E-læring i informationskompetence Begrebsafklaring Danmarks Biblioteksskole - 1. november 2007 Tina Pipa og Thomas Vibjerg Hansen

Informationskompetence

Informationskompetence definere og artikulere sit informationsbehov finde den nødvendige information effektivt ved hjælp af hensigtsmæssige strategier i forhold til den konkrete situation kritisk at evaluere information og selve informationssøgeprocessen håndtere den indsamlede eller frembragte information anvende tidligere og ny information til at lære, løse problemer, tage beslutninger og konstruere nye begreber eller skabe ny viden anvende information med forståelse for de kulturelle, etiske, økonomiske, retlige og samfundsmæssige emner, der omgiver brugen af information Skift fra informationssøgning til informationshåndtering og kompetence Variationer, men bred enighed (hver er operationaliseret ned i 2 til 5 underpunkter. Det er altså andet og mere end at søge efter information på traditionel vis, men også at placere sig i forhold til viden og information. Der fokuseres meget på alt det nye e – Bogen findes stadig. Når studerende spøges hvad informationssøgning eller informationskompetence er svarer de: noget med hvordan man søger i baserne. MEN hvad er det ? en systematisk søgning i en bibliografi, en tilfældig samling tidsskrifter, der er pakket ind i elektronik frem for papir og solgt som pakkeløsning af et forlag? Vigtigt at styre processen og ikke blive styret af den.

Et eksempel på operationalisering håndtere den indsamlede eller frembragte information dokumentere informationen og dens kilder organisere (ordne/klassificere/gemme) informationen forstå principper for vidensorganisering

Et andet eksempel på operationalisering kritisk evaluere information og selve informationssøgeprocessen vurdere brugbarheden og relevansen af den fundne information definere og anvende relevante og tilpassede kriterier til at evaluere informationen reflektere på informationssøgeprocessen og revidere søgestrategi og eventuelt problemperspektiv 1: i forhold til behov, kontekst 2: et akademisk tidsskrift – en hjemmeside (aktualitet er for eksempel ikke altid de mest velegnede)

Inspiration til IK begrebet ALA Sconul Information skills for higher education - proces model Et tilpasset og bevægeligt begreb! Hvilken helhed er dit Informations-kompetencebegreb en del af?

Biblioteket i de akademiske kompetencer? Basis Kernefaglighed Tværgående IT Engelsk, historie, spansk osv. Formidling projektstyring ”literacy” Slægtsforskning Samarbejde- og selvledelse Biblioteks-færdigheder Næste valg Informations-kompetence Navigationskompetence Planen: informationskompetence – ikke kun biblioteksfærdigheder. OG fra bevidst og ubevidste inkompetencer og kompetencer til bevidst kompetente kandidater! Teknisk, ikke akademiske færdigheder. Færdigheder eller kompetencer (viden om , forståelse for og færdigheder i? Mange af disse kompetencer er der ikke altid blevet undervist i eller de er ikke altid blevet stillet som eksplicitte krav, men der er blevet målt på dem. Man har klaret sig enten bedre eller ringere i eksamen og på jobmarkedet i henhold til evner og ikke mindst refleksiv bevidsthed om at man besidder disse kompetencer!!

Begrebsafklaring - E-læring Teknologistøttet eller computerbaseret læring Læringsobjekter LMS (learning management system) Enkelte indholdselementer Hele kursusforløb ”Rene” e-læringsforløb Blended learning

Begrebsafklaring – E-læring http://en. wikipedia screencasts ePortfolios electronic performance support system PDA's MP3 Players with multimedia capabilities web-based teaching materials hypermedia in general multimedia CD-ROMs web sites and web 2.0 communities discussion boards collaborative software e-mail blogs wiki text chat computer aided assessment educational animation simulations games learning management software electronic voting systems virtual classrooms podcasts …

