Kursus i Målgruppeanalyse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
Advertisements

Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Undervisningsplanlægning
Arbejdspladsudvikling
Kursus i Målgruppeanalyse
Kursus i Målgruppeanalyse
1 Beboerinformation BL: Budskaber og målgrupper Paul R. Metelmann.
INFORMATIONSFORMIDLING KRÆVER EN PLAN SKANKOMP VIBORG LOUNGE TIRSDAG DEN 5. OKTOBER 2010.
Henriette Lungholt Uge Kreative metoder.
Kreative metoder Henriette Lungholt
Sprog/billeder på Internettet
”Design og fremstil – med udgangspunkt i vores case – et eller flere medieprodukter, der vil kunne indgå som del af kampagnen, der skal skabe opmærksomhed.
Målgruppeanalyse
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Om feedback og tilbagemeldinger
Dagens program  Præsentation af os  Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af kompendium, eksamen m.m.)  Øvelse:
Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber
Kommunikation og Reception
Virksomheder - definition
Introduktion til centrale begreber
At udforske sin egen praksis
To modsatrettede Opfattelser Organisation, Trojka, 4. udgave, 2007
IT i undervisningen.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Dansen omkring handicapbegrebet
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Digital interaktion, oplevelse og handlingens parametre
Kommunikation med målgruppen
Præsentation af Det retoriske kompas
Formidling Skolebiblioteket som ramme for faglig formidling.
Virtuelle verdener og rum Lisbeth Klastrup og Troels Degn Johansson IT-højskolen I København F-2002, Design, Kommunikation & Medier.
Hvad er målgruppeanalyse
Hvad er forandring?.
Teori, metodologi og metode
Grupper – hvordan gøres det?
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet april 2009 Målgruppeanalyse Målgruppeanalyse Metode 4 Farer og fejlkilder.
Niveauer for læring i organisationen
Kommunikation med målgruppen
Reservatet Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup
Dagens program Præsentation af os Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af kompendium, eksamen m.m.) Præsentation.
Formalia ved opgaveskrivning
Leder-seminar d november 2014 Hornstrup Kursuscenter.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Validitet og reliabilitet
Case Året er 2031 og staten er i gang med centraliseringen og nu er det blevet skolernes tur. Der skal spares penge på både lærere og undervisningsmaterialer.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Kommunikation med målgruppen
2. Kursusgang Målgruppeteori.
MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 FORMÅL FORVENTNINGER FORMALIA 6/
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
Ved eksamen bliver de studerende prøvet i forhold til deres: Viden om grundlæggende begreber, teorier og forskningstraditioner vedrørende IT som medie.
Kommunikation med målgruppen
DIEB4.1 Kursusgang 4 Oversigt: Sidste kursusgang Opgaver Aktivitet 2: Generer design (fortsat) Design af interaktionselementer.
Kursus i Målgruppeanalyse
Sara Mosberg Iversen, MA Kommunikation Medier og Kommunikation, F2005.
BA International Erhvervskommunikation Sproglig teori og metode (IV)
1 Målgruppeanalyse ITU forår 2011 Paul R. Metelmann.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Forandringskompasset. Program 9:00- 9:15Velkommen og formål med dagen 9:15- 10:00Introduktion til kompassets forandringsfaser + mini øvelse 10:00-10:15Pause.
Skriveperiode (synopsis)
SUF - gevinstrealisering
Virksomhedssamarbejde
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Digital dannelse i gymnasiet
Læringstimer med kliniske sygeplejelærer i
Præsentationens transcript:

Kursus i Målgruppeanalyse Kursusgang

På programmet Introduktion til kurset Kursusplan – hvad rummer kurset Litteratur Miniprojekt + Bedømmelsesform Introduktion til Målgruppeanalyse Målgruppeteori Målgruppesegmentering

Kursusindhold Kurset består overordnet af 3 dele: Målgruppeteori Metodeteori Miniprojektet

Litteratur samt eksamensform Kompendie Bente Halkiers bog: Fokusgrupper Eksamensform Individuel mundtlig projekteksamen på bagrund af gruppeprojekt

Miniprojekt En væsentlig del af kurset er et miniprojekt der skal udføres i grupper på min. 4. I miniprojektet skal de studerende udføre en målgruppeanalyse i praksis. Miniprojektet danner grundlag for eksamen.

