Vandplaner Henning Mørk Jørgensen, vandmand i DN En kort intro til vandplanerne Køreplanen som den ser ud nu Høringsvarene – hvordan griber vi dem an? 1.      En kort gennemgang af det praktiske forløb omkring vandplanerne 2.      Vil DN indgive en central klage, og hvilke områder af vandplanerne vil dette omfatte? 3.      Hvor meget skal de enkelte afdelinger sætte sig ind i af vandplanerne? 4.      Hvad er det især vigtigt, at vi forholder os til som lokalafdlinger? 5.      Hvem samler høringssvarene fra de lokale afdelinger til vandplanerne? 6.      Skal høringssvaret til vandplanerne gives samlet eller kan de udformes for vandoplandet eller for den enkelte afdeling? 7.      Er I gode eksempler på, hvad vi skal lægge mærke til, og hvordan vi kan formulere klagen over disse elementer? 8.      Generelle råd om, hvad vi skal spørge kommunerne om? 9.      Samarbejde med kommunerne på dette område, råd og idéer?   Vandplaner

Overblik vandplaner Alle 23 vandplaner – samme opskrift: tabel 1.3.1 ”Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger”. Dernæst de 4 tabeller 1.3.2 a-d for hhv vandløb, søer, kystvand og grundvand. I Tabel 1.3.1 kan vi se hvilke virkemidler, der er valgt anvendt i det enkelte vandopland. Hvor meget af det enkelte virkemiddel, effekten af det enkelte virkemiddel i tons N og P og om de også påvirker vandområder fysisk, om de virker på iltforbrugende og for miljøfarlige stoffer. Og endelig hvad prisen er. Vandløbstabellen viser hvad indsats der gøres overfor de enkelte påvirkninger og om det betyder målopfyldelse i 2015 eller ej. Samt begrundelsen for at bruge undtagelser – længere tidsfrister især. De enkelte vandløbsstrækninger, der gøres indsats i er IKKE navngivet Søtabellen viser tilsvarende, men for NAVNGIVNE søer Kysttabellen tilsvarende med navngivne kystvandområder Grundvandstabellen tilsvarende med nummerangivelse. Vandplaner 2

Vandplaner Baseline Baseline er den forventede tilstand i 2015 når alle hidtidige vedtagne planer og indsatser er opfyldt VMP III dog kun som midtvejsevalueret i 2008. Hængepartier fra VMP III er således indeholdt i de nye mål (eksempelvis 6000 tons N og 50.000 ha randzoner) Baseline indeholder også amternes/kommunernes vedtagne indsats mod spildevand fra spredt bebyggelse, husdyrgodkendelser givet efter reglerne frem til 2015 og vedtagne projekter jvf miljø mia 1 Vandplanerne opererer med en Baseline Baseline er tilstanden i 2015 hvis vi ikke gøre mere end vi allerede har besluttet at gøre i dag. Den tilstand skal måles op mod det ønskede mål for vandområderne – så har vi indsatsbehovet som forskellen. Den konkrete indsats frem til 2015 afgør så i hvor høj grad vi opnår målopfyldelse Vandplaner 3

Vandplaner Indsatsbehov N Nationalt Via vand til hav fra DK i alt 63.700 tons N Målopfyldelse ved 32.700 tons N Samlet indsats inkl baseline 31.000 tons N 1. Planperiode 19.000 tons N Rest VMPIII (6000 tons N og randzoner) indeholdt i de 31.000 tons N Den samlede kvælstofudledning til kystvand i dag udgør 63.700 tons N. Målopfyldelse nås med en belastning på 32.700 tons N – beregnet ud fra mål om ålegræs dybdeudbredelse (interkalibrerede værdier) Indsatsbehovet er opgjort til 31.000 tons, dvs knap en halvering (inkl. VMP3). Heraf laves indsats i 1. Planperiode på 19.000 tons N og 12.000 tons N udskydes til senere planperioder. Det sker med henvisning til manglende viden om effekten af kvælstofreduktion: For de lukkede fjorde (V1) ved man meget, for de mere åbne (V2) mindre og for de åbne kyster (V3) intet. Derfor trækker man usikkerheden fra den nødvendige indsats i den første planperiode – 15% i V1, 25% i V2, og det hele i V3 – samlet set de udsatte 12.000 tons N. Vandplaner 4

