Landbrugets økonomi og rammevilkår ved Henrik Zobbe, institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Den danske fødevareklynge (I) Den danske fødevareklynge er meget kompleks med mange aktører og med mange sammenhænge. Klyngen er dynamisk og tilpasset i takt med den generelle teknologiske, økonomiske og politiske udvikling. Af drivkræfter kan nævnes globalisering, ændrede forbrugerpræferencer og politiske strømninger mod sundhed og velfærd for dyr og mennesker samt miljø, naturpleje og klima. Klyngens historiske succes er et produkt af innovativt samarbejde mellem en lang række forskellige offentlige institutioner og private brancher og virksomheder, der har udnyttet og udbygget de kompetencer og udfordringer, der har været til stede på et givet tidspunkt. Dette har over tid givet mange spin outs inden for f.eks. bioteknologi og farmakologi

Den danske fødevareklynge (II) En af grundstenene har altid været den stærke vertikale integration, gennem f.eks. andelsorganiseringen og det stærke samarbejde med forskningen. Den danske fødevareklynge har en stærk erhvervsplacering både i forhold til andre erhvervsklynger i Danmark og Europa. Danmarks fødevareklynge ligger helt i top på parametre som f.eks. beskæftigelse, størrelse, eksport og innovation. Især på eksport og innovation går det godt. Her er klyngen den tredjestørste fødevareklynge i Europa og målt på beskæftigelsesvirkningen blandt de ti største fødevareklynger i den vestlige verden og den næststørste i Europa.

Landbrugets (særlige) forhold og vilkår Selveje og andelsorganisering. Efterspørgslen efter fødevarer er pris- og indkomstuelastisk pga. Engels Lov. Udbuddet er på kort sigt uelastisk pga. lags i produktionen og en høj grad af faste produktionsfaktorer. Udbuddet er relativt ustabilt pga. klima og biologi. Produktionstilpasninger til de generelle teknologiske og økonomiske ændringer øger udbuddet mere, end efterspørgslen øges over tid, og øger derfor afhængigheden af den internationale konkurrenceevne. Landbrugets strukturtilpasninger sker relativt langsomt og afhænger i høj grad af den generelle teknologiske og økonomiske udvikling. Stor indkomstvariation over årene og stor spredning mellem landmænd. Omfattende national og international markedsregulering.

Dansk landbrugs indtjening i de senere år, mia. kr. 2009 2010 2011* 2012* Produktion 63,5 67,8 76,0 74,8 ÷ Forbrug i produktionen 45,8 45,6 51,6 50,7 = Bruttoværditilvækst 17,7 22,2 24,3 24,1 + Direkte tilskud mv. 6,6 6,4 6,5 = Bruttofaktorindkomst 24,6 28,6 30,9 30,7 ÷ Afskrivninger 7,7 8,2 8,0 ÷ Lønnet arbejdskraft 5,9 6,3 = Nettorestindkomst 10,6 14,1 16,5 16,2 ÷ Finansielle poster 15,7 11,5 11,7 = Indkomst efter finansielle poster -5,1 -1,6 5,0 4,5 I de senere år er indtjeningen i landbruget steget/forventes at stige markant. Stigningerne er imidlertid ikke tilstrækkelige. Såfremt brugerfamilierne skal have fuld dækning for arbejdsindsatsen, skal der fra indkomsten efter finansielle poster fratrækkes omkring 8 mia. kr. Restbeløbet til forrentningen af egenkapitalen bliver hermed negativ. Stigningerne i indtjeningen er især trukket af et forbedret sektorbytteforhold. Tilsvarende stigninger kan også forventes af konkurrerende lande. Udviklingen i totalfaktorproduktiviteten lader derimod meget tilbage at ønske. Den store stigning i 2009 skyldes rekordhøj høst, og da 2010-høsten ikke kunne følge med, faldt produk-tiviteten. 2011 er præget af meget vanskelige høstbetingel-ser, hvorimod 2012 er baseret på normale forudsætninger. Den lave stigningstakt i totalfaktorproduktiviteten skal tilskrives opbremsning i strukturudviklingen og manglende produktivitetsfremmende investeringer. Begge forhold har rod i den finansielle sektors tilbageholdende udlånspraksis.

