få ideer de har tidssvarende kompetencer

4 Men ikke alle børn er sådan. Nogle børn er:
usikre ensomme socialt dårligt tilpassede urolige og rastløse uden selvværd

5 Professor M. Jennes: Det du tror om mig, sådan er du mod mig,
hvordan du ser på mig, hvad du gør ved mig, sådan bliver jeg

6 Hvordan bliver vi mennesker til?
’Der foregaaer underlige Ting med dig! Du er Intet, og hedder Intet, og sætter jeg ogsaa et Nul ved Siden af dig, saa er du heller ikke mere end to Gange Ingenting, men sætter jeg bare et 1 foran dig, saa bliver du strax et stort Tal og hedder Hundrede, og sætter jeg nu et 1 bag ved dig, saa bliver du endogsaa til Tusinde og En. Gud bevares! hvad der dog kan blive af et Nul i denne Verden, naar det bare kommer i Forbindelse med betydende Tal.’ H.C. Andersen ‘Tanker over et O’ 1829 Snak om: Intro: Taget noget af den systemiske teori og begrebsverden, som vi synes kunne give mening ind i dette projekt-forløb. Identitets Hvordan bliver mennesker til? Hvordan bliver mennesker sunde og velfungerende?

7 Udvikling kræver vejledning fra de voksne
Det er naivt at tro, at omsorg for barnets følelsesmæssige tilpasning er tilstrækkeligt. For at et barn skal kunne udvikle sig normalt, kræver ”ledet deltagelse” fra en voksen i det fællesskab som barnet skal være en del af. Karsten Hundeide: Relationsarbejde i institution og skole. Dafolo 2004, s. 27.

8 IDEERNE BAG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK:
Al udvikling er relationel Det er altid de voksne der er ansvarlige for relationen Kvaliteten af relationen har betydning for udviklingen Anerkendelse er psykologisk ilt Glæde er relationelle vitaminer

9 Påstand 1 Sproget er som en lygte.
Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)

10 Påstand 2 Det er umuligt at forandre sig, når man er
negativt beskrevet

11 Påstand 3 Enhver gør sit bedste Jens Andersen

12 Påstand 4 Adfærd som gøres til genstand for opmærksomhed gentager sig.

13 Påstand 5 Børn er sociale, hvis de voksne er sociale Jens Andersen

14 Relationen er vigtigere end personen
Påstand 6 Relationen er vigtigere end personen - sagt på en anden måde: Den kontakt i skaber til børnene og den måde i møder børnene på får afgørende betydning for deres trivsel og udvikling Jens Andersen

15 Mønsterbryderen Mønsterbryderen skabes ikke primært gennem bestemte offentlige ydelser og tilbud, men i mødet med en relationskompetent voksen (Elsborg 1999)

16 God udvikling styrkes når vi tager afsæt i begrebet anerkendelse
At udvikle en åbenhed overfor det, vi aldrig har set, eller det vi ikke ved i forvejen.

17 Anerkendelse En særligt forståelsesmæssig og kommunikativ tilgang til børnene, som indebærer, at vi møder børnene på deres side - forstået som de tanker, behov, intentioner, ideer, værdier og holdninger, der ligger bag den umiddelbare iagttagelige adfærd. Schibbye 2002 Individet kan ikke udvikle en identitet uden anerkendelse A.Honneth

18 Anerkendelse Børn har noget på hjertet med deres adfærd, og der eksisterer altid en intention bagved adfærden - børn prøver at fortælle både sig selv og andre noget gennem deres adfærd. Budskabet ligger nogle gange bag den iagttagelige adfærd. Hvad kan det være barnet vil fortælle sig selv med sin adfærd? Hvad kan det være barnet vil fortælle andre med sin adfærd? Hvad, ser det ud til, er vigtigt for barnet?

19 Anerkendelsens kompleksitet – eller enkelhed!
”At begynde at opdage betydningen af det, som sker i hverdagsdialoger af et øjebliks varighed, ser jeg som første skridt i en anerkendende retning”. (Berit Bae)

20 Om systemteori Systemteori er et samlebegreb for flere teorier som lægger vægt at det enkelte individ udvikler sig i interaktion med forskellige sosiale systemer. Kommunikation og fælles handlinger etablerer de mønstre og den struktur som gør at forskellige fællesskaber (eks. klasser) fremstår som forskellige sosiale systemer. Enhver børnegruppe, klasse eller skole kan betragtes som et sosialt system 20

21 SYSTEM ANALYSE 21

22 Analysedel: Eks. på opretholdende faktorer

23 Hvordan gør jeg mit barn lykkeligere/klogere/dygtigere?
Ifølge Alison Gopnik: The philosophical baby(2009) er svaret enkelt: ”Tal til dine børn, læs højt for dem, giv dem opmærksomhed, men lad være med at give dem for meget opmærksomhed. Giv dem et rigt miljø, som de kan lære af, hvilket involverer meget mudder, mange slægtninge og husdyr, en sandkasse, venner, en plante, en babysitter og en guldfisk.”

24 Claus Holm: Talent kræver 10 års træning.
Vi danskere tror, at det er nok, at give børnene selvværd. Udvikling af talent kræver voksne, der er modige nok til at lade deres børn møde sig selv som en fiasko, nederlag og skuffelse. Børn som kun kender sig selv som vindere udnytter aldrig deres talent fuld ud. Claus Holm er dekan på Århus Universitet(DPU)

25 Duelighed og dygtighed
Den bedste institution for alle er den hvor de voksne tager ansvaret for at børnene oplever: Nærhed Glæde Fællesskab Læring Duelighed og dygtighed