Hvad kan et miniprojekt omhandle? Målgruppeanalyse for netauktioner over kunst af communitysites (Bridezilla) Målgruppeanalyse og konceptudvikling Målgruppeanalyse og evaluering af Zoomobil i ZOO af selvbetjeningssystem på Københavns Hovedbibliotek/SCI i lufthavnen

Hvor stor en undersøgelse? Typisk indeholder en målgruppeanalyse noget af nedenstående: 3-5 enkeltmands interview eller 2-3 fokusgruppeinterview evt. suppleret med Brug af et par kreative metoder/observation eller Mindre kvantitativ undersøgelse Suppleret med statistik, eller andres undersøgelser.

Hvad er en målgruppe? ”those individuals whose behavior, attitudes or knowledge we want to influence, directly og indirectly.” (Windahl 1992: Using Communication Theory, p. 12) En målgruppe er den gruppe mennesker, man som afsender er interesseret i at kommunikere til, hvad enten man vil oplyse dem om noget, underholde dem, eller ønsker at sælge dem et eller andet.

Hvem består målgruppen af? ”I forbindelse med planlægning af medieprodukter er der ofte uklarhed omkring, hvad der præcist ligger i begrebet målgruppe, og hvilke personer begrebet dækker over.” (Mostov, Søndergaard og Østergaard, 2002:31)

Forskellige typer målgrupper Individ Gruppe Netværk Opinionsledere Fællesskaber Livsstil Organisation Disse skal ikke nødvendigvis betragtes isoleret, men opfattes i et kombinationsperspektiv.

Kommunikationsintention Definition af målgruppen afhænger af, hvad afsenders intention med kommunikationen er, ex: Informere Forandring/handling Salg Læring Underholdning Fællesskab (faglig, socialt) Andet?

Hvorfor målgruppeanalyse? "Man skal ikke blot vide, hvem man henvender sig til; man skal også vide noget om dem." (Cheesmann og Mortensen, 1987:11)   "Kendskab til målgruppen er nødvendigt for at kunne undgå ikke-intuitivt indlysende fejl, samt sikre sig at man opdager sådanne fejl og tager ved lære af dem."

Øvelse Diskuter 2 og 2: Hvilke former for målgrupper har I tidligere beskæftiget jer med? Hvorledes definerede I dem? Hvad har I vidst om dem?

Indholdet i en målgruppeanalyse Hvem er målgruppen? Ex. Demografisk sammensætning. Er der væsentlige forskelle herindenfor? Hvad er målgruppens forudsætninger? Herunder eventuelle begrænsninger Hvad er målgruppens relevansopfattelse, interesse og behov i forhold til kommunikationen? Er der nogle barrierer, der afholder målgruppen fra at bruge kommunikationen efter intentionen? Hvad er målgruppens præferencer, ønsker, smag? Hvad er målgruppens erfaring med brug af lignende kommunikationsformer?

Formål med en målgruppeanalyse Typisk formål med målgruppeanalyse Hvem er målgruppen egentlig? Hvorledes er den målgruppe?

Forskellige formål Fænomenologisk interesse Hvem er målgruppen? Hvorfor? Ex. Bookcrossing Målgruppepræcisering/udvidelse Hvem er potentiel målgruppe for dette produkt? Hvordan kan vi bedre henvende os til dem? Ex. P1, IP-telefoni Evaluering og viderudvikling Hvem er målgruppen? Hvorledes vurderer de relevansen og brugbarheden af dette IT-produkt ? Forslag til forbedringer?

2 trin i en målgruppeanalyse En målgruppeanalyse består overordnet af 2 trin: En målgruppesegmentering En målgruppeanalyse

Målgruppeanalyse som metode, 1 Hensigten med målgruppeanalysen Klargør formålet med målgruppeanalysen Undersøg afsenders intentioner Research (forskning, lignende tiltag, målgrupper..) Målgruppesegmentering Foretag en målgruppesegmentering Præciser hvem der er målgruppen Afgræns, hvem der ikke er målgruppen

Målgruppeanalyse som metode, 2 3) Undersøgelsesdesign Planlæg undersøgelsen Vælg metoder 4) Afholdelse af undersøgelse Planlæg forløbet 5) Analyse og fortolkning Valg af analyseform + fortolkningsniveauer

Målgruppeanalyse som metode, 3 6) Evaluering af undersøgelsen Evaluer undersøgelsen i forhold til metodekravene 7) Resultatet af målgruppeanalysen Hvad blev resultatet?