Begrebsafklaring - Læring

Begrebsafklaring – Læring pædagogik, læren om opdragelse og undervisning. Pædagogik Didaktik og metodik didaktik, hvad der skal læres og, hvordan der skal undervises og læres (metodelære). Undervisning Læring Videnskabeligt ståsted læring, tilegnelse af viden og kunnen. Læringsstile

Begrebsafklaring - Læring Et læringshiearki Selvinitieret skabende læring inden for leg, kunst, videnskab, håndværk osv. Selvstændigt læringsarbejde inden for givne rammer Skolelæring, instruktion Programmeret læring Klassisk betingning (Bjørgen p. 259 in Hiim and Hippe’s ”Læring gjennom oplevelse, forståelse og handling) Læring på højeste niveau Eget ansvar Udefra styret Læring på laveste niveau

Didaktiske overvejelser Læringsforudsætninger Rammefaktorer Vurdering Læreproces Mål Indhold Den didaktiske relationsmodel Hiim and Hippe, Læring gjennom opplevelse, forståelse og handling, p.81, 1996

Problemformulering/emnebeskrivelse 2. Semester, erfaring med projekt- og gruppearbejde, introduceret til AUB, ikke arbejdet systematisk med informationssøgning, vil gerne lave et godt projekt og have det godt i gruppen, motiveret i forhold til projekt og grp. Læringsforudsætninger Vurdering Rammefaktorer Evaluering Spørgeskemaer Fokugruppeinterview AUB - 3 timer 1-2 info.vejledere. 1-2 pc pr. gruppe. 5-6 grp./25 personer. Læreproces Mål Udvikle holdning til værdien af informations-søgeprocessen. Øge viden om søgemetode og informationsressourcer. Kendskab til færdigheder. Induktiv undervisning Deltageraktiv Erfaringsbaseret Refleksiv Gruppebaseret Lidt instruktion Vejledning Indhold SWIM rollespil SWIMs søgestrategi Problemformulering/emnebeskrivelse 2-3 inf.ressourcer

Begrebsafklaring - Bibliotekernes plads i læringsrummet Underviseren Den faglige vejleder Akademisk skrivekonsulent Informationsvejleder Studievejlederen Psykologen Med-studerende Venner og familie ? Den studerende Den studerende Ideer til form: brug billeder/video i stedet for tekst og modeller

Begrebsafklaring - Bibliotekernes plads i læringsrummet Metodisk vejledning Studievejledning Faglig vejledning Psykologisk vejledning Informationsvejledning Åndelig vejledning

Begrebsafklaring - Bibliotekernes plads i læringsrummet Emnevalg Tænkeskrivning Bred litteratur-søgning og læsning Foreløbig problem-formulering Målrettet litteratur-søgning Læsning og skrivning Endelig problem-formulering Feedback på kladde Disponering Revision Lærer-bedømmelse Den akademiske skriveproces, Rienecker og Stray Jørgensen, Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet

Borgeren Politikeren Barnet Begrebsafklaring - Bibliotekernes plads i oplevelsesrummet – eller hvilket rum? Informationsvejleder Venner og familie ? Borgeren Politikeren Barnet Ideer til form: brug billeder/video i stedet for tekst og modeller 18

Princip? Just for me Just in time Just in case Just for fun Læringsteori? Behaviorialisme: rigtig/forkert gengivelse Konitivisme: refleksion over begreber forståelse/viden Socialkulturel-konstruktivisme: refleksion og anvendelse af begreber i relation til kontekst Princip? Just for me Just in time Just in case Just for fun

Beskriv kort din rolle. Hvad kalder du dig selv?

Begrebsafklaring - Bibliotekarens rolle - at levere en organiseret samling af kilder Organisere organizer Lokalisere locator Identificere identifier Rådgive advisor Vejlede councelor at lokalisere kilden identificere kilder i relation til emnet anbefale måde at bruge kilderne på vejledning ud fra den studerendes situation og behov