aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe 27.august 2014

Formålet med aktionslæring i praktikken Kvalificere de studerendes analyse af og refleksion over praksis gennem et skærpet fokus. Kvalificere de studerendes arbejde med empiri. Kvalificere den didaktiske samtale og trepartssamtalen Forberede de studerende på arbejdet med at dokumentere og evaluere praksis

Definition Aktionslæring er en metode, hvor praktikere samarbejder om at igangsætte eksperimenter i praksis med henblik på at blive klogere på praksis og at udvikle den (KLEO). Ref.: Plauborg, Helle (2006): Aktionslæring – evaluering i øjenhøjde. I: Evalueringsfaglighed i skolen. (red.) Claus Madsen, UP, side 55-66

3 faser i aktionslæring Fase 1: at formulere en problemstilling. at iværksætte aktioner, observere aktioner og reflektere over undervisning/didaktisk samtale. Fase 3: at bearbejde erfaringer.

Fase 1: at formulere en problemstilling Problemstillingen skal: give anledning til at undersøge og eksperimentere med praksis give anledning til handling udspringe af praksiserfaringer være fokuseret. Problemstillingen skal ses bredt som et problem, dilemma, undren eller udfordring.

Fase 1: at formulere problemstillinger Det handler om at formulere problemstillinger, der skaber muligheder for at arbejde med og blive klogere på praksis over tid og som beskæftiger sig med praktikkens kompetenceområder: Didaktik Klasseledelse Relationer

Fase 2: at iværksætte aktioner, observere og reflektere over undervisning Igangsætte aktioner: Et eksperiment, et tiltag eller en handling, der iværksættes i praksis for at undersøge problemstillingen mhp. at løse den Observere undervisning Reflektere over undervisning; føre didaktiske samtaler.

Ad Fase 2: den didaktiske samtale En struktureret samtale med fokus på problemstillingen Omdrejningspunktet er refleksion og evaluering af de konkrete aktioner. Udfordringer og anbefalinger: Da fokus let forsvinder - husk fokus på aktionen – ikke på den lærerstuderende Vi kommer let til at fokusere på det, der gik mindre godt – husk de positive tiltag Adskil beskrivelse fra vurdering og husk at stille undersøgende spørgsmål Brug så vidt muligt pædagogiske og didaktiske begreber til at diskutere undervisning mhp. at udvikle et professionelt sprog.

Fase 3: at bearbejde erfaringer Hvad var problemstillingen? Hvilke iagttagelser og refleksioner har været diskuteret? Hvilke aktioner har været iværksat? Hvilke konklusioner har forløbet givet belæg for at drage? Hvilken viden om praksis har forløbet givet anledning til? Hvilke erfaringer har aktionslæring som metode givet? Form: Fx i form af skriftlige eller mundtlige fremlæggelser, artikler eller andet. Formål: Vidensdeling Dokumentation Synlig effekt for lærerne/de lærerstuderende selv

Progression? Progressionen udmøntes ikke i aktionslæringsmetoden Progressionen udmøntes derimod i Vejledningen Selvstændigheden Begrundelser for valg ift. teori Refleksionen ift. teori Videns- og færdighedsmålene

Sammenligning mellem vejledning og aktionslæring Tid \ metode vejledning aktionslæring Før undervisning Vejledningsgrundlag og førvejledning Formulere en problemstilling Undervisning Udføre plan Observation, praktiklærer og medstuderende Iværksætte aktioner, observation, praktiklærer og medstuderende Efter undervisning Eftervejledning Reflektere gennem didaktiske samtaler Evaluering og dokumentation Opgave eller portfolio Bearbejde erfaringer gennem dokumentation

Forskellen? Tid \ metode vejledning aktionslæring Før Der vejledes ift. undervisnings-oplægget Der fokuseres på én ting/ problemstilling/ fokus Under Observation i forhold til undervisningsplan Observation i forhold til fokus/ problemstilling Efter Vejledning ift. plan og observation Didaktisk samtale ift. hvad vi ville, gjorde og det der skete Evaluering og dokumentation Praktikopgave eller portfolio Bearbejde hvad vi ville, gjorde og lærte

Vejledning med brug af video ifm. aktionslæring Videoobservation hjælper til at se praksis udefra giver mulighed for at aktionen/videoklippet kan ses igen støtter refleksiviteten i den didaktiske samtale skal man vænne sig til (ubehag ved at blive filmet) kan indebære tekniske besværligheder i starten kræver tillid ift. hvordan videoklippene bliver brugt Ref.: Bjørndal, Cato R.P. (2014): Videoobservation ad lærerstuderendes praksis. I: UP nr.2/2014, side 60-69.

Konstruktiv brug af videoobservation Valg af tidsforløb Valg af fokus/aktion Tekniske valg/undersøgelsesdesign/obs på lyd Kombination med anden dokumentation fx transkription, refleksionslog o.lign. Systematik fx ved udvikling over tid Optagelse og brug af videoobservation ifm. Aktionslæring skal man vænne sig til, øve sig i og acceptere fordelene ved – ligesom man skal være opmærksom på begrænsningerne.

Litteratur Bjørndal, Cato R.P. (2014): Videoobservation ad lærerstuderendes praksis. I: UP nr.2/2014, side 60-69. Ref.: Plauborg, Helle (2006): Aktionslæring – evaluering i øjenhøjde. I: Evalueringsfaglighed i skolen. (red.) Claus Madsen, UP, side 55-66