Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afGrethe Winther Redigeret for ca. et år siden
1
Danmarks relative produktivitetsudvikling
Oplæg i Nationaløkonomisk Forening baseret på Dansk Økonomi, efterår 2010 Lars Haagen Pedersen, 9. december 2010
2
Velstand og produktivitet
Velstand kan defineres som: Værditilvæksten pr. person = pris * timeproduktivitet * timer pr. beskæftiget * beskæftigelsesandel af befolkningen
3
BNP pr. arbejdstime købekraftskorrigeret, 2008
4
Timeproduktiviteten
5
Realindkomst pr. indbygger frem mod 2020
timeproduktivitets-vækst som i krav til vækst i timeproduktivitet, hvis indkomst-fremgang fra skal holdes Årlig vækst i pct [1] Timebeskæftigelse pr. indbygger -0,5 0,2 -0,4 [2] Produktivitet pr. arbejdstime 2,4 1,1 1,7 [1] + [2]: Realindkomst pr. indbygger 1,9 1,3 0,7
6
Danmark: Vækst i timeproduktivitet 1961-2009
Kilde: Groningen Growth and Development Centre
7
Euroland: Vækst i timeproduktivitet 1961-2009
Kilde: Groningen Growth and Development Centre
8
USA: Vækst i timeproduktivitet 1961-2009
Kilde: Groningen Growth and Development Centre
9
Realt BNP pr. time, dansk niveau relativt til USA, Sverige, Storbritannien …
10
… Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien …
11
… og Italien og Spanien
12
Fra timeproduktivitet til totalfaktorproduktivitet
13
Dekomponering af væksten i timeproduktiviteten
Vækst i timeproduktiviteten Væksten i timeproduktiviteten kan skyldes øget kapitalintensivering (K/L) ændringer i arbejdskraftens sammensætning, f.eks. uddannelsesniveau, alder/erfaring og køn (q) “andre forhold”, f.eks. anvendelse af viden og teknologi, også kaldet TFP (A).
14
Dekomponering af væksten i timeproduktiviteten over tid
15
Dekomponering af væksten i timeproduktiviteten på tværs af lande
16
Lav dansk udvikling i timeproduktiviteten skyldes lav TFP-vækst
Vækst i timeproduktivitet, Danmark Lavere bidrag fra kapitalintensivering og TFP-vækst forklarer vækstfald ... ... men tilbagegang i forhold til udlandet skyldes alene lavere TFP-vækst Vækst i timeproduktivitet, Sverige
17
Mulige bidrag til TFP-vækst
18
Mulige årsager til vækst i TFP
Opbygning af videnkapital og teknologi (F&U) Uddannelse Forøget uddannelsesniveau Uddannelsesfordeling privat vs. offentlig sektor Reallokering af produktionsressourcer Mellem brancher Mellem virksomheder i samme branche
19
Pæn dansk vækst i videnkapital Pct. af BVT
20
Markant sammenhæng mellem TFP- og uddannelsesniveau
Virksomheder, som har høj TFP, har også høj andel af uddannet arbejdskraft Virksomheder med en 1 pct. point højere andel af personer med videregående uddannelse har i gennemsnit et TFP-niveau, som er 0,3-0,4 pct. højere Sammenhængen kan både skyldes, at en høj andel af personer med videregående uddannelse giver høj TFP, og at virksomheder med høj TFP har øget tilbøjelighed til at ansætte personer med videregående uddannelse
21
Sammenhæng mellem humankapital og TFP
22
Dansk uddannelsesniveau i privat sektor lavere end i den offentlige sektor
Andel beskæftigede med en videregående uddannelse i den private sektor i 2008 50 pct. højere uddannelsesniveau i den offentlige sektor end i private byerhverv, målt som gennemsnitlig længde af uddannelse og ikke tendens til udligning af forskellen …
23
Dansk uddannelsesniveau i privat sektor i europæisk midterfelt
Andel beskæftigede med en videregående uddannelse i den private sektor i 2008 … og andelen af beskæftigede med videregående uddannelse i den private sektor ikke i den europæiske top
24
Reallokering Der kan godt være vækst i TFP for hele økonomien, selvom der ikke er vækst inden for eneste branche TFP-niveauet i branche A: 10 TFP-niveauet i branche B: 20 Der opstår vækst for hele økonomien, hvis der flyttes ressourcer fra branche A til branche B
25
Høj dansk TFP-gevinst ved reallokering mellem brancher
26
Sammensætningseffekter mellem virksomheder i samme branche
27
Stor forskel i TFP-niveau mellem virksomheder i samme branche
Den halvdel af virksomhederne, som har størst TFP, står for langt den største del af værditilvæksten De 50 pct. med lavest TFP bidrager stort set ikke til det samlede TFP-niveau. Heriblandt er der mange små og nystartede virksomheder. Selvom de kun står for en meget lille andel af værditilvæksten, binder de en betydelig del af branchens ressourcer Værditilvækst i videnservice fordelt efter TFP, 2007
28
Tre – hypotetiske – scenarier, der udløser højere TFP
De 5 pct. mest produktive virksomheder øger TFP- niveauet med yderligere 10 pct. De efterfølgende 45 pct. mest produktive øger produktiviteten med 10 pct. De 50 pct. mindst produktive lukkes, og ressourcerne overflyttes til de tilbageværende virksomheder
29
Tre scenarier, der udløser højere TFP
30
Virksomhedsdynamikken
Små og mellemstore, lavproduktive, virksomheder kan vokse sig store og højproduktive Derfor er det muligt, at den negative betydning for TFP af virksomheder med lav produktivitet overvurderes … men …
31
Lavproduktive forbliver lavproduktive … eller lukker
Placeringen i 2007 af virksomheder med TFP i den lavest halvdel i 2006
32
Høj virksomhedsdynamik i Danmark
Fremstillingsvirksomhed
33
Politikovervejelser Uddannelse formentlig vigtig for produktiviteten. Øget støtte imidlertid ikke oplagt, da der allerede støttes meget Støtte til små, nystartede virksomheder er ikke en oplagt vej til at øge produktiviteten Støtte til bestemte brancher – “picking the winners” – risikerer at fastholde ressourcer i lavproduktiv anvendelse Øget konkurrence kan forbedre produktiviteten Den nemme: Gode rammebetingelser. Fokus på områder, hvor markeder ikke giver tilstrækkelig tilskyndelse (uddannelse, forskning, infrastruktur)
34
Ekstra slide
35
Gennemsnitligt årligt antal arbejdstimer
Kilde: OECD Economic Outlook
36
Beskæftigelsen fordelt på arbejdstid
Kilde: Danmarks Statistik (AKU) Anm: Kategorien ”uoplyst” er udeladt – derfor summer andelen ikke præcist til 1.
37
Bytteforholdsudviklingen
38
Dansk bytteforholdsudvikling
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.