Vandplaner Indsatsbehov P Den samlede fosforudledning til vandmiljøet er ca 2000 t P årligt. Heraf ca 1000 t fra landbrug. Indsatsbehovet er sat til 210 tons P (P-ådale 30 t, randzoner langs vandløb og søer 160 t, ingen jordbearbejdning efterår 18 t) Den samlede fosforudledning til vandmiljøet er ca 2000 t P årligt, heraf ca 1000 t fra landbrug. Indsatsbehovet er sat til 210 tons P – behovet fastsat udfra hvad der kræves for de omfattede søer Midlerne er P-ådale 30 t, randzoner langs vandløb og søer 160 t, ingen jordbearbejdning efterår 18 t. Vandplaner 5

Virkemidler i spil 1 Landbrug: Oplandsvist N-kvotesystem (g) ændring af normsystemet (g) ingen jordbearbejdning i efteråret (g) forbud mod pløjning af fodergræsgræsmarker i visse perioder (g) efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker (g) Randzoner langs vandløb og søer (g) P-ådale, vådområder yderligere efterafgrøder (g betyder generelt virkemiddel – modsat målrettet) Virkemiddelkataloget er et større katalog af virkemidler, der er vurderet ud fra hvor effektive de er, hvor stort potentiale de har til at fjerne N og P og hvad de koster samt deres synergi med andre mål Fra kataloget har regeringen valgt en række generelle og en række målrettede virkemidler – efter sigende udvalgt efter hvad der anses for mest virkningsfuldt og omkostningseffektivt – og så selvfølgeligt hvad der er politisk ønskeligt. Det kan f.eks undre at man ikke er fået mere til biddet med udtag af de vandløbsnære lavbundsjorder, som er meget omkostningseffektive, har meget stort potentiale og giver rigtigt mange synergier (samtidige positive virkninger) for natur og miljø, men i stedet har fokuseret på N-kvoter, som netop ikke er målrettet de dårligste jorder. Vandplaner 6

Virkemidler i spil 2 Vandløb: Ophør eller reduceret vandløbsvedligeholdelse fjernelse af spærringer vandløbsrestaurering, genåbning af rørlagte vandløb okker – vandstandshævning eller rensning Søer: biomanipulation (befiskning) P-fældning iltning Randzoner på 10 meter på hver side af de målsatte vandløb og søer gavner også de enkelte vandområder Vandløbsvirkemidlerne er nogen der giver øjeblikkelig positive resultater Vandplaner 7

Virkemidler i spil 3 Grundvand: Flytning af kildepladser udpumpning af grundvand til overfladevandforekomster ophør af markvanding Spildevand: Forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse og på renseanlæg afskæring af spildevand til andet vandområde/andet renseanlæg Forsinkelsesbassiner Akvakultur: Recirkulering produktionsbegrænsning Grundvand Flytning af overudnyttede magasiner omkring større byer Tilskud til vandløb i tørre somre Ophør af markvanding hvor overfladevandet ikke tåler det Vandplaner 8

Undtagelser Tidsfrister – ingen målopfyldelse i 2015 Stærkt modificerede vandområder Lavere målsætninger end god tilstand Alle undtagelser kræver rigtig god og specifik begrundelse og EU accept Tidsfrist-udskydelser – ingen målrettet indsats og dermed helt sikkert ingen målopfyldelse i 2015 Tidsfrist-udskydelserne er MASSIVE – begrundes i manglende viden og usikkerhed om effekten af en bestemt indsats. (Af over 60.000 km vandløb omfattes kun 7352 km Af over 100.000 søer > 100 m2 omfattes kun ca 1000 Af havområderne omfattes lukkede fjorde V1 85%, åbne bugter V2 75% og åbne kyster V3 0% Af grundvandsforekomster omfattes kun enkelte – hovedparten modtager ingen målrettet indsats Af et ukendt antal våde naturtyper direkte afhængige af vandforekomsterne omfattes så vidt DN kan se INGEN på målrettet vis) Stærkt modificerede vandområder Benyttes kun i overraskende få tilfælde, men til gengæld markante tilfælde – Tange Sø (manglende viden) Lavere målsætninger end god tilstand Benyttes kun i ringe omfang Vandplaner 9

