SIP 3 Når hele skolen er med: KLAR-PARAT-STUDIERETNING

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Advertisements

Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Undervisningsevaluering i matematik
5 IT-didaktiske principper
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
VEJLEDNING… … til brug af præsentationen:
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Ledelsesakademiet, Erhvervsakademi Aarhus
Lærerprofessionen.
Det udvidede klasserum
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Forældremøde X årgang.
”Sammenhængskraft som dynamo i klasserummet” August 2010 – September 2012.
Fremtidens skole Gruppe 5.
Informationsmøde ny skolestartere 20. november 2013
Årsmøde, eliteidrætsgymnasier.dk d november 2012
Vision Uddannelsesparate unge
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Odder Gymnasium KLAR-PARAT-STUDIERETNING. Mål med Klar-Parat-Studieretning • På Odder Gymnasium udvikler vi stærke studieretninger via delt lederskab.
O DDER G YMNASIUM S TX - ALMENT GYMNASIUM MED CA 500 ELEVER & 55 LÆRERE HTTP :// WWW. ODDER - GYM. DK / “Fra selvledelse & medledelse til delt lederskab”
Observation af din/andres undervisning –
Odder Gymnasiums iPad-projekt Susanne Th Jensen & Yago Bundgaard, Odder Gymnasium. Uddannelsesforum 2011.
HJERNE TALENT XPERIMENT AATG.DK "Udvikling af elevernes almene studiekompetencer gennem formativ evaluering". Mentorordning på 1. årgang.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse frem til næste folketingsvalg: - Skolen skal tilbyde børnene lektiehjælp og faglig fordybelse.
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Hvordan lettes overgangen relevant
Læringskultur og elevinddragelse
N YE ELEVTYPER – FOKUS PÅ TYDELIGHED, ANERKENDELSE OG STUDIEKOMPETENCE.
Kvalitetssikring af lærerpræstationer - Hvordan?
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Skrivning i de store formater
Professionelle læringsfællesskaber i praksis
Nye veje i overbygningen Udgangspunkt i elevernes læringsmål og læringsstrategier Undervisningen tilrettelægges fleksibelt på tværs af klasser og årgange.
Helhedsorientering & Tværfaglighed
Det politiske arbejde med udvikling af folkeskolen i Esbjerg kommune
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative kompetencer.
Formidlingskursus 2014 Gymnasiepraktik og Det rullende Universitet Klasserumskultur og elevernes forskellighed Susanne Th. Jensen Vicerektor Odder Gymnasium.
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBAELT Arbejdsmøde den 8. november 2011.
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Velkommen på Tietgen Handelsgymnasium. Har jeg talentet til at bidrage til alt det gode, der allerede gøres? Nogle vil jeg skuffe Andre forhåbentligt.
EN NYTÆNKNING AF HVERDAGEN PÅ HG - TANKER OM SKEMAET Præsentation af rammeforsøg.
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
LÆRING, DER SES!.
Lind Skole Version 2 FYRAFTENSMØDE MED FORÆLDRE D. 8. OG D. 9. JUNI 2015.
Socialisering Kapitel 5.
Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.
O DDER G YMNASIUM S TX - ALMENT GYMNASIUM MED CA 500 ELEVER & 55 LÆRERE HTTP :// WWW. ODDER - GYM. DK / Fra selvledelse & medledelse til delt lederskab”
Greve Gymnasium Skemalagt elevtid Forsøg med start i skoleåret Forsøget omfatter hele skolen: -Alle fag med skriftlig dimension -Alle lærere og.
Ny skolehverdag Støvring Gymnasium Ny skolehverdag Støvring Gymnasium Mål med projektet  - at eleverne i høj grad får den bekendtgørelsesfastsatte.
Direktørgruppen SAMlær Odense. Hvad er der gang i? Arbejdstidsaftaler Undervisningsdifferentiering og IKT IKT Blended Learning God undervisning.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling Undervisningsministeriets konference i Vejle d Peter Henrik Raae, IFPR, SDU.
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Stærkere kobling mellem skole og praktikvirksomhed
Hvordan motiverer vi de unge?
informationsmøde - Frederiksberg Gymnasium
SIP3: Differentiering Temaer
Inspirationsworkshop med fokus på
Selvevaluering og opfølgningsplan
Præsentationens transcript:

SIP 3 Når hele skolen er med: KLAR-PARAT-STUDIERETNING Et udviklingsprojekt i samarbejde med UVM og SDU Vicerektor Susanne Th. Jensen Odder Gymnasium

Kan vi dele lederskabet om at definere og nå de fælles mål? ? Jan Pytlich og ? Metafor med Lars Vilbæk som coachen, der sammenkalder holdet/teamet med mellemrum for at få et overblik over hvordan banen aktuelt ser ud fra forskellige vinkler Påstand: Den måde vi som ledere opfatter vores ledelsesrum på, den måde vi ”danner” eleverne på må nødvendigvis afspejles i den måde vi leder lærerne på. Sagt med andre ord: delt lederskab betyder at det, vi forlanger af lærerne, skal lærerne kunne spejle sig i hos os.

