it i historisk perspektiv   Refleksion over it it i historisk perspektiv

Et historiske perspektiv på it Summemøde Dagens Agenda Praktisk Opsamling på sidst Et historiske perspektiv på it Summemøde Fra kunstig intelligens til cyborgs og robotter 1/25/2010 · 1

Gruppedannelse og eksamen Spørgsmål, kommentarer? Gruppedannelse: I holder møde efter forelæsningen den 18.2 og melder ind til mig den 25.2, hvordan de ser ud.  Grupper af 3 eventuelt 2 personer. I skal holde oplæg 18.3 og 6.5: 10 minutter per person. 10 min er også den tid I får til individuel eksamen. Men husk at I derfor til eksamen skal lave jeres fælles oplæg om til  et max 10 minutters individuelt oplæg Øvelsestimer fra d. 11.3 og frem, skal I bruge på at forberede jeres oplæg. D. 11.3 og d. 29.4 kan I få vejledning hos mig, dvs. ugen før oplægget. I skal holde oplæg i to forskellige emner, med mindre andet aftales med mig. Det bliver så valgfrit, hvilket et af de to i vil benytte til eksamen. Det er valgfrit om man vil bruge powerpoint eller andre præsentationsformer - Vi skal dog inden eksamen have ordnet det sådan at pp ikke skaber problemer fx at i skal sende oplæg til mig senest aftenen før jeres eksamen, så vi har det hele klar på dagen. 1/25/2010 · 1

Pernille Bjørn kommer på et endu ikke bestemt tidspunkt. Gæsteobservatører Adjunktuddannelse:  Jacob fra CBS learning lab kommer forbi 15.4, 6.5 og til nogle af jeres eksamener Pernille Bjørn kommer på et endu ikke bestemt tidspunkt. De skal observere min undervisning. 1/25/2010 · 1

Opsamling og afrunding på sidste uge  

Duseks eksempler på teknologidefinitioner Teknologi som hardware: (den mest almindelig forståelse (problem får teknologi til at fremstå som neutral) Teknologi som regler: bestemte handlingsmønstre er indskrevet i teknologier, fx en opskriftsbog er en teknologi som afstikker handling.  Teknologi som appliceret videnskab: bygger måske på en lidt for simpel forståelse af hvad videnskab er. Konsensus forstålse af teknologi/Teknologi som system og/eller social konstruktion: Teknologier er kun teknologier i brug, hvis folk ikke kender et objekt som teknologi er det ikke en teknologi for dem.   Teknologi er ikke blot redskaber, som mennesker kontrollerer, men det teknologier er bliver de til i et samspil mellem menneske og teknologi. Tager afstand fra Teknologisk determinisme  1/25/2010 · 1

Teknologisk determinisme En tankefigur som genfindes i debatter omkring teknologier og deres effekter (Hardcore) Determinisme: Ideen om at alting er forudsaget af en årsag, og derfor har mennesket ikke noget frit valg (det er også forudsaget af årsager) Teknologisk determinisme: Ideen om, at samfundssituation og menneskets vilkår er bestemt af den teknologiske udvikling Teknologi betragtes som makroagent for forandring Vi finder teknologisk determinisme mange steder, blandt andet når historien beskrives udfra de nye opfindelser der har influeret på den. (stenøksen-ploven-dampmaskinen) osv.

Determinisme hvorfor er det vigtigt? Understøtter både dystopiske og utopiske forestillinger om fremtiden, som igen fx indvirker på, hvordan samfundet vælger at investere sine midler i teknologiudvikling, og hvordan vi kan tænke om teknologisk kapacitet. Har vi nogen indflydelse på fremtiden eller ej? eller er spørgsmålet om fremtidig udvikling måske mere kompliceret? 1/25/2010 · 1

