Forvaltningsgrundlaget

Præsentationer af emnet: "Forvaltningsgrundlaget"— Præsentationens transcript:

1 Forvaltningsgrundlaget
Statussituationen Indsatsområder Ambitionerne hos myndighederne – hos sportsfiskerne Tangeværket

2 RETSGRUNDLAGET FOR MILJØMÅLENE FOR GUDENÅEN OG RANDERS FJORD Regionplan/landsplandirektiv Habitatdirektiv/NBL Vandrammedirektiv/miljømålslov Miljøbeskyttelsesloven Planloven/VVM Husdyrbrugloven

3 RANDERS FJORD REGIONPLAN/LANDSPLANDIREKTIV
Skærpet målsætning – Natura 2000 må ikke påvirkes af menneskelig aktivitet Generel målsætning svagt påvirket af menneskelig aktivitet Lempet målsætning Væsentligt påvirket af menneskelig aktivitet MÅLSÆTNINGEN FOR RANDERS FJORD ER IKKE NÅET!

4 RANDERS FJORD – NATURA 2000 Gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlag for området (DMU Rapport) Sikre områdets integritet 32 forskellige arter og naturtyper samt 17 fuglearter Naturbeskyttelseslovens § 19 Muslingedommen

5 RANDERS FJORD OG VANDRAMMEDIREKTIV
Kvalitetsklasser for overfladevandets tilstand: HØJ GOD MODE-RAT RINGE DÅRLIG ”Høj økologisk tilstand” betyder: ”ingen eller kun ubetydelige menneskeskabte ændringer ifht. uberørte forhold”. ”God økologisk tilstand” betyder: ”kun svage menneskeskabte ændringer ifht. uberørte forhold”. God økologisk tilstand er et bindende fællesskabsmål og skal være opfyldt senest i 2015

6 Kvalitetsparametre for fjord og Gudenåen med tilløb
Fiske- og anden faunas diversitet, alderssammensætning, bestandsstørrelse mv. (ikke kystvande) Plantesamfund Fysiske forhold Vandkvalitet Prioriterede stoffer Alle parametre skal være opfyldt før miljømålet er nået! Undtagelser

7 GODT ØKOLOGISK POTENTIALE (Moderat tilstand)
Nedprioritering kan – på en række skrappe betingelser – og som en klar undtagelsesbestemmelse accepteres for stærkt modificerede vandområder, giver ikke frit valg på alle hylder! Betingelser: Investeringen uforholdsmæssig stor i forhold til miljøgevinsten – samfundsmæssigt bydende nødvendigt – anvendelsen kan ikke erstattes af tilsvarende mere miljøvenlig anvendelse. Konsekvens: Indsats i forhold til de fysiske forhold kan udelades i målsætningen Godt Økologisk Potentiale – øvrige kvalitetselementer skal opfyldes. Et klart politisk/økonomisk ”smuthul”!

8 IMPLEMENTERINGSPROCESSEN ER IGANG
Vedtaget i 2000 Basisanalyser 2004 Idefasen – afsluttet 2007 Vandplanerne 2009 (miljøcentrene) Handleplaner 2010 (kommunerne) Operationelt (kommunerne) Målopfyldelse 2015 Udsættelse 2 x 6 år Forbud mod forringelse af overfladevand i kraft 2003! Eksempel: Udledning fra landbrug, dambrug, spredt bebyggelse, renseanlæg, overløb, befæstede arealer, rørlægning mv.

9 Sådan ser ”virkeligheden” ud fra basisanalysernes konklusioner
50 % af vandløbsstrækninger vurderes ikke at ville opfylde de foreløbige mål pga. fysiske forhold og/eller spildevandstilførsel, primært fra regnbetingede udløb. Langt de fleste årsager er de fysiske forhold. Mindst 90 % af søer vurderes ikke at ville opfylde mindst god økologisk tilstand pga. N, P –udledninger fra primært landbrug samt fra sediment Randers Fjord vurderes ikke at ville opfylde mindst god økologisk tilstand pga. N, P –udledninger fra primært landbrug/dambrug, spredt bebyggelse og pga. miljøfremmede stoffer i sedimentet Efter VRD’s kriterier vil 1 ud af 5 undersøgte grundvandsforekomster ikke opfylde Grundvandsdirektivets krav til pesticidindhold.