Hvad er med i 1. planperiode ? Vandløb – 7500 km specifikt målsatte + rørlagte her imellem + øvrige i N2000 Søer – ca 1000 målsatte + alle over 100 m2 i N2000 Kystvande – alle – men V1 85%, V2 75%, V3 ~0% Grundvand – nogle få forekomster Vandafhængige biotoper – ingen?/N2000? ”Retningslinier for udarbejdelse af indsatsprogrammer” (en vejledning til Miljøcentrene) Hvad der er med og ikke med kan ses af ”Retningslinier FOR UDARBEJDELSE AF INDSATSPROGRAMMER version 4. januar 2010. Det er Miljøministeriets vejledning til hvordan Miljøcentrene skal lave vandplaner, men den er god at få forståelse af. Den er bare forbandet stor og teknisk. Vandplaner 10

revideret Køreplan DN 11. marts -> ”efter sommerferie” MC opdaterer planer ””efter sommerferien” (september?) Planer i 6 mdrs høring Efterår/Vinter Høringsarbejde + nationalt DN overblik over generelle tendenser i de 23 vandplaner og 246 naturområder. Sekretariatet forbereder klager til EU, lobby af politikere (evt. med andre grønne) og støtter afdelingernes høringsarbejde. Forår 2011 Høring slutter og planer vedtages 2011 Regeringen afslører N-kvotemodel m.m. Vandplaner 11

Høringssvar – hvordan? Vandplaner mere komplekse end N2000 planer Mange kombinationsmuligheder af problemer, løsninger og lokale interesser gør en egentlig skabelon umulig. I stedet foreslår vi en systematisk besvarelse af en række centrale spørgsmål og en meningsfuld fordeling mellem afdelinger og sekretariat Der er betydelig forskel på vand- og naturplanerne N2000-planen er defineret ved et afgrænset geografisk område (8-10% af landarealet), hvor et begrænset antal plante og dyre arter og naturtyper udgør udpegningsgrundlaget og dermed definerer hvad fokus skal være. Her kan man gå til biddet fra en ende af og se om de foreslåede indsatser tilstrækkeligt gavner de udpegede arter og naturtyper eller ej. Sådan er det ikke med vandplanerne. Vandplanerne omfatter principielt alt vand i hele landet. Sammen med et betragteligt antal virkemidler og et utal lokale interesser giver det så mange kombinationsmuligheder at en skabelon enten bliver alt for simpel eller alt for uoverskuelig til at give mening. Hvorledes skal vi så gribe opgaven an og gå systematisk til værks så vi både fanger de overordnede og de mere konkrete og detaljerede problemstillinger? Og så vi fordeler arbejdet meningsfuldt mellem sekretariat og afdelinger og ikke mindst udnytter det vi hver især er bedst til? Vandplaner 12

Vandplaner – DNs opgave Er at ”klæde planen af” i forhold til - vandrammedirektivet - hvad regeringen siger planen omfatter Bidrage med konstruktive DN-forslag: - naturmæssigt bedste løsninger - stor synergi - klimasikrede Vandplanerne udgør regeringens bud på hvordan DK opfylder VRD. DNs opgave i høringsfasen kan ses sådan at DN på den ene side skal klæde planen af, så det bliver synligt hvor vi mener planen IKKE lever op til VRDs krav eller til hvad regeringen hævder planen omfatter. Samtidigt skal DN bidrage med konstruktive forslag til hvorledes planen skal ændres for at vi samlet set får de naturmæssigt bedste løsninger sat i værk. Og det skal være løsninger som giver maksimal synergi (som spiller sammen så vi får mest og bedst natur ud af indsatsen), som er fremtidssikre i forhold til en indsats overfor klima-ændringerne og som samtidigt er omkostningseffektive. Vandplaner 13

