Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d. 5.-7. september 2014 Center for Rett Syndrom.

Præsentationer af emnet: "Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d. 5.-7. september 2014 Center for Rett Syndrom."— Præsentationens transcript:

1 Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d. 5.-7. september 2014 Center for Rett Syndrom

2 Baggrunden for denne workshop Flere og flere får en øjenstyringscomputer Det sker nogen gange at: Pigen er interesseret i den i starten, men mister interessen for den Pigen bruger den mest til at spille på Pigen bruger den mest til at se/vælge film og/eller høre musik på Computeren bruges kun i skolen (og nogen gange kun hjemme) Center for Rett syndrom

3 Hvad går (nogen gange) galt i optakten Det er en ensidig beslutning Afprøvningsperioden varer som regel kun i 3 mdr. Forløbet bliver ikke planlagt tilstrækkeligt Omgivelserne får ikke tilstrækkelig oplæring i computeren OG Mange tror det virker som briller på et dårligt syn Der er ikke tilstrækkelig viden om, hvordan de lærer at bruge computeren Center for Rett syndrom

4 Øjenstyringscomputeren er et kommunikationssystem Et kommunikationssystem skal forstås som et sprog (dvs. det er ikke et udpegningssystem) Derfor skal der være mange ord til rådighed Det skal være tilgængeligt hele tiden Det skal læres som et sprog Center for Rett syndrom

5 Målet med et kommunikationssystem At man er i stand til at sige: Hvad man vil Til hvem man vil Når man vil (Gayle Porter – Kvinden bag PODD-bogssystemet) Center for Rett syndrom

6 Lidt om deres kognition og læring Vi andre lærer i overordnede mønstre, og har derfor lettere ved at overføre fra viden fra en situation til en anden Piger med RTT lærer mere i detaljer og kan derfor have svært ved at overføre viden fra en situation til en anden Center for Rett syndrom

7 Derfor: Skal kommunikationssystemet bruges i alle kontekster Skal de lære kommunikationen i en hverdagspraksis – frem for i en isoleret praksis. Hvis det læres isoleret, kan det også kun bruges isoleret: Svømning læres ved at svømme Udpegning læres ved at udpege Kommunikation læres ved at kommunikere Er kommunikation ikke en aktivitet Er kommunikations noget, der bør foregå hele tiden Center for Rett syndrom

8 Lidt om deres kognition ift. kommunikation Deres problem er oftest et ”output issue”, fordi de forstyrres af deres krop og deres dyspraksi Kroppen og dyspraksien skal overvindes, hver gang et budskab skal ud Intet de gør sker i en lige linje. Det foregår altid ad en kurvet og ujævn vej Deres arbejde skal være indsatsen værd Center for Rett syndrom

9 Dyspraksien Ting der forværrer Direkte krav og spørgsmål Tidspres Test En dårlig ’krop/hjerne’ dag Ting der mindsker Indirekte krav og spørgsmål Et legene element Ro og god tid – og sætte ord på Engagement fra samtalepartneren Motivation Egne idéer Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

10 Hvordan lærer de at bruge den? Det er et sprog de skal lære, og dermed er det ikke forventeligt, at de kan det fra start De lærer det at kende ved at være omgivet af det og ved at få lov til at eksperimentere og afprøve sproget og se omgivelsernes respons på det De skal sprogstimuleres – læs, syng, rim & remser, snak De skal have tid Center for Rett syndrom

11 Hvordan gør man det i praksis Man tror på potentialet! Man putter et større ordforråd ind fra start Man modellerer for dem, dvs. man taler til dem med deres system – modeller forud Man giver dem noget at tale om – og ikke kun give valgmuligheder. Integrerer gerne noget i samtalen, fx bøger, oplevelser, ting der foregår etc. I starten er man selv den mest initiativtagende, men efterhånden som de bliver bedre, bliver man mindre og mindre initiativtagende. Man responderer på, hvad de siger => ellers får de ingen erfaringer med årsag-sammenhæng Center for Rett syndrom

12 Et eksempel på kommunikation med Susan Norwell Center for Rett syndrom https://www.youtube.com/watch?v=uGqIJgU5wJM

13 Ordforråd Mulighed for kommentarer og social interaktion. Hellere lidt for mange end for få Udtrykke ønsker, følelser og behov Mulighed for at sige til og fra Kunne fortælle om sig selv Center for Rett syndrom

14 Forside (eksempel) Center for Rett syndrom

15 Mig (eksempel) Center for Rett syndrom

16 Følelser (eksempel) Center for Rett syndrom

17 Smerter (eksempel) Center for Rett syndrom

18 Jeg vil gerne (eksempel) Center for Rett syndrom

19 Jeg vil gerne være sammen med (eksempel) Center for Rett syndrom

20 Dig og mig (eksempel) Center for Rett syndrom

21 Hurtige ord (eksempel) Center for Rett syndrom

22 Arbejdet med computeren Bliv ved med at udvikle deres ordforråd og deres muligheder for at udvikle sig, men pas samtidig på ikke at flytte for meget rundt på det, de kender Hvis de mister interessen, så se på, hvad de har mulighed for at sige, hvad de måske gerne vil kunne sige, og hvordan de kan sige det Hvis de har svært ved det (eller ikke er interesserede), løft niveauet frem for at sænke det (Susan Norwell) Det er nemmere at have mange muligheder frem for blot to (Susan Norwell) Center for Rett syndrom

23 Faldgrupper Vi stiller en forventning om, at de skal lære vores kommunikation Vi forventer at de skal gøre det rigtigt hver eneste gang, før det tæller som en kommunikation Vi stiller spørgsmålstegn ved, om de virkelig mener det, de siger – men overfortolk endelig Vi stiller målbare målsætninger op om, at de skal gøre det rigtigt – fx 4 ud af 5 gange Vi glemmer at de har deres egne måder at gøre tingene på Center for Rett syndrom

24 Hvad de kan gøre, som vi skal være opmærksomme på De kigger lidt – kigger væk – vender tilbage De siger tre forskellige ting – vender tilbage til den af de ting, der gerne ville sige og siger det flere gange De kan sidde fast og skal have hjælp til at komme ud – en vurderingssag, som kræver et godt kendskab Og så er der det individuelle, de gør, og som vi skal lære, huske på og videregive Center for Rett syndrom