10 Indsatsområder (I) Kommunale renseanlæg i oplandet
Basisforanstaltninger: Forbedret rensning ved driftsoptimering og kapacitetsforbedring Supplerende foranstaltninger: Hygiejnisering og fjernelse af miljøfremmede stoffer ved UV- og ozonbehandling Spredt bebyggelse Basisforanstaltninger: Spildevandsrensning på X antal ejendomme Regnbetingede spildevandsudløb Basisforanstaltninger: X antal nye bassiner Supplerende foranstaltninger: udvidelse af X antal eksisterende bassiner

11 Indsatsområder (II) 1. Miljømæssige effektivisering af landbrug på omdriftsarealer – henholdsvis lavbund/ådale og højbund (f.eks. Efterafgrøder, nedsat norm) 2. Udtagning/omlægning af landbrugsarealer i omdrift på lavbund/ådale og højbund (f.eks vådområder, vedvarende græsningsarealer) 3. Forbedring af vandløbenes fysiske forhold (f.eks udvidede bræmmer langs vandløb, gensnoninger af vandløb, fjernelse af spærringer) 4. Særlige grundvandsbeskyttelsesvirkemidler (f.eks. vedvarende græsningsarealer, pesticidfri dyrkning ved boringer) 5. Reduktion af påvirkninger fra punktkilder (spildevand og forurenede grunde) 6. Særlige virkemidler, natur (f.eks. større arealer, naturpleje)

12 Erosionsbegrænsende foranstaltninger
Indsatsområde (III) Målsat fysisk index Økonomi ok? Vandløbsvedligeholdelse -miljøoptimeret Vandløbsrestaurering Ophør/regulering af dræning Sørestaurering/biomanipulation Genskabelse af vådområder/ekstensivering af ådale Mindsket vandindvinding Erosionsbegrænsende foranstaltninger Vandskiftereguleringer Regnvandsbassiner

13

14 Ambitionerne hos staten
Regeringens miljømål DMUs miljømål Vandløb: Faunaklasse Mindst fauna 5 Søer 3-15 meter: my/l - Max. 6 my/l (klorofyl) Søer til 3 meter: my/l Max. 13 my/l Kystvande: Afvigelse % - Max % NB: Der er tale om foreløbige miljømål Endelige miljømål afventer EU’s udspil ”Karakterbog”

15 Ambitionerne hos kommunerne
Hvem skal nu betale?????

16 Ambitionerne hos Sportsfiskerne (I)
Håndhævelse af ”ikke forringelseskravet” Indgreb over for forureningskilden frem for at bruge naturen som renseanlæg (permanent sødannelser) 0-udledning af P og N til søer og følsomme fjorde Helhedsorienteret tilgang til vandløbssystemer Fri passage fra kilde til hav Genskabe vandløbenes naturligt mæandrerende forløb Optimal vandkvalitet Sikre at vandløbene huser en varieret fiskebestand både hvad angår sammensætning, aldersstruktur og artsdiversitet Tilstrækkelige gyde- og opvækstbetingelser Sikre de naturlige hydromorfologiske forhold

17 Ambitionerne hos Sportsfiskerne (II)
Udlægning af meter brede bræmmer langs vandløbene, ekstensivering og udtag af dyrkede arealer i ådalene, Udbygning af de kommunale rensningsanlæg og anlæggelse af forsinkelsesbassiner med tilstrækkeligt volumen til sedimentering af regnbetingede udløb fra overfaldsbygværker og befæstede arealer med neddroslet udløb til vandløb for at undgå erosion samt forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse. Ophør med dambrugsudledninger af miljø- og hormonforstyrrende stoffer Udlægning af gydegrus og sten mv. Genåbning af rørlagte vandløb Ophør af vandløbsvedligeholdelse – gradvist for de stærkt kanaliserede vandløb Ophør med indvinding af overfladevand til markvanding Indgreb over for materialevandring ved inaktivering af dræn og grøfter mv. Reduktion på mindst 60 % af N og 35 % af P udledning til kystområderne

18 Tangeværket – den varme kartoffel
Opstemningen af Gudenåen ved Tangeværket i relation til habitatdirektiv og VRD Definition af begrebet ”kontinuitet” – omløb, vandmængde mv. Åbningsskrivelser/lov implementering/traktatbrud ” ”… det må i denne sammenhæng (traktatbrudssag) nærmest tangere en provokation, når regeringen ikke har gennemført de krævede lovændringer, men til gengæld har haft tid til at vedtage en lov om forlængelse af Gudenåcentralens koncession, uden at den i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 krævede vurdering af forlængelsen virkning på de berørte habitatområder. Også de projekter, Folketinget vedtager ved lov, er omfattet af kravet om vurdering i habitatdirektivets artikel 6 (3). Hvis dette forhold skal bringes ind i en evt. traktatbrudssag, vil Kommissionen skulle fremsende en supplerende åbningsskrivelse, hvilket faktisk er sket ved flere lejligheder, senest over for Irland” ” (citat: professor dr. Jur. Peter Pagh, Københavns Universitet)

19 HÅNDHÆVELSE TAK!