Historisk perspektiv på it  

Teksterne Finn Olesen: computerens historiske baggrund i blandt andet i matematisk, logisk og formel cognitiv tænkning - og en bestemt forestilling om menneskelig intelligens - kommer vi tilbage til i næste tema. Nedslag i apsekter af it's historie: Bush og Wiener - Klassiske tekster, der har været vigtige for hvordan man har kunnet forestille sig teknologiudvikling og på hvilke præmisser. Kuriøse fordi de foregriber visse ting, men it har formet sig anderledes i dag Kline: Begrebet om informationsteknologi har en historie - det har ikke altid betydet det det gør for os i dag, navnlig ting, artefakter, objekter med en digital komponent

Relevans af et historisk perspektiv Hvis vi ser på de former teknologi vi har i dag, så har de en tilblivelseshistorie De er ikke resultat af en naturlig udvikling, men af en række forhandlinger og processer fx konkurence, militære investeringer, politik.  Fx: nogle geniale opfindelser bliver ikke til noget, fordi ingen vil bruge dem, brugere samles ikke altid om den mest optimale teknologi. Et historisk perspektiv gør os opmærksom på, hvordan ting er blevet til  det de er, og giver os dermed mulighed for at forestille os, at de kunne blive anderledes DVS - vi falder ikke i faldgruppen med teknologisk determinisme SCOT perspektivet er et eksempel på en sådan tilgang: (Social Construction of Technology) går i mod den almindelige lineære historieforståelse 

Den sorte gryde En almindelig forestilling om udvikling i den vestlige verden Den sorte gryde:  Antikken Det moderne Middelalderen

Lineær udvikling Den lineære udviklingsmodel findes også i vores forståelse af teknologiske udvikling • Innovationsprocessen er lineær med basis i videnskabelig forskning • Implicit teleologi (teknologiudvikling kan forklares ved teknologiers formål) • Leder til ‘falsk’ linearitet Forskning -> Udvikling -> Forsøgsanlæg -> Opskalering -> Produktion -> Produktudvikling Denne model gik igen i mange teknologistudier før SCOT

SCOT Kritik af teknologideterminisme og lineær udvikling: – Cyklens udvikling er ikke baseret på en teknisk rationalitet og uundgåelig forbedring Kritik af lineære udviklingsmodeller i teknologihistorien: – Cyklens udviklingshistorie er ikke lineær – Cyklens udvikler sig multidirektionelt Teknologiudvikling opfattes som forhandlinger mellem forskellige sociale grupper. Forhandlinger fører med tiden til closure, dvs. en stabilisering af en given artefakt. Pointen her: Teknologien determinerer ikke udvikling, men udvikling er en open-ended og forgrenet soicoteknisk process Det er først retrospektivt at vi kan konstruere en lineær fortælling, hvis vi kun beskriver "sejrherrens" historie

Relevans  

Computerens historie På samme måde er computerens historie forgrenet , Har rødder i blandt andet engelsk, tysk og særligt amerikansk miltitærhistorie,  Bureaukrati og markedsøkonomi - control revolution (Beninger).  Demokratisk bevægelser og hacker movements. I skandinavien også fagbevægelsen user- bevægelsen 

Kybernetik En vigtig foreløber for informationsteknologi Kybernetik af græsk for kontrol eller styrmand Norbert Wiener (1894-1964) arbejdede under krigen med automatisk målsøgning (antiluftskyts) Hvordan kan man forudse et flys bane og affyre projektiler foran det, iden det er fløjet forbi Det må foregå som et samspil mellem menneske (sigter) og maskine (udregner projektilbanen) Eksempel på hvordan militære midler styrede forskningen i USA Men Wiener gjorde dog oprør herimod, et ideal om fri forskning som ikke var præget af militært hemmelighedskræmmeri At forstå maskinen skal gøre os i stand til ikke at tilbede "the gadget" som en gud, men at bruge teknologi til at gøre livet bedre for mennesket

Kybernetik Menneske og teknologi kan ses som et kybernetisk system  Kontrol distribueret mellem maskine og menneske  Den anden industrielle revolution  1) muskelkraft bliver erstattet af maskinkraft 2) diskrimination (adskille ting fra hinanden) og tage beslutninger -> kontrol Kommunikation: feedback loops mellem menneske og teknologi