Hovedtal for store svinebrug, 1.000 kr. / bedrift Gennemsnit 2006 2007 2008 2009 2010 2011* 2012* Bruttoudbytte incl. direkte tilskud 6.411 6.467 8.046 7.946 8.652 10.334 11.000 Driftsomkostninger 5.463 6.432 8.211 7.531 7.853 9.465 9.427 Resultat før finansielle poster 947 35 -165 415 800 869 1.574 Generelle driftstilskud 412 485 486 478 493 513 Forpagtningsafgift 301 311 422 429 445 Nettorenteudgifter 693 942 2.259 1.479 1.429 934 988 Finansielle omkostninger, netto 581 840 2.196 1.407 1.363 870 921 Resultat efter finansielle poster 366 -806 -2.361 -993 -563 -1 653 Forrentning, pct. 2,8 -1,0 -1,6 0,1 0,9 1,0 2,4 De store svinebrug er mærket af de høje kornpriser, som skønnes at øge svinefoderpriserne med 29 pct. i 2011. Og selv om svinepriserne forventes at stige med knap 9 pct., så er det ikke tilstrækkeligt til at udligne de højere foderpriser. Alligevel forventes resultatet før finansielle poster at stige beskedent, hvilket dog alene skyldes den indeholdte planteproduktion på svinebrugene. Det forventede fald i kornpriserne i 2012 vil have en reducerende effekt på de gennemsnitlige svinefoderpriserne, som skønnes at falde med 8 pct. Da svinepriserne samtidig anslås at stige med 3,5 pct., er der udsigt til en markant stigning i resultatet før finansielle poster i 2012.   Nettorenteudgifterne på de store svinebrug er også svagt stigende i kraft af den lidt større gæld fra de voksende bedrifter. Reduktionen fra 2010 til 2011 skyldes et ekstra-ordinært stort realiseret tab på finansielle poster. Konsekvenserne er et 0-resultat i 2010 og en mere reel stigning i 2012. Stigningen i 2012 er klækkelig og afspejles også i den stigende forrentning af jordbrugsaktiver i selveje.

Hovedtal for store svinebrug, 1.000 kr. / bedrift 2010 Ringeste tredjedel Gns. Bedste tredjedel Bruttoudbytte incl. direkte tilskud 6.422 8.652 12.614 Driftsomkostninger 6.640 7.853 10.560 Resultat før finansielle poster -218 800 2.054 Generelle driftstilskud 391 478 629 Forpagtningsafgift 367 412 572 Nettorenteudgifter 1.175 1.429 2.038 Finansielle omkostninger, netto 1.152 1.363 1.980 Resultat efter finansielle poster -1.370 -563 73 Forrentning, pct. -1,8 0,9 2,6 Svinebestanden, ultimo 3.986 4.785 6.648 Dyrket areal, ha 181 219 289 Blandt den bedste tredjedel af de Store Svinebrug – baseret på forrentningen af jordbrugsaktiver i selveje – er resultatet efter finansielle poster 617 tkr. større end gennemsnittet, og den ringeste tredjedel er 211 tkr. mindre end gennemsnittet. Forskellen skyldes især den primære drift, hvilket afspejles i det produktionsbetingede nettokapitalafkast pr. ha, som varierer fra -153 kr. pr. svin på den ringeste tredjedel til 253 kr. pr. svin på den bedste tredjedel. Det er også karakteris-tisk, at resultatet stiger med bedriftsstørrelsen målt såvel på svinebestanden som arealtilliggendet (husdyrtætheden er nogenlunde ens). De større stordriftsfordele kommer bl.a. til udtryk i arbejdstidsforbruget, som falder fra 1,69 timer pr. bestandsenhed mv. på den ringeste tredjedel af bedrifterne til 1,49 timer pr. bestandsenhed mv. på den bedste tredjedel af bedrifterne. En del af forskellene i den primære drift udlignes af de finansielle omkostninger. Forpagtningsafgift og renteudgifter stiger således med bedriftsstørrelsen, og selv om de generelle tilskud også stiger, øges de finansielle omkostninger med bedriftsstørrelsen. Det kan dog ikke overdøve stigningstakten for den primære drift.

Landbrugets gældssituation Der har været stort fokus på landbrugets gældskrise, som udgør en kreditrisiko for en del, især mindre, lokale pengeinstitutter. Bankernes problemer skyldes dog ikke udelukkende landbruget. Flere banker har også været involveret i tvivlsomme ejendomsinvesteringer og kuldsejlede erhvervseventyr. Landmændenes gæld skyldes bl.a. køb af jord til alt for høje priser, lån i fremmed valuta, der har vist sig at være en dårlig forretning, og flere har foretaget dårlige investeringer uden for landbruget i f.eks. energivirksomheder. På kort sigt skal gælden håndteres, og det må markedet tage sig af. På lidt længere sigt er det vigtigt, at vi sikrer os, at den næste generation af landmænd overtager bedrifterne til en konkurrencedygtig pris.