De centrale spørgsmål Lever vandplanen op til Vandrammedirektivet? Tager vandplanen fat i de vandområder de lover? (= det målsatte + nedstrøms rørlagte og N2000) Er indsatsen tilstrækkelig i de enkelte vandområder til at nå målene? Sigter ”fuld” indsats mod så god tilstand som muligt eller kun minimum? Begrundes undtagelser tilstrækkeligt? Når indsats udskydes pga manglende viden – sikres det så, at man i 2015 har fornøden viden så indsats da kan sættes i gang? Er der synergi i løsningerne? 1. Lever vandplanerne op til VRD? Her afsløres at alt vand langt fra er omfattet, kun det målsatte og N2000. Selvom vi accepterer en bagatelgrænse er der massive mangler for vandløb, søer, grundvand? Og vådområder. DN-indsats: Sekr: Her er det især Sekr., der opsamler de overordnede (kvantitative) mangler. Afd: Leverer navngivne eksempler på væsentlige vandområder, som ikke er omfattet. 2. Tager vandplanerne fat i de vandområder de lover? (= det målsatte + nedstrøms rørlagte og N2000) Her afsløres at langt fra alt det målsatte og alle vandområder i N2000 omfattes af den nødvendige indsats som planerne påstår. (Eks. Vandløb tabel 2.4.4. om 1. planperiodes behov) DN-indsats: Sekr: Dokumenterer overordnet at langtfra alt målsat omfattes af målrettet indsats. Afd: Leverer navngivne eksempler 3. Er indsatsen tilstrækkelig i de enkelte vandområder til at nå målene? Her afsløres at den målrettede indsats i mange af vandområderne er utilstrækkelig til at nå målopfyldelse i 2015, herunder at der underimplementeres med usikkerhedens størrelse DN-indsats: Sekr: Dokumenterer underimplementeringen overordnet. Afd: Giver konkrete navngivne eksempler 4. Giver ”fuld” indsats så god tilstand som muligt eller gøres kun minimumsindsats? Her afsløres at indsatser kun doseres så god økologisk tilstand lige opnås, ikke så vandområdets mulige tilstand opnås. Eks: Hvis et vandløb kan opnå DVFI 6 er det da ”godt nok” det kun opnår DVFI 5? DN-indsats: Sekr: Dokumenterer minimumsimplementeringen overordnet. Afd: Giver konkrete navngivne eksempler 5. Begrundes undtagelserne tilstrækkeligt? Her afsløres at brugen af undtagelser ikke begrundes i hvert enkelt tilfælde som direktivet kræver. DN-indsats: Sekr: Dokumenterer overordnet. Afd: Giver konkrete navngivne eksempler 6. Udskydelser pga manglende viden – kræves der undersøgelser så man i 2015 ikke mangler viden? Her afsløres at der ikke iværksættes undersøgelser, der muliggør indsats fra 2015. DN-indsats: Sekr: Opsamler på landsplan de gode eksempler på at mere viden enten er unødvendig eller ikke sikres fremskaffet til 2015. Afd: Giver konkrete navngivne eksempler (f.eks. Tangeværket, muslingeskrabning, Furesøen,…) 7. Er der synergi i løsningerne? Her afsløres hvis indsatser iværksættes uden hensyn til synergi, herunder ikke mindst med N2000-områder DN-indsats: Her er det især Afd., som er i stand til at konkretisere manglende helhedsyn mv. Sekr: Opsamle de gode og dårlige lokale eksempler fra hele landet Vandplaner 14

Høringssvar VANDPLAN: nummer og navn (eks. 1.4 Nissum Fjord) Vandområde: navn på vandløb, sø, grundvand, kyst, vådområde (eks. Storåen opstrøms Holstebro) Kommentarer: gennemgang vha spørgsmål 1-7 Vægt på gode navngivne eksempler For hvert vandområde laver Afdelingerne så et dokumentationsark som angiver Hvilken vandplan vi taler om Hvilket vandområde vi taler om. Typisk vil man ikke arbejde med hele vandplaner, men på overskuelige enheder såsom - et vandløbsopland eller en del heraf f.eks Storåen opstrøms Holstebro - en enkelt sø eller et sø-opland - en bestemt grundvandsforekomst - en enkelt kyststrækning - et vådområde Hensigten er så at man bruger de 7 spørgsmål på det pågældende vandområde også selvom ikke alle er relevante hver gang – huskeliste Vandplaner 15

Høringssvar Undtagelser: vandområde-navn/-nummer (eks. Tange Sø) Undtagelsestype : Tidsfrist ( Efter 2015) stærkt modificeret vandområde (vandløb > sø) lavere målsætning Begrundet (med hvad) / ubegrundet Berettiget/uberettiget Vidensbehov præciseret og program foreslået For Spørgsmål 5 om undtagelserne kan måske gå lidt mere skabelon-agtigt til værks fordi der kun er 3(-4) relevante muligheder: Er undtagelsen overhovedet begrundet og i givet fald med hvad? Det vil den oftest være – med manglende viden. Spørgsmålet er så om begrundelsen er god nok – er den berettiget? I mange tilfælde er den ikke, i andre er den. Problemområder gives ofte en undtagelse selvom området er overordentligt velundersøgt – eksempelvis Tange Sø……… Vandplaner 16

