Miljømålsloven - planproces

Præsentationer af emnet: "Miljømålsloven - planproces"— Præsentationens transcript:

1 Natura 2000-planlægningen Arbejdet, der ligger foran os ved Lisbeth Andersen Skov- og Naturstyrelsen

2 Miljømålsloven - planproces
Basisanalyse for vanddistrikterne Basisanalyse for Natura 2000-områder færdiggøres af amterne Overvågningsprogam (revision af NOVANA) Høring (6 mdr) af arbejdsprogram for vand-og N2000planer Indkaldelse til idéfase Høring (6 mdr) af oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver Høring (6 mdr.) af forslag til plan årig plan med indsatsprogram årig kommunal handleplan

3 Bindende N2000-planer Hvad taler vi om?
8 % af landets areal, væsentlige dele af de kystnære områder og få % af de marine Stort overlap til vandplanerne (det kystnære område, 1300 km vandløb og 900 km2 søer, moser mm.). N2000 supplerer vandplanen. Det meste omfattet af §3-beskyttelse, klitbeskyttelse, fredninger og forstyrrelsesfri kerneområder.

4 Lang proces Vekselvirkning mellem udvikling, dialog og myndighedernes ”hjemmearbejde” 3 offentlige høringer med hvert sit sigte - 2007: idefasen – videngrundlag og ideer til indsats - 2009: planforslag – mål og indsats - 2010: den kommunale handleplan

5 Udviklingsprocessen Basisanalysen – under justering
Adgang til data – DanmarksNaturdata.dk Målbekendtgørelse: a) principper for fastsættelse af mål, og b) ambitionsniveau (hvor god skal naturen være) Idefasen Retningslinjer for indsatsprogram, kommunale handleplaner mm

6 Dialog på mange måder Nationalt – regionalt og kommunalt
Udviklingsopgaver – adgang til processer og data – forhandlinger om regler og konkret indsats Organisationer, foreninger og lodsejere Staten har behov for ideer Lodsejerne har behov for indflydelse Planerne skal udarbejdes, så alle har brug for en fælles proces og en fælles forståelse af planerne.

7 Grundlaget for planerne
Amterne har været i alle habitatområderne og kortlagt næsten alle arealer, omfattet af habitatdirektivets bilag Eksisterende viden Statslig og regional overvågning Input, der kommer i den videre planproces Opsamlet i basisanalyserne.

8

9 Data fra områderne Foruden at tegne arealerne ind har amterne efter fælles retningslinjer samlet data om: Planter Tilgroning Hydrologi (typisk grøfter) Forstyrrelser Konstaterede trusler

10 Tilstandsvurdering mm
Data anvendes bl.a. til fælles system for tilstandsvurdering, så de samme kriterier anvendes over hele landet Data fortæller noget om, hvad der er problemet på det enkelte areal En fornyet kortlægning ifm senere planperioder vil desuden kunne fortælle, om udviklingen går i den rigtige retning

11 Hvad vil planerne indeholde?
For tidligt at sige noget om, men den gennemførte kortlægning peger på: - tilgroning, dvs manglende græsning, slåning eller afbrænding - mange arealer er meget små, og små arealer har generelt set en ringere naturtilstand end større arealer - forstyrrelser (typisk fra rekreative aktiviteter) - for lidt vand i landskabet

12 Følg med i planlægningen
Skovognatur.dk/natura 2000 (om lovgrundlag, direktiver og de enkelte områder) Skovognatur.dk/nyheder (arbejdsprogram for N2000-planlægningen) Miljoeportalen.dk (Naturdata fra 1. april 2007) MIM.dk/ - de enkelte miljøcentre