GOD INFORMATIONSSØGNING for gymnasium og hf

Præsentationer af emnet: "GOD INFORMATIONSSØGNING for gymnasium og hf"— Præsentationens transcript:

1 GOD INFORMATIONSSØGNING for gymnasium og hf
Faser i informationssøgeprocessen Strategi for løsning af informationsbehov Hvorfor skal man overhovedet betragte informationssøgning, som noget der har noget at gøre med en proces, faser, strategi og behov. Er det ikke at gøre det frygtelig besværligt. Både jo og nej. Man kan mig bekendt ikke løse en opgave, lave et projekt eller studere uden at søge information i en eller anden grad. Det kan være via undersøgelser, oplevelser, indre granskninger, via medier, databaser, biblioteket… Da vi har så nem en adgang til så stor en mængde data, er det smart at kunne bruge sine ressourcer af tid, kræfter og evner fornuftigt. Derfor er en strategi, der tager højde for ens behov et godt redskab til at styre ens forbrug af ressourcer og et godt redskab til at arbejde sig ind i en problemstilling. De efterfølgende slides handler om en fornuftig måde at bruge sine ressourcer på, når det handler om informationssøgning. Det er oplagt at kombinere undervisningen/vejledningen i informationssøgeprocessen med skriveprocessen, som den tager sig ud i ”Den gode opgave” (Rienecker og Stray Jørgensen, 2005). Parallelt til denne powerpoint-præsentation er der en mere manuskripttung udgave under ”informationssøgeproces III – mvucvu”. Den kan tjene som manuskript og inspiration for undervisere i forhold til, hvad der skal formidles i undervisningen.

2 Faser i informationssøgningen
Processen Valg af emne og idéudvikling Orientere sig Fokusere på problemstilling Uddybe af problemstilling Perspektivere konklusionen Informations-behov At finde ud af, hvad man mangler viden om i forhold til ens idéer. Hurtigt og effektivt at skabe overblik over idéer, begreber og mulige problemstillinger At bestemme, hvad der skal fokuseres på for at finde ud af, hvad man præcist mangler information om. At finde de bærende kilder til den præcise information. At finde information, som kan sætte konklusionen i et andet perspektiv Strategi eller gode råd. Brug den viden og de informationer man allerede har fra undervisning, erfaringer, familie m.m. Skab overblik via ”hurtig” og introducerende information Strukturer og kombiner informationerne for at finde ud af, hvad man skal søge efter. Find nøgleordene og brug dem som søgeord. Understøt fokus med detaljerede informations-søgninger Søg ud fra den viden man har nu. Se om man ikke har haft fingrene i noget, som kan bruges. Ofte oplevede følelser Fra usikkerhed til optimisme Forvirring, frustration og tvivl Klarhed Ved, hvor man skal hen Lettelse Denne oversigt over informationssøgeprocessen, strategi og oplevede følelser er i høj grad hentet fra Aalborg Universitetsbiblioteks multimedieprogram SWIM, som handler om råd i informationssøgeprocessen. Undervisere/bibliotekarer som bruger denne model, skal i høj grad kunne tilpasse modellen eller sætte den i forhold til den aktuelle situation, f.eks. 3. G projektet. F.eks. passer modellen udmærket til et projektarbejdsforløb på Aalborg Universitet, mens den tidsmæssige situation på f.eks. et gymnasium er anden. Hvis den f.eks. bruges i forhold til 3. g opgaven er det relevant at vise at fase 1 og 2 er en del af før-fasen, hvor eleven laver sit forarbejde, så læreren kan opstille en problemformulering, som er en del af fase 3. Situation vil være en lidt anden for 2.G opgaven, men de overordnede faser er de samme om det 9.kl. projektet, 3. G opgaven eller et bachelorprojekt. Underviseren/bibliotekaren kan selv vælge om modellen skal præsenteres udførligt og teoretisk eller præsentere den som en hurtig omgang gode råd. Det virker som regel godt at placere eleverne ind i modellen i forhold til, hvor de er lige nu. Skematisk og forenklet sat op er fase 1 i forhold til skriveprocessen i ”Den gode opgave” en del af ”emnevalg” og ”tænkeskrivning. Fase 2 passer til ”Bred litteratursøgning og læsning”, mens fase 3 løber sammen med ”Foreløbig problemformulering”. Fase 4 passer nogenlunde til ”Målrettet litteratursøgning”. Der er mere information, om hvad man kan sige i forbindelse med de forskellige faser, i swims informationsmoduler, som du finder på under ”Prøv swim”.

3 Steder, som er gode i den orienterende fase 2
Avisartikler, da de ofte er af oversigtslignende karakter og ikke kræver dyberegående forhåndsviden. Internettet, hvor der kan søges på søgemaskiner og indekser. Her vil du hurtigt kunne finde forskellige typer af tekster, som i kortfattet form kan belyse dit emneområde. Lærebøger, grundbøger og introduktioner som behandler dit emne på en lettilgængelig og overskuelig måde. Leksika og håndbøger for at finde en god oversigtsartikel som en let indgang til emnet. Disse anbefalinger er beregnet for den første omgang af informationssøgning, hvor man går efter noget, man kan få fat i hurtigt og som kortfattet og læsevenligt giver én et overblik over begreber, teorier og problemstillinger. Det er således ikke de bærende kilder, som skal stå i litteratur-/kildelisten, vi her har fat i. Man kan med fordel skifte mellem denne oversigt og så lave nogle eksempler på søgninger i de forskellige typer med udgangspunkt i elevernes emner. Det er en god idé at bede om deres emnebeskrivelser og foreløbige problemstillinger for at skabe nærvær i undervisningen. Det er ikke afgørende, at man kun kan orientere sig i de nævnte steder. Pointen er, at man skal orientere sig uden at bruge unødige ressourcer på det.

4 Databaser m.m., som er gode i den uddybende fase 4
Valg af emne og idéudvikl. Orientering Fokusering Uddybning Perspektivering Skab overblik via ”hurtig” og introducerende information Understøt dit fokus med detaljerede informations-søgninger Lærebøger, grundbøger eller introduktioner ex. Leksika og håndbøger Avisartikler/analyser/ aktualitet ex. Infomedia Internettet/alt ex. Google Bøger, tidsskrifter artikler, rapporter statistikker Ex. Bibliotek.dk Ex. Noget af det væsentlige for eleverne fase 4 er at få udpeget de centrale kilder til information. For at understrege den faseinddelte proces er hele processen taget med, men det er udpegningen af informationsressourcer både i fase og 2 og 4 som er centralt. Det er op til den enkelte underviser at lægge netop deres væsentligste informationsressourcer ind. Det er en pointe i slideshowet, at udpegningen/lokalisering af informationsressourcer er væsentlig, men hvis ikke man ved, hvornår man skal bruge hvilken type til hvad, kan man risikere at bruge en masse spildte kræfter. Firkantet sagt, skal man overveje, om man har brug for orientering og overblik eller brug for detaljeret uddybning.

5 Mere hjælp ”SWIM” på www.swiminfo.dk
SWIMs rollespil SWIMs informationsmoduler Brug dine bibliotekarer på dine biblioteker. Læg op til at man har brug for forskellig hjælp på forskellige tidspunkter, fordi man har forskellige informationsbehov. Det vil derfor være naturligt at søge hjælpen flere gange. Det kan være hjælp til selvhjælp i multimedie-form som i SWIM, eller i fysisk form f.eks. gennem en informationsvejledning/book en bibliotekar med en bibliotekar.