Høringssvar 8. Er der Konstruktive DN-forslag KONCEPTET er altså at Afdelingerne for hvert opland/delopland/vandområde udfylder et Høringss-ark ved at gennemløbe de relevante af de 8 punkter - Sekretariat leverer overordnede svar + en opdatering af ”Tommelfingerregler”(bud på forskellige faglige problemstillinger ) - DNs ekspertpanel - Sekretariat og studenter 8. Der skal selvfølgelig også være plads til Konstruktive DN-forslag Sekretariat: Generelle konstruktive forslag om ønsker om andre virkemidler og mere sammenhæng i løsninger på landsplan Afdelingerne: Konstruktive forslag til konkrete ændringer i enkelte vandområder, f.eks. Baseret på lokale Fremtidens Natur planer, fredninger, naturgenopretningsprojekter etc Spørgsmålene - og der kan sagtens være flere – tænkes suppleret med et sæt opdaterede Tommelfingerregler (den samling af faglige sammenhænge, der blev lavet til idéfasen) Det var tankerne og mit spørgsmål er nu – Kunne det være en model? Vandplaner 17

Fokus for afdelingerne? Alt der kræver lokalkendskab! Sikre konkret lokal sammenhæng mellem mål og virkemidler Sikre sammenhæng mellem vandplan og N2000 plan – og restaureringsprojekter, naturgenopretninger, lokale ”Fremtidens natur”-planer, kommunale udbygningsplaner Konkrete navngivne gode og dårlige eksempler Ikke så meget tal, men naturnyttige sammenhænge Vandplaner 18

Vandplaner Vandplaner 19

Vandplaner Vandplaner 20

Vandplaner SLUT Vandplaner 21

SR Roskildes spørgsmål: DN forløb Central klage – og om hvad? Hvor dybt skal afdelingerne ind i planerne? Fokus for afdelingerne? Koordinering af høringssvar fra afdelingerne? Samlet høringssvar/vandoplandsvis/afdelingsvis? Gode eksempler og Klageformuleringer? Samarbejde med kommunerne – om hvad? .      1.   En kort gennemgang af det praktiske forløb omkring vandplanerne 2.      Vil DN indgive en central klage, og hvilke områder af vandplanerne vil dette omfatte? 3.      Hvor meget skal de enkelte afdelinger sætte sig ind i af vandplanerne? 4.      Hvad er det især vigtigt, at vi forholder os til som lokalafdlinger? 5.      Hvem samler høringssvarene fra de lokale afdelinger til vandplanerne? 6.      Skal høringssvaret til vandplanerne gives samlet eller kan de udformes for vandoplandet eller for den enkelte afdeling? 7.      Er I gode eksempler på, hvad vi skal lægge mærke til, og hvordan vi kan formulere klagen over disse elementer? 8.      Generelle råd om, hvad vi skal spørge kommunerne om? 9.      Samarbejde med kommunerne på dette område, råd og idéer? Vandplaner 22

Hvad mener DN? 1 Grøn vækst begrænser vandplanerne: -> mange undtagelsesbestemmelser -> ringe brug af effektive lavbundsjorde -> ringe målopfyldelse 2015 Dosering af virkemidler matcher ikke indsatsbehov: -> underimplementering 1. planperiode -> N-indsatsen er kvoter og frivillighed -> P-indsatsen ringe og utroværdig Vi ved nok til at handle Undtagelser skal begrundes specifikt Fuld inddragelse af lavbundsjordene Grøn Vækst sætter en økonomisk og indsatsmæssig ramme for vandplanerne, som betyder stor anvendelse af undtagelsesbestemmelser og manglende udnyttelse af de effektive virkemidlers potentiale (anvendelse af lavbundsjorde f.eks.) og derfor ringe målopfyldelse i 2015. Den samlede dosering af virkemidler når ikke det erkendte indsatsbehov. Det er en helt klar underimplementering af vandrammedirektivet i 1. planperiode indenfor samtlige vandområdetyper. Kvælstofindsatsen domineres overvejende af en kvoteordning og virkemidler med frivillighed, hvilket gør det særdeles tvivlsomt om forventningerne indfries i 2015. Fosforindsatsen domineres af utilstrækkelige og tvivlsomme virkemidler. Kun begrænset inddragelse af det bedste virkemiddel – lavbundsjordene - i løsningen af vandmiljøproblemerne. ”Vi ved rigtig meget om det danske vandmiljø – manglende viden må ikke bruges som grund til ikke at handle” At indsatsen i 1. planperiode skal matche det nødvendige indsatsbehov for at så mange mål som muligt opfyldes i 2015 og snarligst derefter. At brugen af undtagelser skal i langt højere grad begrundes kvalificeret. At usikkerheden om indsatsernes præcise effekt ikke anvendes til at nedtone indsatsen, men kommer natur og miljø til gode, som forsigtighedsprincippet fordrer. Fuld inddragelse af lavbundsjordene i løsningen af vandmiljøproblemerne. Vandplaner 23

