Byggesten til en (mere) inkluderende skole DPU, Aarhus Universitet

Præsentationer af emnet: "Byggesten til en (mere) inkluderende skole DPU, Aarhus Universitet"— Præsentationens transcript:

1 Byggesten til en (mere) inkluderende skole DPU, Aarhus Universitet
Susan Tetler DPU, Aarhus Universitet Maj 2011 1 1

2 Inklusionsdebattens omdrejningspunkter
Idealverden Etisk diskurs Politisk diskurs Individ Kollektiv Pragmatisk diskurs Økonomisk diskurs Virkelig verden 2

3 Aktuelle udfordringer ...
At håndtere to former for krydspres: Implementering af visionen om inkluderende fællesskaber for børn > < Medikaliseringens fremvækst Mangfoldighed som værdigrundlag Standardbaseret indhold i og mål for skolen/dagtilbud

4 Et ændret syn på ... børns komplicerede læringssituationer
Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod det enkelte barn Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skoler/dagtilbud forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale

5 At se barnet i sin hele kontekst
En dobbeltstrategi Indsatser, som gør det muligt at hjælpe børn med at tilpasse sig en situation eller deres ’institution som system’ OG Indsatser, som gør det muligt for institutionen at tilpasse sig de børn, den skal være til nytte for At se barnet i sin hele kontekst

6 Inklusionsudfordringer på flere niveauer
På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Samarbejde mellem forvaltning, skole- og dagtilbudsledere og PPR På et institutionsniveau Udvikling af en kultur og valg af strategier Skole- og dagtilbudsledelsen og Ressourcecentret/ressourcepersoner I det enkelte læringsfællesskab Udvikling af en inkluderende pædagogisk og didaktisk tænkning Forståelse hos forældregruppen Det enkelte medarbejderteam I forhold til det enkelte barn Forpligtende samarbejde mellem hjem og skole/dagtilbud Det enkelte barn og dets forældre 6

7 Udfordringer … for en holdbar udvikling På institutionsniveau
Single-loop læring Forbedringer af eksisterende virksomhed uden fundamentale refleksioner over, hvilke antagelser man lægger til grund for denne virksomhed Vægt på nye effektive metoder Double-loop læring Overvejer de underliggende mål for den eksisterende virksomhed samt de teorier, der underbygger disse mål Vægt på forståelser og antagelser … som udgangspunkt for udvikling

8 Inklusionsledelse må være velbegrundet … i eksplicitte præmisser
Hvorfor skal skolen være inkluderende? Hvad forstår vi ved inklusion? Hvordan kommer vi derhen? Hvem skal gøre arbejdet? Hvornår skal vi gøre det? Lars Qvortrup, 2008 8

9 Inklusionsforståelser Lars Qvortrup, 2008
At gøre ligesom-inklusion Tolererende inklusion Forskellighed gør stærk-inklusion Princippet om inklusion er ikke kun etisk (”vi bør inkludere de andre”), men også funktionelt, fordi det bidrager til at forberede børnene på at agere i et samfund, der er karakteriseret ved funktionel, social og kulturel differentiering Skolen styrker ved at gennemføre en konsekvent inklusionspædagogik elevernes kompetence til at fungere i et samfund, som ikke efterspørger mennesker, der er som alle andre, men mennesker som gør en forskel, og som kan håndtere disse vilkår. 9

10 Kendetegn på et inkluderende læringsmiljø
Fysisk tilstedeværelse I hvilken grad man er til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet Aktiv deltagelse / Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt) I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Peter Farrell, 2002 10

11 Inkluderet? På hvilke præmisser?
Under et børnemøde, arrangeret af Københavns amt på Bank Mikkelsensvej, er der en legeplads med forskellige legeredskaber, gynger, vipper, klatrestativer mm. Efter andre aktiviteter er der mulighed for de 10 børn at lege på legepladsen. N (som er blind) er vaks og ivrig på legepladsen, og har hurtigt været alle redskaberne igennem, derefter klatrer han selv op i basketkurven - først op ad stolpen, så ud over pladen og derefter ned i kurven, hvor han sætter sig til rette. I øvrigt kravler han selv samme vej tilbage. Med til historien hører, at samme N fortæller, at han i store dele af klassens gymnastiktimer har passet sig selv inde i redskabsrummet, mens de andre har boldspil eller lignende. Som faderen udtrykker det: ’En gang imellem kunne man måske godt finde på et eller andet, hvor de (N og en anden blind dreng) kunne være med?’

12 Tre hovedfaktorer, støttende for læring
Relationer med fokus på, i hvilket omfang deltagerne i gruppen/klassen støtter og hjælper hinanden. Personlig udvikling med fokus på, hvordan der støttes op om personlig vækst og udvikling. Læringsledelse med fokus bl.a. på behov for ændringer i undervisningen generelt eller i forhold til den enkelte elev David Mitchell, 2008

13 Byggesten til ’god’ inkluderende praksis (Tetler m.fl. 2009)
’Bredt tænkte’ kollegialt konsultative funktioner At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter At styrke børnenes indflydelse på egne læreprocesser At skabe rum og nicher for inkluderende processer At skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer At inddrage et relationelt perspektiv til forståelse af børns komplicerede læringssituationer At udnytte IKT’ens varierede muligheder At forhindre, at børn kommer på hårdt overarbejde At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid At inddrage forældrenes mangfoldighed af ressourcer