Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling Undervisningsministeriets konference i Vejle d. 21.4. Peter Henrik Raae, IFPR, SDU.

Præsentationer af emnet: "Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling Undervisningsministeriets konference i Vejle d. 21.4. Peter Henrik Raae, IFPR, SDU."— Præsentationens transcript:

1 Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling Undervisningsministeriets konference i Vejle d. 21.4. Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

2 Gymnasiet mellem institution og instrument Gymnasiet som institution - styret af intern dynamik Gymnasiet som instrument - styret af ekstern dynamik Vurdering: Forandring: Faggymnasiet De enkelte fags standarder Forhandling, forskydning i koalitioner Gymnasiet som virksomhed Responsivitet ift brugere Konkurrence, udvælgelse Vurdering: Forandring: Dannelsesgymnasiet Dannelsens repræsentation Langsom genfortolkning Politisk styrede gymnasium De nationale formål Politiske beslutninger og skift

3 Gymnasiet som institution - styret af intern dynamik Gymnasiet som instrument - styret af ekstern dynamik Vurdering: Forandring: Faggymnasiet De enkelte fags standarder Forhandling, forskydning i koalitioner Gymnasiet som virksomhed Responsivitet ift brugere Konkurrence, udvælgelse Vurdering: Forandring: Dannelsesgymnasiet Dannelsens repræsentation Langsom genfortolkning Politisk styrede gymnasium De nationale formål Politiske beslutninger og skift Den faglige ekspertise - læreren som den faglige suveræn Dannelse - læreren som dannelsesrepræsentant Den brugerorienterede ydelse - læreren som innovativ org. medarbejder Implementering af politisk besluttede mål - læreren som effektiv implementator Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

4 Implementeringsgymnasiet Den effektive implementator Faggymnasiet Den fagligt suveræne lærer Gymnasiet som virksomhed Den innovative medarbejder Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

5 Hvordan beskriver gymnasierne sig? Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

6 Det faglige gymnasium – et eksempel ”Skolen prioriterer den enkelte lærers faglige og pædagogiske udvikling meget højt. Hertil kommer en styrkelse af lærersamarbejdet. I den senere tid er fokus faggruppebaserede kurser – et af de centrale mål. Skoleudvikling og udvikling af skolens profil er naturligvis også centralt…” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

7 Implementeringsgymnasiet ”Skolen har i de sidste reform-år især været opmærksom på de krav, som stilles til læreren som faglærer, teamlærer og tutor… Skolen har i det hele taget givet mulighed for at deltage i kurser som har kunne opdatere ud fra reformens krav.” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

8 Virksomhedsgymnasiet – et eksempel ”Faglig og pædagogisk udvikling samt styrkelse af lærersamarbejdet prioriteres højest. Det skal afspejle skolens profil – en forudsætning for, at vi kan tiltrække og fastholde elever og for at vi kan gøre nye tiltag, der kan differentiere os i forhold til andre tilbud.” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

9 Et nyt mix? – et eks: ”Prioritering sker i følgende rækkefølge: 1.Skoleudvikling 2.Pædagogisk udvikling for den enkelte lærer 3.Faglig udvikling og fornyelse for den enkelte 4.Karriereudvikling 5.Styrkelse af lærersamarbejdet” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

10 Hvordan identificeres behov? Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

11 Implementeringsgymnasiet Den effektive implementator Faggymnasiet Den fagligt suveræne lærer Gymnasiet som virksomhed Den innovative medarbejder Den direktive ledelse Den lyttende ledelse Den dialogiske ledelse Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

12 Den lyttende leder ”I dette skoleår har der vist sig et stort behov for faglige kurser – nu har lærerne igen overskuddet til fagligheden. Vi har derfor valgt at prioritere de faglige kurser.” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

13 Den dialogiske leder ”Behovet identificeres Ved MUS, hvor et af emnerne er efteruddannelse. Begge parter kan fremkomme med ønsker Ved TUS. Begge parter kan fremkomme med ønsker Ved… ” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

14 Den direktive leder ”På skoleniveau: I forlængelse af kvalitets- strategiens nøgleområder: Kvalificering af AT mshp sammenhæng og progression Skriftlighed i undervisningen På individniveau: …” Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

15 Fagligt suveræne opdatering ’faglige fortynding’ didaktik som fag- formidling Innovative medarbejder strategisk analyse idéudvikling ’strategisk didaktik’ Dygtige implementator intern-taktisk analyse sammenlign./benchmarking ’programdidaktik’ En samlet refleksion over efteruddannelse Peter Henrik Raae, IFPR, SDU Skoleeksterne rammerSkoleinterne rammer FaghenvendtOrganisationshenvendt

16 Ekskurs 1: Læring mellem kvalifikation og kompetence Kvalifikationsaspektet: at løse de givne opgaver Kompetenceaspektet: at udforme komplekse situationer til opgaver Andersen, Jensen og Prahl: Kompetence i et organisatorisk persektiv, 2000 Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

17 Ekskurs 2: Videnstyper i professionsorganisationen EksplicitSkjult EksplicitKombineringInternalisering (RRR…) SkjultEksternalisering (refleksion…) Socialisering (imitation..) Peter Henrik Raae, IFPR, SDU Nonaka og Takeuchi: The knowledge-creating Company

18 Organisationens kompetenceudvikling - at lære i i stedet for om Peter Henrik Raae, IFPR, SDU Til spørgsmålet efteruddannelse og/eller kompetenceudvikling:

19 Et uopdyrket fokus - blandt de nødvendige flere Ikke formelle vidensdelingstrukturer, men fælles udviklingsprojekter Ikke interne eller eksterne kurser, men hvordan ekstern viden giver mening til intern udvikling Ikke sikre realiseringen af det strategiske mål, men sigte mod udvikling af kompetence – dvs. mod evnen til at skifte mellem analyse og improvisation Peter Henrik Raae, IFPR, SDU

20 Stikord til en konklusion om ledelse af strategisk kompetence udvikling: En pædagogisk forpligtet ledelse, der har didaktisk indsigt til at kunne formulere overordnede udviklingsbehov (3-heden) har kapacitet til at fungere som tæt-på-ledelse (sparringsfunktionen) Ved om projektledelse i løskoblede systemer (snak og slack) Peter Henrik Raae, IFPR, SDU