Antal helårsarbejdere Gældsprocent ultimo 2010 i landbrugsbedrifter opdelt efter størrelse og efter brugerens alder   Antal helårsarbejdere Alle størrelses-grupper Under 1 1-2 2 og derover Brugerens alder Under 35 år 57 62 83 75 35-44 år 53 72 66 45-54 år 37 45 64 55-64 år 30 38 54 42 65 år og derover 26 27 58 33 Alle aldersgrupper 35 44 65 52

Landbrugets økonomi og udvikling er afhængig af tre forhold: Landmændenes tilpasningsevne De politiske rammevilkår Økonomiske konjunkturer

Bytteforhold og produktivitet Indeks 2000 =100

Totalfaktorproduktivitet 1,0 0,7 1,1 2,3 1,2 Økonomisk produktivitet Landbrugets indtjeningsevne i udvalgte lande, gns. procentuel årlig ændring i 2000 - 2009 DK D NL S UK EU-15 EU-25 Sektorbytteforhold -2,2 -0,4 -2,0 -1,7 -0,5 -1,5 -1,8 Totalfaktorproduktivitet 1,0 0,7 1,1 2,3 1,2 Økonomisk produktivitet -1,2 0,3 -0,9 0,5 -0,6 Indtjeningsevnen i dansk landbrug falder mere end EU-gennemsnittet og blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Dels er produktiviteten ikke steget i tilstrækkelig grad, dels er sektorbytteforholdet faldet relativt mere. Såfremt det ville have været muligt at udelade de direkte og indirekte bankomkostninger ville produktivitetsvæksten være højere i kraft af den øgede gæld, men reduktionen i sektorbytteforholdet ville være større i kraft af den faldende rente. Det vil især påvirke det danske resultat, da dansk landbrug er det mest forgældede landbrug i Europa. Som følge af de modsatrettede effekter på den økonomiske produktivitet, skønnes det, at dansk landbrug fortsat ville være placeret blandt den ringeste halvdel af landene, hvis det var muligt at udskille de direkte og indirekte bankomkostninger. Konsekvenserne af den ringe indtjeningsevne i dansk landbrug er tab af konkurrenceevne i forhold til hovedparten af EU landene. Dansk landbrug har dog fortsat et teknologisk forspring. Dansk landbrug ligger således i top målt på produktionen af bruttoværditilvækst pr. arbejdstime.

International benchmarking af dansk landbrugs økonomiske efficiens og rammevilkår Danske malkekvægs-, svine- og plantebedrifter er sammenlignet med tilsvarende bedrifter i andre lande gennem sammenlignelige data. Overordnet er danske bedrifter relativt belastet af høje løn- og kapitalomkostninger. Korrigeres der i modellen for lønomkostninger og kapitalomkostninger, ser det noget bedre ud for de danske bedrifter, men det forklarer ikke det hele. Når helt konkrete bedrifter sammenlignes med tilsvarende konkrete udenlandske bedrifter, bekræftes de overordnede resultater, samtidig med at det kan konstateres, at de danske bedrifters økonomiske bundlinje kan forbedres, hvis de danske bedrifter bliver udsat for de konkrete rammevilkår, som de bedrifter, de sammenlignes med, bliver udsat for. Det kan ikke afvises, at omkostningerne til f.eks. kvælstofreguleringen i Danmark er højere end i andre lande.

Grøn omstilling kræver omtanke Grøn omstilling eller grøn vækst er ikke noget enestående dansk. Denne dagsorden diskuteres livligt på den europæiske og internationale politiske scene. Grundtesen er, at status quo er uholdbar. Der er et stigende pres på jordens knappe naturressourcer, mens stigende befolkning og klimaforandringer forværrer situationen. Grøn omstilling betyder ikke enten/eller men både/og. Det handler om at balancere mellem at sikre erhvervet og industrien mulighederne for nu og fremover at levere produktion, beskæftigelse og eksport, samtidig med at natur, miljø og klima sikres for de efterfølgende generationer.

Fokus på produktivitet, innovation og velfærd OECD har forsøgt sig med en dagsorden for grøn vækst inden for landbrug og fødevarer, der blev offentliggjort sidste år. De foreslår tre strategiske indsatsområder: Fokus på bæredygtig produktivitet, hvor ressourcerne udnyttes bedre gennem hele udbudskæden skabt gennem øget forskning, innovation og uddannelse. Sikre velfungerende markeder, der leverer de rigtige prissignaler, der tager højde for samfundets betalingsvillighed for offentlige goder og positive og negative eksterne effekter. sikre og håndhæve ejendomsretten, der er en nødvendig og kompliceret forudsætning for markedsøkonomiens funktionalitet.

Læs mere på www.foi.dk