Hvad opnår skolen ved ”delt lederskab” Kvalificerer sin mulighed for: At løse opgaven kompetent ved at tage udgangspunkt i det, den véd nu, og har erfaring om, og bruge det som afsæt for næste skridt - ”enactment” At være meningsskabende for lærere og elever Adækvat organisering af samarbejde med og mellem lærerne – i motiverende praksisfællesskaber

13 studieretningsledere fra 1.g og 2.g KLAR-PARAT-STUDIERETNING Et helskoleprojekt med fokus på udvikling af stærke studieretninger via en stærk organisationskultur med delt lederskab : Deltagere 5 ledelsespersoner 13 studieretningsledere fra 1.g og 2.g Alle lærere i 1.g og 2.g Alle 1.g og 2.g klasser

Klar-Parat-Studieretning Mål At udvikle stærke studieretninger via delt lederskab og målrettet fokus på den enkelte elev Redskaber kræver nye værktøjer og ny organisering Fokus på 3 faser: Klar – parat - studieretning

Klar-fasen: modtagelse, screening, introduktion Samarbejde med grundskoler om elevernes færdigheder, kompetencer og arbejdsformer (jvf ny reform) Kortlægning af elevernes indgangsniveau Screeningsresultater samles og følger den enkelte elev fra grundforløb til studieretning Der screenes i matematik, læsehastighed og AP Folkeskolereform nødvendiggør ar vi er synkroniserede med vores aftagere

Screenings-map for klasse/individ

Parat-fasen – fokuseret træning i studiekompetencer Hvad gør vi med viden fra screeningerne? Matematik-kursus Læsehastighedskursus AP-kursus Mentor-ordning Differentieret undervisning i den enkelte klasse ”How to get organized”/IKT-dannelse i forbindelse med konkrete opgaver

Parat-fasen Udvikling af fælles organisationsværktøjer Kompetenceportalen: http://www.odder-gym.dk/kompetenceportal/ Skriftlighedsportalen: http://www.odder-gym.dk/skriftlighedsportal/ IKT-portal: http://www.odder-gym.dk/ikt-portal/ Portalerne udgør en platform, som er synlig og inddrager ledelse – lærere – elever i projektets delmængder og progressionstanke. Er dynamisk med bidrag fra brugerne.

Kompetenceportal – overblik over de 3 faser: klar – parat - studiestart

KLAR PARAT STUDIERETNING

Studieretningsidentitet og studiekompetence Mål Studieretningernes særlige profil og samarbejde fagene imellem skal give bedre motivation og mere læring Kræver Samarbejde, organisering med delt lederskab mhp videndeling mellem lærere - ledelse  

Delt ledelse: man skal have noget at lede med & rammer, der giver mening Studieretningslederne forvalter 25 timer og 10.000 kr til fordeling mellem lærerne til SR-aktiviteter pr skoleår Klasseteam og dialogmøder mhp videndeling mellem studieretningens lærere på alle tre årgange og ledelsen

Eksempler på dannelse af STR-profil SR-intro ved studieretningsstart – SR-lærere og 2g/3g elever præsenterer særlige træk ved studieretningen ved skoleårets start ”Elevtid tilstede” til SR-fag - 2 lektioner pr 14 dag, indlagt i skemaet (idéer hertil udveksles på Skriftlighedsportalen) ETU, elevtrivselsevaluering, som fælles redskab til motivation som drivkraft for læringskultur i klasserummet

Elev – elev formidling Vision Der skabes et perspektiv for eleverne med faglige rollemodeller, som man kan pejle efter i egen udvikling fra elev - studerende Studieretningsdag-på-langs (3g og 1g underviser hinanden indenfor studieretningen) AT 2g elever formidler deres resultater af AT- innovationsuge til 1.g elever indenfor studieretningen 4. g elever giver kick-off til 3.g AT generalprøve

Lærer – lærer udveksling Vision Erfaringsudveksling, fastholdelse af de gode idéer og overblik + ejerskab i organisationen Planlægningsdag inden skolestart, hvor nye SR-ledere mødes med 4.g SR-ledere: erfaringsudveksling mhp. den konkrete studieretning Kompetenceportal , Skriftlighedsportal, IKT-portal som introduktionsværktøj til nye lærere, nye SR-ledere, fast reference for hele organisationen (elever, lærere, ledelse)

Klar – parat - studieretning Hvad blev vi bedre til? Etablering af et praksisfællesskab mellem lærere – ledelse via portaltankegangen (kobling mellem lærerinitiativ og organisatorisk tiltag) En eksplicit køreplan giver stabilitet og tryghed og større pålidelighed ift. valg af evalueringsformer Vi screener ikke længere for at screene…vi løfter eleverne SR-videndeling og SR-identitet er en fælles dagsorden Ejerskab: vi har et fælles referencepunkt ift. MUS, GRUS, PR, pædagogiske dage

Klar – parat - studieretning Hvad er næste udviklingstrin for KPS? Stærkere kobling til grundskolen på lærer-lærer niveau og elev-elev niveau (skriftlighed og AT/projektopgaven) Stærkere kobling mellem SR og AT – og AT og fagene Mere ”magt og agt” til studieretningsledere & klasseteam: studierejser, eks- og inkursioner, andet????

Hvad har vi lært? Lærerne ”Vi skal huske hele tiden at ”lære eleverne at kende forfra” ”Vi skal personliggøre elevens dannelse/læring og finde ud af hvad det er, der motiverer både klassen – og den enkelte” ”Vi skal til stadighed udvikle adækvate, fælles værktøjer, som muliggør et professionelt samarbejde om undervisningspraksis”

Hvad har vi lært? Ledelsen ”Ledelsen kommer tættere på læring, og lærerne kommer tættere på ledelse” ”Det kræver en organisation, der har de nødvendige fora, hvor man i en ”on-going” dialog deler lederskabet om at løfte den enkelte studieretning og den enkelte elev maksimalt” ”Enactment” er et godt instrument for at komme i mål

KLAR PARAT STUDIERETNING