Hvad mener DN? 2 Våde enge og ådalsprojekter: DN vil have plan B når frivillighed kikser DN vil med i styre og følgegrupper – også en national Varige løsninger Alternativ til N- kvoter Troværdig fosforindsats 150.000 ha lavbundsjord inddrages Utvetydige vandløbsindsatser benyttes i alle vandløb Usikkerhed på effekter skal ikke hindre indsats (forsigtighedsprincip) Våde enge og ådalsprojekter Der er i november 2009 indgået en detaljeret aftale mellem KL og regeringen om en række elementer i Grøn Vækst og Natur- og Vandplanerne. Procesmæssigt har DN og andre organisationer kun adgang til følgegrupper for de enkelte ådals-projekter, hvis kommunerne vælger at nedsætte sådanne. Ansøgninger til de enkelte projekter skal være inde hos staten 1.december 2010. Fristen for ansøgning til projekter ligger før høringsfristen slutter – hvad mening giver så høringen af offentligheden. Frivilligheden i arealindsatserne et kæmpeproblem – de virker ikke og kan næppe anvendes til at opfylde direktivets krav om iværksættelse af indsats i 2012. Det ønsker DN: ”Inddragelse i ådalsprojekterne og hensyn til eksisterende natur når projekterne realiseres” Bedre koordination med vand- og naturplanerne. Meget større inddragelse af organisationer i projekterne – styre og følgegrupper - og gerne også i en national overvågningsgruppe. Der skal laves en plan B, der sikrer indsatsen i våde enge og ådalsprojekter indenfor 1. planperiode, hvis frivilligheden ikke leverer det ønskede resultat. ”Varige uopsigelige løsninger baseret på engangsindgreb, engangserstatninger eller fredninger.” Sikkerhed for alternativer til N-kvoter og frivillige aftaler ifald de ikke leverer det ønskede resultat. Troværdighed i fosforindsatsen. Fuld inddragelse af de op mod 150.000 ha lavbundsjorde i løsningen af vandmiljøproblemerne – det fjerner N og P, er billigt, giver natursynergi, nedsat CO2-belastning og klimasikring. De fornuftige vandløbstiltag kan uden videre udbredes til samtlige vandløb – effekterne af mindre vedligeholdelse, åbning af rørlægninger og fjernelse af spærringer er utvetydige Vandplaner 24

Samarbejde med kommunerne – om hvad? - klimasikre løsninger – nedsivning af overfladevand (betalingslovens §2 står i vejen) - nedsivning på højbundsjorde – ikke i ådale - max inddragelse af lavbundsjorde – fri ådale - vandløbsindsatser - overalt hvor randzoner f.eks - kendskab til foreslåede ådalsprojekter og våde enge - Vandplaner 25

Koordinering af høringssvar fra afdelingerne Koordinering af høringssvar fra afdelingerne? Samlet høringssvar/vandoplandsvis/afdelingsvis? Masterskema for Natur og for Vand er udsendt Hvor koordinering mangler kan vi sætte studenter ind (dog ikke lykkelig løsning hvis alene) Samlet høringssvar pr vandopland mest hensigtsmæssigt – hvor afdeling dækker flere vandoplande må afd.svar evt. indgå i flere oplandssvar ………………………….. Vandplaner 26

Vandplaner officiel Køreplan Juni 2010 6 mdr offentlig høring Primo 2011 vandplaner vedtages Medio 2011 kommunale handleplaner i høring Primo 2012 kommunale handleplaner vedtages Ultimo 2012 indsatser iværksat (EU fokus!) Ultimo 2015 målopfyldelse jvf godkendte planer Sådan så den forsinkede køreplan ud i januar måned i år. Vandplaner 27

Hvor skal vi bedst gøre brug af studenterne? - ekstralæsere på planer? - udtrække særlige problemområder , f.eks. manglende begrundelser for undtagelser, ”hjørnesparks-problemer”, manglende sammenhæng mellem vandplanvirkemidler og N2000, lavere målsætninger, - koordination? - Vandplaner 28

Vandplaner Vandplaner 29

Vandplaner Vandplaner 30