Kybernetik Negativ feedback - en del af et system reagerer på en anden indtil der er opnås equilibrium, en ligevægtstilstand En termostat slukker når temperaturen i rummet er for høj, den tænder for varmen, når den falder igen Man samler blyanten op, ikke ved på forhånd at beregne distancen, men ved at starte bevægelsen indtil man har udført den (nyt equilibrium) (indtil der ikke længere er negativt feedback) (positiv feedback er en forøgelse af input, fx en forstærker i et stereoanlæg)  Det militær kritiske - vi skal ikke bygge maskiner der kun kan en ting men maskiner der er i stand til at blive omprogrammeret eller enddog lære - ideen om den universelle computer

Kybernetik Clynes og Kline også i 60erne: Ide om vi ved hjælp af teknologi kan forbedre menneskekroppen, så det bedre kan klare sig i rummet - altså at gøre teknologi til en usynlig integreret del af vores omgang med virkeligheden. Istedet for at have kæmpe ilttanke på ryggen kan man så gøre lungerne i stand til selv at producere ilt -  Nemmere og mindre skrøbeligt at opretholde ligevægttilstanden i forhold til omgivelserne 

Begrebet om informationsteknologi Kline (en anden kline): begrebet om informationsteknologi har også en historie Både begrebet om teknologi og om information er omdiskuterede  keyword   dets udbredelse og anvendelse er helt central  Hvad gør kline - historisk analyse af diskurser - ordets mening i specifikke tekster på bestemte tidspunkter  Informationsteknologi refererede indtil 1970 ikke kun oprindeligt til artefakter men til en management-teknik Informations teknologi var altså en ide om en teknik hvormed topledelsen kunne styre mellemlederne, på samme måde som Taylorisme (videnskabelige ledelse) lod mellemlederne styre arbejderne. Informationsteknologi får fra 1960erne og frem betydningen af at være en industriel kunnen og de artefakter den producerer.  Husk Dusecs definitioner af teknologi - teknologi som teknik og teknologi som objekt. Disse forestillinger styrer vores måder at snakke om teknologi på, identifikationen af dem, er vigtige - kun herved kan man forestille sig alternative forståelser, fx socioteknisk forståelse som eksemplificeret med SCOT ovenfor Kline: begrebet om informations teknologi har også en historie Både begrebet om teknologi og om information er omdiskuterede gennem historien og deres samstilling gør det ikke mindre kompleks at forstå deres betydninger. Det er et keyword - dvs. dets udbredelse og anvendelse er helt central - vi skal ikke opløse de mange forskellige betydninger men søge at følge deres opståen. Kline - historisk analyse af diskurser - ordets mening i specifikke tekster på bestemte tidspunkter skaber en kontrast til i dag. Informations teknologi refererede indtil 1970 ikke kun oprindeligt til artefakter men til en management-teknik, som baserede sig på computere. Informations teknologi var altså en ide om en teknik hvormed topledelsen kunne styre mellemlederne, på samme måde som Taylorisme (videnskabelige ledelse) lod mellemlederne styre arbejderne. Informationsteknologi får fra 1960erne og frem betydningen af at være en industriel kunnen og de artefakter den producerer. Hænger sammen med ideen om teknologi som en social samfundsomskabende kraft - teknologisk determinisme (en kontrol-teknologi, som er kommet ud af kontrol) informationsvidenskab. leder senere til begrebet om informationssamfundet - bliver til akronymet it i 1980erne Husk Dusecs definitioner af teknologi fra sidst - teknologi som teknik og teknologi som objektDisse forestillinger styrer vores måder at snakke om teknologi på, identifikationen af dem, er vigtige - kun herved kan man forestille sig alternative forståelser, fx socioteknisk forståelse som eksemplificeret med SCOT ovenfor

Summespørgsmål Diskuter med sidemanden i 10 min  Hvilke 2-3 pointer synes I er de mest interessante i dagens tekster, diskuter hvorfor Opsamling