Definition af kommunikation, 1 Laswells formel: Hvem siger hvad, i hvilken kanal, til hvem, med hvilken effekt? Kommunikationsopfattelse  ·       Transmission (kanyleteori)

Centrale elementer Afsender Budskab Medie Målgruppe Effekt

Definition af kommunikation, 2 En nyere kommunikationsdefinition: 'Social interaction through messages'  (John Fiske, 1990:2) Kommunikationsopfattelse: Dialog Interaktion

Andre nøglebegreber Social kontekst Kultur Identitet Hverdagsliv

Kommunikationsopfattelse, 1 Transmission budskaberne bliver sendt uhindret fra afsender og til den ’forsvarsløse’ modtager – ’kanyleteori’. En-vejs perspektiv på kommunikationen, afsender planlægger kommunikationen udfra objektiv vurdering af målgruppens behov.

Kommunikationsopfattelse, 2 Dialog fokus på den mening folk skaber i deres liv, og den måde hvorpå, det lykkedes dem at opnå deres mål, i bestemte situationer – information som konstruktion afsender ser kommunikationsplanlægning som dialog

Kommunikationsopfattelse, 3 Interaktion Målgrupper tager selv aktiv del i selektion og skabelse af kommunikationen. Kommunikation kan derfor også opfattes som interaktion, både imellem afsender og modtagere, men også modtagerne internt imellem. Dette kan både foregå i sociale grupper som en sorggruppe, eller digitalt i et community om musik på intranettet.

Målgruppeopfattelse Udvikling i målgruppeopfattelse fra kanyle-teori og til idag: Forsvarsløs Genstridig Selektive filtre Problemløsende og behovsstyret ”det enkelte menneskes adfærd er målrettet, også når det gælder (for)brug af mediernes indhold. Det enkelte menneskes mål, behov, forudsætninger og begrænsninger er udgangspunkt for anvendelse af information.” (Preben Sepstrup(2002), s. 35 – 43)

Målgruppebegrebet Forskel på målgruppe og masse ”Man kunne hævde, at hele offentligheden derfor må være målgruppen. Men derved mister begrebet sin mening, som netop er at udpege særlige grupper, som kræver en speciel kommunikation på grund af deres særlige behov og forudsætninger.”  (Jan Krag Jakobsen: ”25 Spørgsmål til mediearbejdet”, s. 26) Forskel på målgruppe og individ Afsenderintention

Målgruppens karakteristika Målgruppen skal være i besiddelse af nogle fællestræk, der konstituerer dem som gruppe, set fra et afsenderperspektiv. Ikke nødvendigvis fysisk gruppe, men en gruppe af individer, der besidder nogle fælles karakteristika.

Ændret målgruppeposition Med nyere medier er der sket en ændring i målgruppeposition, fra: Modtager, til Bruger (user) Brugeren betegner en mere aktiv målgruppe, der i mange sammenhænge også fungerer som afsender, ex. i på en blog eller i et community. Brugeren er som publikum aktiv og kritisk opmærksom. (Jenkins 2003, s. 279)

4 Målgruppepositioner Jens F. Jensens oversigt: Schrøder et al. (2003): Researching Audiences, p.367.

Interaktionsformer Transmission Consultation Information produceret og skabt af afsender, men selekteret af bruger, ex. netavis. Conversation Informationen flyder i begge retninger imellem 2 eller flere brugere, ex. email, chat… Registration Information skabt af brugeren samles af afsender, ex. brugerens adfærd på et site.

Det interaktive publikum Jenkins formulere, at den nye deltagende kultur baseres på 3 tendenser: Brugerne har mulighed for at arkivere, kommentere, tilegne sig og recirkulere medieindhold. Brugerne (i subkulturer) skaber og promoverer selv medieproduktioner. Tværmedieale produktioner fordrer mere aktive tilskuere. (Jenkins 2003, s. 280)