Miljøchef, Hans Roust Thysen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Advertisements

Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Status om landbrug og fosfor
Indsatsplanerne for pesticider i drikkevand og deres betydning
Dåvildt i Lemvig og Holstebro kommuner
Kunsten at finde tons kvælstof
Efterafgrøder og miljøet
Ravn Sø Opland ca ha, heraf ca ha med landbrug.
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Effekt af nye virkemidler
Vand- & Natura 2000-planlægningen v/Niels Riis & Thomas Vikstrøm, DOF
Orientering om Vandrammedirektivet
Vandmøller og vandplaner
Forvaltningsgrundlaget
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Chefkonsulent Leif Knudsen,
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Regulering efter vandrammedirektivet
Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan er en handleplan for grundvandsbeskyttelse Det er Vandforsyningsloven samt en tilhørende bekendtgørelse der beskriver,
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
AGWAPLAN Green Network konference den 23. oktober 2006 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål 23. oktober.
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Gudenå og Randers Fjord Udvikling og tilstand
Stiig Markager, Marc Bassompierre, Ditte Petersen
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Regler om drift af naturarealer
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Planteavlskongressen Herning 2004 Hvorfra tabes fosfor og hvordan undgår vi for store tab? Goswin Heckrath, Gitte Rubæk, DJF Foulum Brian Kronvang, DMU.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Miljøchef Hans Roust Thysen Regulering af arealerne Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Landskonsulent Christian Haldrup
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
10 års erfaringer med pløjefri dyrkning
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Udledningen af kvælstof til kystvandene år 1900
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Præsentationens transcript:

Miljøchef, Hans Roust Thysen Kan der drives Landbrug i oplandet til Odense fjord, hvis de foreløbige miljømål vedtages Miljøchef, Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Disposition Tidsplan for vandrammediretivet Referencetilstand og målsætning Kystvande - Odense Fjord Søer Vandløb

Tidsplan 2006 Tidsplan og arbejdsprogram offentliggøres  2004 Første basisanalyse udarbejdes  2006 Tidsplan og arbejdsprogram offentliggøres  2007 Væsentlige problemstillinger offentliggøres  2008 Udkast til vandplan sendes til høring  2009 Vandplan og indsatsprogram vedtages  2012 Indsatsprogram skal være operationelt 2015 Miljømål skal være opfyldt 2027 Ultimativ frist for opfyldelse af miljømål efter 2x6 års fristforlængelse

Foreløbige målsætninger foreslået af DMU Kystvande Søer Vandløb Tage udgangspunkt i referencetilstand og vurdere hvad ”kun svage menneskeskabte ændringer ifht. uberørte forhold” betyder

Foreløbige miljømål for kystvande, herunder fjorde Reference: Udbredelsen af Ålegræs I forhold til år 1890 – 1900 God økologisk tilstand: maks 25 procent mindre ålegræs i forhold til referencen Udbredelsen af Ålegræs relateres til kvælstofindholdet i fjorden

Tilførsel af kvælstof til Odense fjord fra Landbrug (Kilde Fyns Amt) Udgangspunkt ultimo 90 erne Restvirkning af VMP II Bidrag efter fuld effekt af VMP II Krav til yderligere reduktion God økologisk tilstand 2.000 tons 500 tons 1.500 tons 500 tons 1.000 tons Ved fuld effekt af VMP II skal kvælstofudvaskningen således reduceres med yderligere 30 %

Tiltag ? Efterafgrøder Vådeenge Skovrejsning Husdyr Men hvor meget skal der til???

Forslag til miljømål for søer Reference tilstand µ P/l vand God økologisk tilstand Lavvandede alkaliske søer 15 25-50 Dybe alkaliske søer 8 13-25

P indhold 1850, holdt op mod foreløbig VRD målsætning

P-indhold i naturvandløb: Middelkonc.(µ g P/l) 51 50 18 41 79 62 Foreløbig basisanalyse Odense fjord reference 30 Forslag om P-konc. i søvand ved god økologisk kvalitet: Lavvandede søer: 25 – 50 Dybe søer: 13 – 25

Fosforindhold (µ g P/l) i indløbsvand og søvand: dybe søer Indløbsvand 20-50 Referencetilstand: 8-10 50-100 God økologisk tilstand: 12-25 20-200 Nuværende tilstand: 8-200 Kilde: DMU

Fosforindhold (µg P/l) i indløbsvand og søvand: lavvandede søer 20-50 Referencetilstand: 10-15 50-100 God økologisk tilstand: 25-50 20-200 Nuværende tilstand: 10-300 Kilde: DMU

Dallund Sø Odense Fjord oplandet 2600 Søer over 100m2 Dækker et samlet areal på 1106 ha. Opland: ca. 21000 ha landbrugsjord

Dallund Sø Dallund sø var for 6.500 år siden ca. 13 meter dyb. I dag er den 2,6 meter dyb Palæøkologiske undersøgt Boret ned i søbunden Estimeret fosforindholdet på baggrund af kiselalger

Reference Miljømål dyb sø dyb sø Hjulplov Agerbrug Dallund Sø (estimeret ud fra diatoméer) Total-fosfor Minerogent materiale  Pediastrum (grønalge) Byg type Hamp type Træer Buske Periode Urter Rug 2000 Moderne 1500 Middelalder e. Kr. 1000 Hjulplov 500 Jernalder 500 År 1000 Agerbrug Bronzealder 1500 2000 2500 f. Kr. Yngre Stenalder 3000 3500 4000 Ældre Stenalder 4500 20 40 60 80 100 10 10 20 20 40 60 500 1000 1500 100 200 300 % mg cm-2 yr-1 % µg L-1 Analyseret af: Peter Rasmussen & Emily Bradshaw, GEUS

Opdyrkning Reference Lige efter istiden

Tiltag ? Erosion Udvaskning fra risikoarealer Bræmmer langs vandløb og søer Ændring i dyrkning Oversvømmelser, hvor P sedimenteres Udvaskning fra risikoarealer P-indeks VMPIII forskning Men hvor meget skal der til???

Vandløb Dansk vandløbsfaunaindeks: Dårligst 1 og bedst 7 Indeks der basere sig på type og antal af smådyr fundet ved ”sparke prøven” Positive og negative dyr

God økologisk tilstand Reference: Dansk vandfaunaindeks 6-7 God økologisk tilstand Dansk vandfaunaindeks 5

Tiltag Fysiske forhold angives som væsentligste årsag til manglende målopfyldelse Mindre vandløbsvedligeholdelse Frilægning af rørlagte vandløb Men hvor meget skal der til???

Kan der drives landbrug hvis de forløbige miljømål vedtages ? Foreløbig målsætninger meget ambitiøse Definitionen af ”god økologisk tilstand” får afgørende betydning Landbrugsproduktion kan blivevoldsomt begrænset Mangler viden om konsekvenser

1788 2015 Kan der drives landbrug i Danmark hvis de foreløbig miljømål vedtages ? JA! – Men hvordan? 1788 2015